| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Magnus Vest Hebsgaard | 25/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
De seneste dage har jeg gjort meget ud af at se rubi (Grøn Busksommerfugl) så mange steder i Nordsjælland som muligt. Indtil videre er det lykkedes i Uglesø Mose og Tinkerup (nær Helsingør), Vandmosen og Lille Gribsø i Gribskov, samt Præstemosen og Sortemose ved Farum. Tidligere på året lykkedes det også at "genfinde" rubi i Karsemosen i Asserbo. Flere af stederne er rubi ikke set siden 90'erne, bl.a. Sortemose, hvor jeg så ekstremt mange individer i forgårs. Enkelte steder er det dog ikke lykkedes at genfinde den. Det drejer sig om området omkring van Hauen's flyveplads (Asserbo), en af Tinkerup-moserne og Buresø i Gribskov. Især sidstnævnte ser i dag ikke helt så egnet ud, idet foderplanterne er forsvindende. Tranebærplanterne i Buresø er blevet meget sparsomme, og stort set alle Mosebøllebuskene er helt kvalt i opvoksende græsser. I dag blev der dog også tid til lidt andet, idet jeg brugte et par timer på Overby Lyng (Sjællands Odde). Dejligt var det at se 3 Pyrgus malvae og flere hundrede Melitaea cinxia. Skrevet d. 25/5-2014 | Jørgen Krogh | 23/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I Hedeland ved Roskilde sås napi, rapae, pamphilus, icarus, megera, min første minimus i år samt - lidt overraskende i det tørre buskområde - en levana. Skrevet d. 25/5-2014 | Jakob Arnholtz | 24/5-2014 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Omkring 25 stk. Pyrgus Armoricanus fløj på Eskebjerg Vesterlyng og flere lod sig forevige af fotografen mens nattergalen slog sine triller i krattet. En virkelig dejlig forårsdag. Skrevet d. 25/5-2014 | Birgit Nielsen | 24/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
På mit husmandssted syd for Frederikssund: 2 admiral, atalanta og 2 vejrandøje, megera. Skrevet d. 24/5-2014 | Christian Videnkjær | 21/5-2014 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Var forbi skoven syd for Lellinge en god times tid, hvor jeg så B. euphrosyne (Rødlig perlemorsommerfugl)i antal tilbage midt i 90'erne på begge sider af motorvejen. Nåede at tjekke et par store lysninger vest for motorvejen, hvor de nyplantede grantræer ikke havde fået overtaget endnu. Violerne kunne stadig findes mellem græstuerne og brændenælderne, men euphrosyne lod sig kun vise i ønskeform, der ved nærmere eftersyn blev afsløret til at være store hunner af A. levana. En del A. cardamines (Aurora) og et par P. aegeria (Skovrandøje) blev set foruden kålfugle og andre almindeligheder. Håbet lever dog stadig endnu og skoven har andre lysninger, så mon ikke vejen falder forbi en anden dag, inden foråret er omme. Skrevet d. 23/5-2014 | Steffen Johansen | 22/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Melby Overdrev. Eftermiddag. 2 okkergulpletvinge (cinxia)- 9 vejrandøje (megera) - 15 okkergul randøje (pamphilus)- 13 alm. Blåfugl (icarus) - 1 dværgblåfugl (minimus) - 2 grøn busk sommerfugl(rubi) og 3 lille ildfugl (phlaeas). Skrevet d. 22/5-2014 | Magnus Vest Hebsgaard | 20/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Heatherhill i dag: 1 nyklækket Boloria selene, et par Melitaea cinxia og (som det klart bedste) en Pyrgus malvae. Malvae er sidst fundet i Heatherhill i 2006. Hen mod aftenen lykkedes det at finde en enkelt Erynnis tages på Melby Overdrev. Skrevet d. 20/5-2014 | Anders Rousing | 16/5-2014 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Nogle timer i Søholtskov og Skelsnæs fredag d.16-05, gav minimum 19 observationer af Rødlig Perlemorsommerfugl. Der var flyvning flere steder i skoven, flest på stien imod Skelsnæs og vest hjørnet af den nye store rydning centralt i skoven (se detaljer på fugle og natur). Dejligt arten trives i år, ikke mindst med de positive meldinger fra Falster. Skrevet d. 18/5-2014 | Magnus Vest Hebsgaard | 17/5-2014 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Tur til Lolland-Falster med Emil Bjerregård: Kørte sydpå fra Nordsjælland helt tidligt på morgenen, og var i Nykøbing Falster ved 10-tiden. Derfra gik det videre østpå på cykel, hvor Hovedskov/Teglskov syd for Mellemskoven var målet. De første 20 Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne, dukkede op efter kun et par minutter i skoven. Arten fløj i en stor rydning i den vestlige del af skoven, med en pæn urtevegetation og mange opvoksende små grantræer. Efter at have gået der i et stykke tid, besluttede vi at kigge rundt på nogle andre rydninger i skoven, som var ret lette at lokalisere vha. luftfotos. I den næste rydning var der lidt flere euphrosyne, ca. 25, og selve flyvestedet mindede meget om den første rydning. Grundet tidspres, havde vi dog kun tid til at tjekke yderligere én rydning i skoven, hvor der dog fløj hvad vi estimerer til ca. 40 individer (heraf 10 på en tilknyttet skovvej), hvilket giver ca. 85 individer for hele skoven. Vi var i øvrigt meget grundige med at udgå at medtælle gengangere. Som sagt nåede vi kun at kigge i en lille del af skoven, så der har sikkert været langt flere. Fra Falster gik det videre til Hydeskov og Flintinge Byskov, heldigvis ikke særligt langt fra Nykøbing. Selvom vi var ret grundige, lykkedes det ikke at finde Sortplettet Bredpande, Carterocephalus silvicola, såvel som vi heller ikke så euphrosyne. Silvicola er sidst fundet i området i 2010, og var endda meget fåtallig inden da. Den er nok desværre forsvundet fra Hydeskov. Det sidste sted var Søholt Storskov, hvor vi nåede frem lidt over 16, efter endnu en gang at have døjet med Emils dødbesværlige cykel under en timelang cykeltur. Det lykkedes kun at finde 6 euphrosyne og 3 silvicola, men solen stod nu også så lavt på himmelen, at der kun var få solpletter langs vejene, såvel som vi kun var der i meget kort tid. Sidder i skrivende stund i toget på vej hjem til Nordsjælland, og ser meget frem til lidt hvile efter en lang men vellykket tur. Skrevet d. 17/5-2014 | Magnus Vest Hebsgaard | 16/5-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Bredpande-raid på Vestsjælland med Emil Bjerregård og Kasper Nyberg: Startede i Horsedalen (Ulstrup) på Røsnæs i fuldstændig overskyet vejr. Heldigvis klarede det nogenlunde hurtigt op, og sommerfuglene startede så småt flyvningen. Der var desværre ingen Spættet Bredpande, Pyrgus malvae, men masser af Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus (mindst 65). Rart at se den igen. Der fløj også lidt Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis, men desværre sås ingen larvespind af Eriogaster lanestris. Derfra gik det videre til det nærliggende Timeglasklint, hvor armoricanus sidst er set (læs: meldt) i 2007. Det lykkedes da også at finde et enkelt individ, selvom vi kun nåede at kigge kort på den vestlige (relativt tilgroede) del af klinten, grundet tidspres. Næste sted var Vindekilde, ikke langt fra spidsen af Røsnæs. Selvom armoricanus er meldt derfra, også sidste år, formåede vi ikke at finde den. I stedet kunne vi nyde synet af 10 Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia og lidt Dværgblåfugl, Cupido minimus. Derfra kørte vi videre til et lille sted ved Kaldred, ved Saltbæk Vig, hvor armoricanus blev opdaget for nogle år siden, og senest er fundet i 2013. Der fløj absolut ingenting her, og stedet virkede i det hele taget meget lidt armoricanus-agtigt. Det sidste sted vi besøgte var Eskebjerg Vesterlyng, hvor der fløj 10 armoricanus og 2 malvae på det sædvanlige sted ved den sydligeste af p-pladserne. Skrevet d. 16/5-2014 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |