Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel 2/4-2017 NEZ Natsommerfugle
En herlig dag på Melby Overdrev, hvor ca. 70 personer, heraf flere fra vores forening, deltog i fjernelsen af bl.a. fyr, gran og birk. Bl.a. blev hovedyngleområdet for gråbåndet bredpande, Erynnis tages ryddet for opvækst af fyr.

Efter en god frokost kunne vi vende hjem med ømme muskler, men god samvittighed over, at have gjort en konkret indsats for vores natur, i stedet for bare at sidde bag en computer og anklage andre for passivitet.

På en efterfølgende tur over heden fandtes bl.a. adskillige larver af L. quercus egespinder, og lokalt talrige smålarver af Coscinia striata, samt flere kolonier af <M. cinxia okkergul pletvinge, og nyklækkede larver af ringspinderen M. castrensis
Skrevet d. 2/4-2017

Birgit Nielsen 29/3-2017 NEZ Natsommerfugle
Hej alle. Dette er bare en lille pralemail, jeg har netop optalt mine natdyrfund for 2016, det blev til 296 forskellige arter. Meget godt for et enkelt sted: nær mosekanten på vores husmandssted syd for Frederikssund. Optællingen er foregået løbende via et dataprogram, som min søde mand har konstrueret til mig. Jeg fortsætter i år, det er altfor morsomt til, at jeg lader være :-) Hilsen

Birgit Nielsen
Skrevet d. 29/3-2017

Svend Kaaber 28/2-2017 SJ Natsommerfugle
Aarhus V,28.februar 2017

Trods den milde vinter er der øjensynlig ingen aktive lepidopterologer, der har lyst til at fortælle om, hvad der rører sig i naturen for tiden. Som fysisk handicappet er jeg henvist til at gennemgå samlingen for at finde oversete arter.Det har i den grad givet bonus blandt dværgmålerne, hvor jeg har fundet 3 Eupithecia selinata i mine E.trisignaria-rækker. De to er fra Fyn ved Nørresø, klækket i 1981 fra Angelica silv. Den tredje er fra SJ. Kollund sk.4.VI.1984. Begge fund må være nye distrikts-fund. Desuden har jeg i Eupithecia cauchiata-rækken fundet 1 eksemplar fra JNØ:Sæby ege fra 1966.Det må være det første danske fund inden arten blev opdaget i Hulsig egekrat. Desuden har jeg arten fra Læsø Skoven fra 1972.Det er vel bedre sent end aldrig at få nævnt sådanne fund.

Det burde vel tilføjes, at Phigalia pilosaria har siddet på væggen her i Aarhus flere aftener. God jagt ønskes alle tavse samlere fra Svend Kaaber
Skrevet d. 28/2-2017

Klaus Hermansen 23/11-2016 SZ Natsommerfugle
Magleby Skov d.d. 10 gr.



Sukkerlokning gav overraskende 3 ferrugalis, 2 siterata og 2 revayana, som det mest nævneværdige.


Skrevet d. 23/11-2016

Klaus Hermansen 15/11-2016 SZ Natsommerfugle
Magleby Skov d.d. 7 gr. C



Tændte mit lille blå lysrør i dag. Nu sidder der populi- og plumigera-spindere i antal.


Skrevet d. 15/11-2016

Bjarne Skule 30/10-2016 NEZ Natsommerfugle
Veksø, Sjælland, 30.10.2016

Passende at fejre Lepidopterologisk Forenings 75 år jubilæum med en dugfrisk obstipata han på køkkenvinduet her til aften (kl. 19.54).



Også en stor tak til bestyrelsen og alle deltagere for en meget vellykket jubilæums/fødselsdagsfest i går aftes.



Tillykke med os selv

Bjarne
Skrevet d. 30/10-2016

Svend Kaaber 4/10-2016 WJ Natsommerfugle
Rapport fra Vestkysten i strålende sol på en kølig dag med +17 grader C.

På en dagtur til familiesommerhuset vest for Oksbøl i den grå klit sås der utrolig få dagsommerfugle:intet træk af Admiraler, kun en enkelt Nældens Takvinge, samt store, voksne M. rubi-larver. Mellem Oksbøl og Esbjerg sås flere store kartoffelmarker med grønne toppe, hvor der sikkert har været atropos-larver i. For arten har haft et godt år i det jyske, hvor jeg har hørt om en række imago-fund, som forhåbentlig bliver indberettet.Så muligheden for at finde artens pupper er også til stede for de sjællandske samlere langs Lammefjorden. God jagt ønsker Svend Kaaber.
Skrevet d. 4/10-2016

Svend Kaaber 2/10-2016 Natsommerfugle
Meddelelse.Tak til Peder for hans belæring og hans indsigt i den entomologiske litteratur. Jeg skal beklage, hvis jeg kom til at røbe et hul i denne viden. Hvis hans tid tillader det, er det stadig muligt finde sene larver af Dødningehoved, for kartoffelferien begynder først om 14 dage. God jagt ønsker Svend Kaaber
Skrevet d. 2/10-2016

Peder Skou 1/10-2016 Natsommerfugle
Vedrørende A. atropos på liguster eller ikke på liguster.

Tak til Erik Steen Larsen for linket så dem af os (undertegnede inklusive) der ikke er på fjæsbog faktisk får mulighed for at se den omtalte larve. Og sandelig, det er en atropos-larve eller i hvert fald det der i litteraturen afbildes som en sådan, for jeg har aldrig set an atropos-larve i det virkelig liv. Så hvis Poul Svendsen har citeret korrekt, og det må vi gå ud fra, så er det sådan "at larven har guffet liguster på en ligusterhæk". Og det er jo ganske vist. Slår man op i den danske litteratur, så angives der i "Den lille grå" at værtsplanten er "kartoffel mm.". Hoffmeyer skriver i 2. udgaven af "De danske spindere" om atropos-larven, at "den kan leve på mange forskellige planter, men først og fremmest på kartoffel; hos os er det næsten altid i kartoffelmarker, der bliver fundet larver eller pupper". Engelske Jim Porter skriver i "Colour Identification Guide to Caterpillars of the British Isles", at larven lever på kartoffel og andre arter af natskyggefamilien og at den også accepterer liguster og ask i fangenskab. Nu er atropos-larven så for anden gang fundet på liguster i Danmark, men der kan næppe herske tvivl om, at det er en undtagelse, som de i Storbritannien tilsyneladende ikke kender til. De fleste danske sommerfugle-interesserede ville utvivlsomt umiddelbart svare "kartoffel" hvis man spurgte dem hvad atropos-larven lever på, og Poul Svendsens reaktion kan derfor ikke tages som et "udtryk for manglende viden blandt den nuværende generation af danske amatørentomologer", blot fordi man ikke lige har det present at liguster er nævnt i en 125 år gammel bog, som vel i øvrigt de færreste danske sommerfugle-interesserede har i bogreolen.

Med venlig hilsen

Peder
Skrevet d. 2/10-2016

Erik Steen Larsen 25/9-2016 NEZ Natsommerfugle
Billede af larven kan ses i vores forum her: http://www.lepidoptera.dk/forum/comments.php?DiscussionID=252
Skrevet d. 1/10-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste