| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Munck | 25/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at det i.h.t. Naturfredningsloven er ulovligt at bevæge sig udenfor stier i private skove i Dk. det er endvidere ulovligt at fjerne noget som helst, da det er privat ejendom. Det er således ulovligt at indsamle bla.a. sommerfugle i skovene ved Bøtø og Kramnitze uden lodsejernes tilladelse hvilket man iflg. mine oplysninger ikke kan få. Bare til foreningens orientering da den åbenbart ikke går op i lovgivning. Med venlig hilsen. Skrevet d. 25/8-2013 | Svend Kaaber | 25/8-2013 | EJ | Dagsommerfugle |
|
EJ:Aarhus V. 25.AUGUST 2013. Igennem de sidste par uger har jeg kunnet følge eftersommerens dagsommerfugle her på toppen af Aarhus i en stor haves med rigt udbud af nektarplanter. Udbyttet har ikke været stort. Alle tre kålfugle flyver dog i pænt antal endnu, dominerende er dagpåfugleøje, mens der endelig begynder at vise sig stadig flere nældens takvinger. Citronfuglens hun er her trofast hver dag på en blomstrende fuchsia, som ingen af de andre arter bryder sig om. Desuden dukker en lathonia op hver anden dag og viser at den også er i området stadig væk. Men så er det også slut bortset fra argiolus, som fløj talrigt først i august. Kun otte arter i august. Men til de unge sjællandske dommedagsprofeter, der beklager sig over at ingen melder Brenthis ino længere på Fyn. Arten er der stadig, men er blevet lokal, og der synes ikke at blive set efter den blandt de få ældre samlere, der arbejder på øen. Jeg håber, at de tre-fire ildsjæle der bidrager til at holde liv i denne hjemmeside ikke brænder ud af samme grund. Der er mange, der sidder og læser om hvad der flyver øst for Storebælt. Bliv ved med det. En varm sensommerhilsen fra Svend Kaaber, som nu har fulgt den lunefulde danske sommers insekter gennem snart syv årtier. Skrevet d. 25/8-2013 | Jørgen Krogh | 23/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Et besøg på 3 skovenge i Bidstrup Skovene mellem Roskilde og Ringsted gav 12 arter. Dejligt at se perlemorsommerfugle i antal: Mange paphia, 1 lathonia samt (ikke mindst) 2 overraskende friske selene, fordelt med ét stk. på to forskellige enge. Det er en halv snes år siden at jeg sidst har set arten! Udover de 3 arter perlemorsommerfugle var der napi, rapae, brassicae, rhamni, urticae, io, atalanta, cardui samt aegeria. Desuden en brunlig blåfugl, som var blæst forbi førend jeg kunne bestemme den - vel en quercus eller w-album? Skrevet d. 23/8-2013 | Allan Bornø Clausen | 22/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Slangerup Ås: Jeg kan kun tilslutte mig Magnus' iagtagelser ang betulae (guldhalen. Havde nær frygtet at den ville udeblive i år. Men en rundtur i dag afslørede 6 friske hunner på gården, så den er bare sent ude i år. Underligt med den varme sommer. På en tur til Bulgarien blev der set en allerede 1 juli selv om man skal passe på med at sammenligne de to klimater. 19 arter kunne iøvrigt iagttages, hvor urtica, cardui og de 3 kålfugle topper her antalsmæssigt. Kun 5 atalanta og stadig enkelte lineola og jurtina. Friske agiolus kunne måske være en begyndende 3 generation? C-album desværre fraværende. Skrevet d. 22/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 22/8-2013 | F | Dagsommerfugle |
|
Lige endnu en lidt negativ, men vigtig (synes jeg da) "dommedagsprofeti" fra min side. Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) var som bekendt en udbredt og lokalt almindelig sommerfugl på Fyn for få årtier siden. Det lader dog til at den kun er fundet på 3 fynske lokaliteter de seneste år. Neverkær, Søndersø Skov og Hesbjerg Skov. Fra Neverkær er den ikke set siden 2007 (eftersøgt uden held i 2011), hvilket også gør sig gældende for Søndersø Skov. I Hesbjerg Skov er den sidst set i 2012 (et eks.), men her er den forhåbentlig stadig. I min optik er arten derfor tæt på helt at forsvinde fra Fyn, sådan som den allerede har gjort fra Lolland-Falster-Møn. På Sjælland er situationen ikke meget bedre. Den er næsten helt forsvundet fra Gribskov (findes nu kun i den sydlige del, Stenholts Indelukke), og findes kun en håndfuld andre steder. Har nogen kendskab til fund fra andre fynske lokaliteter, fra de seneste par år? Skrevet d. 22/8-2013 | Klaus Hermansen | 22/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Tjekkede Lolland for Colias croceus i dag. 4-5 ex set ved Brunddragene og 4-5 stk. set i lucerne ved Hovedvejen mellem Nykøbing F. og Rødbyhavn lige ud for Kettinge - stor lucernemark på Kettingesiden. Anden lucernemark ad samme hovedvej mod Rødbyhavn var uden Colias'er. Skrevet d. 22/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 22/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Inspireret af en Guldhale (Thecla betulae) der lagde æg i en af naboernes hække i dag, tjekkede jeg lige efter på den gode lokalitet i Dybendal (ikke byen) i Vinderød Skov. Der var gevinst: 15 eksemplarer på Gyldenris (heraf 2 hanner), alle meget nyklækkede. For i hvert fald en uge siden (da jeg sidst tjekkede) fløj der endnu ingen overhovedet på stedet, så det er sjovt at de her starter senere end på så mange andre lokaliteter. Desuden en del icarus, flere atalanta på mirabeller, en meget mørk lathonia-hun, og den seneste paphia jeg har set i Danmark. Den virkede meget pæn, så den er jo nok klækket fornyligt. Skrevet d. 22/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 21/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Det er det med al sandsynlighed, Jan. Jeg har kun kendskab til én anden højmose i mange kilometers omegn. Gamle lokale samlere som Axel Aage har gjort spændende fund i mosen. Højmosearter som melanaria, hastata, og lamda, samt flere palaeno. Mvh., Magnus Skrevet d. 21/8-2013 | Steffen Johansen | 21/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Ganløse By. 20-08-2013. Med det flotte eftersommer vejr kom der liv omkring havens sommerfuglebuske, her ses 40 nældens takvinge (urticae) - 7 dagpåfugleøje (io) - 1 tidselsommerfugl (cardui) og 3 admiral (atalanta) samt diverse kålfugle. Skrevet d. 21/8-2013 | Peter Augustinus | 21/8-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Til orientering kan jeg oplyse, at jeg i august har set Sørgekåben adskillige gange dagligt på Læsø. Den ses over hele øen – dog med en overvægt af observationer i Holtemmen, Højsande, Horneks og Nordmarken. Altså på den nordlige del af øen. Som et kuriosum kan jeg meddele, at registreringen af Svalehalen på Læsø denne sommer har været betydeligt influeret af Sørgekåbens tilstedeværelse, idet publikum har svært ved at adskille de 2 arter. Jeg har således modtaget et betydeligt antal henvendelser via sms og e-mail (med vedhæftede fotos) hvor det glædeligt oplyser, at Svalehalen er blevet observeret. Alle fotos har imidlertid været af Sørgekåben. Mere om registreringen af Svalehalen på Læsø efter den 31. august, hvor observationsperioden udløber. Skrevet d. 21/8-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |