| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Poul Svendsen | 19/3-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Sten Jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter. Jeg ved vi er mange "gamle" samlere, der er ualmindelig trætte af de fotografers hærgen. Vi har vores interesse, de har deres, men vi blander os jo ikke i deres interesse.Fotograferne må lære at acceptere, at der findes andre naturinteresser end lige at rende rundt med et kamera.Hovedparten af ornitologer og fotografer er åbenbart gjort af samme støbning, og kan ikke sætte sig ind vores interesseområde. Senest har jeg hørt at samlere af ornitologer og fotografer korporligt er blevet forhindret i at bevæge sig rundt i naturområder på Amager ja enkelte har endda fået deres net pakket sammen mod deres vilje. Det er jo selvtægt og ulovligt at foretage sådanne ting, og kan give bøde til de pågældende fotografer eller ornitologer. Så er vi langt ude, og jeg synes det er fint at Sten har taget tråden op her.Vi kan ikke som samlere blive ved med at acceptere den opførsel visse fotografer udviser.Disse fotografer eller ornitologer skulle efter min opfattelse hellere bruge deres energi på at dokumentere de mange naturområder der forsvinder i Danmark, og alle de arter der herved udryddes, ikke en fotograf har løftet kameraet, f.eks. da Scandlines i Gedser ødelagde en af de mest spændende lokaliteter i Danmark, for såvel insekter, fugle og planter.Tænk lige på alle de insekter, fugle og planter der forsvandt her,det er en helt anderledes naturudryddelse end det at en enkelt østlig takvinge bliver indfanget. Arten skal nok klare sig alligevel, det har man jo blandt set i Sverige. Vh Poul Svendsen Skrevet d. 19/3-2014 | Thomas Møller | 19/3-2014 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
I rest my case. Men det er det jeg siger: der mangler muligheder for at lave emnetråde i dette forum. Sorry. Skrevet d. 19/3-2014 | Peder Skou | 18/3-2014 | Dagsommerfugle |
|
Hej Steen og Thomas. Kan I ikke stoppe den diskussion her på siden. I bliver alligevel ikke enige. Hvis I alligevel vil fortsætte argumentationen overfor modparten, så gør det direkte til hinanden pr. e-mail. Hvor er jeg dog glad for at jeg ikke interesserer mig for dagsommerfugle. Med venlig hilsen Peder Skou Skrevet d. 18/3-2014 | Steen Bork Christensen | 18/3-2014 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Tak for din imødekommende tilbagemelding, Thomas. Men du ender for mig at se i den grøft, jeg har forsøgt at problematisere. Når du skriver, at Dueurtsværmer-larven sandsynligvis havde lidt en kummerlig død, hvis den tyske dreng havde puttet den i et syltetøjsglas frem for at fotografere, så kører du med på den følelsesmæssige og irrationelle ”logik”, som de hysteriske menneskers reaktion på giraffen Marius´ død var udtryk for. For hvor er proportionerne henne? Når du kører i bil en sommerdag eller aften, slår du tusindvis af insekter ihjel. Skal vi alle sammen holde op med at bruge bil? Og vigtigere: Selvfølgelig skal de elever, jeg har i skolen i Natur og teknik eller biologi have lov til at putte larver i glas, dissekere døde mus osv., hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at den næste generation får mere end bare et overfladisk forhold til naturen. Du behøver ikke være bange for at skoleelever eller de få insektsamlere, der er tilbage, udrydder sommerfuglene. Det skal skov- og landbrug nok klare! Det er fint, at du studerer dagsommerfugle med dit kamera, men hvis du vil arbejde med de mindre tilgængelige sommerfuglegrupper, bliver du altså nødt til at anlægge en studiesamling for at komme i dybden med emnet. Og som nævnt er indsamling af dagsommerfugle en naturlig begyndelse for mange. Jeg tror i øvrigt ikke på, at den tyske dreng i dit eksempel er kommet væsentligt videre i sine studier af insektfaunaen, hvis ikke interessen er udbygget med indsamling og larveopdræt i et vist omfang. De lepidopterologiske foreninger har fornuftige etiske retningslinjer og indfører frivillige fredninger, hvor det skønnes nødvendigt. Vi har lige afholdt entomologisk årsmøde, hvor også nye interessante videnskabelige resultater blev præsenteret; herunder nye arter for videnskaben. Disse resultater er alene muliggjort ved indsamling foretaget af amatør-entomologer. Og jeg må tilstå, at sådanne studier forekommer mig mere meningsfyldte end at 30 amatørfotografer tramper rundt på Amager for at få et ”glansbillede” af xanthomelas til deres fotosamling  Skrevet d. 18/3-2014 | Thomas Møller | 18/3-2014 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Enig langt hen ad vejen, Steen. Og xanthomelas er måske ikke den mest sårbare art mht indsamling. Og indsamling giver mening i forhold til f.eks. små, minerende arter, ja. Og jeg startede selv i sin tid med at samle (meget primitivt). Men det er ikke et selvfølgeligt udgangspunkt. Jeg har oplevet en tysk dreng, der styrtede hjem til sommerhuset efter et kamera, da han fandt en stor Dueurtsværmer-larve. Hvis det havde været mig som dreng, var jeg nok styrtet hjem efter et syltetøjsglas.(Og larven havde sandsynligvis lidt en kummerlig død..) Siden har jeg fundet det mindst lige så spændende at finde, registrere og fotografere sommerfugle og iagttage deres adfærd, som det i sin tid havde været at samle. (Og med en bedre fornemmelse i maven.) I dag hvor vi har formidable muligheder for at fotografere og delagtiggøre andre, uden at det behøver at koste en formue, mener jeg, at det er et godt alternativ til indsamling til at starte en interesse. Og så vil det ikke sende blandede signaler til en offentlighed, der har svært ved at forstå, at man slår det ihjel, som man elsker og gerne vil beskytte. - Uanset om det har betydning for artens overlevelse/etablering eller ej. Og uanset at en stor del af befolkningen uomtvisteligt er naturanalfabeter. :D Skrevet d. 18/3-2014 | Steen Bork Christensen | 18/3-2014 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Jo, Thomas, jeg er desværre bange for, ”at det ene (nogen gange) udelukker det andet”: Det har at gøre med det fremmedgjorte ”natursyn”, der resulterer i, at mennesker sender trusler mod direktøren for Zoologisk Have efter slagtningen af giraffen ”Marius”! Som den svenske svirrefluefanger og succesforfatter til bogen ”Fluefælden” siger: ”Verden lider af biologisk analfabetisme.” Hvis du sender det signal til drenge og piger, at det er odiøst at indsamle insekter, så får vi ikke nye nørder og specialister, der kan give kvalificerede bud på hensigtsmæssig forvaltning af den danske natur. Sandheden er, at de relativt få personer i Danmark, der i dag har overblik over den samlede tilstand for danske sommerfugle, inklusive de mange små minerende arter, og er i stand til at artsbestemme disse, har fået deres interesse via indsamling - til at begynde med typisk af dagsommerfugle. Vi kan i disse år glæde os over en række almindelige arter på det europæiske kontinent, der flyver ind over Danmark. De kan givetvis lettere etablere sig på grund af det mildere klima. Men det er vel at mærke ikke arter, der lever på sjældne planter og naturtyper. Derimod typisk meget robuste arter, der evner at etablere sig ”overalt”, hvor foderplanten står rigtigt. I de seneste år er xanthomelas fundet talrigt i det sydøstlige Sverige. ”Skovtakvinger” er ikke sårbare overfor indsamling; de kommer og går. Tænk bare på Sørgekåben. Dette er ikke en opfordring til indsamling af xanthomelas i Pinseskoven, men blot et forsøg på at nuancere debatten. Skrevet d. 18/3-2014 | Thomas Møller | 17/3-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Ja, det er sandt, at gyllen sammen med kvælstof fra andre kilder er ved at kvæle vor natur. Men det ene udelukker vel ikke det andet? Selvom jeg i al beskedenhed prøver at henlede opmærksomheden på kvælstofproblematikken, når lejlighed gives, tilslutter jeg mig bønnen, som jeg håber er overflødig. Robust eller ej: for hvert eksemplar, der måtte blive indsamlet af en fåtallig ny tilflyver, reduceres sandsynligheden for, at den etablerer sig fast. Det lader heldigvis til, at der er en stigende konsensus om at lade sådanne nye arter få en chance og at nøjes med at fotografere. (Hvad alle kan have fornøjelse af.) Glædeligt! :) Skrevet d. 17/3-2014 | Steen Bork Christensen | 16/3-2014 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Der er meget, der ikke er ”smart”. Her i huset snakker vi om, hvor utroligt det er, at vores nyanlagte terrasse fra sidste år allerede er blevet grønlig og ”usmart”! Årsagen kender vi desværre kun alt for godt: Danmark er blevet en stor gyllebeholder til skade for vores mere interessante hjemmehørende dagsommerfugle. Det kunne være befriende, om de entusiastiske sommerfuglefotografer rettede fokus på dette – ødelæggelsen af den danske natur – frem for hysterisk optræden overfor en robust indvandrer fra sydøst. Skrevet d. 16/3-2014 | Erik Steen Larsen | 13/3-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Fantastisk med xanthomelas i Pinseskoven! Det er sikkert ikke nødvendigt at skrive, men hvis nogen går med tanker om at tage derud for at få en ny art i samlingen, vil jeg håbe vedkommende tænker sig om en ekstra gang. Det vil skade vort omdømme i uhyggelig grad, hvis det kommer frem, at et medlem har været ude med nettet efter xanthomelas. Det er jo i og for sig ikke ulovligt, men bare ikke særlig smart, for nu at sige det pænt. (bare min egen personlige stille bøn...) Skrevet d. 13/3-2014 | Emil Bjerregård | 13/3-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Det er den 3. han af xanthomelas i dag i Pinseskoven som er set i år. Skrevet d. 13/3-2014 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |