| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Per Stadel Nielsen | 30/9-2016 | Natsommerfugle |
|
>På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d. >19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så >fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af >ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække Det er utvivlsomt en fin, gul larve af atropos, den er fotograferet og lagt på Facebook. Desuden kan atropos leve på en lang række forskellige planter, herunder også liguster. I fangenskab trives larven bedst på liguster og buddleia. Billederne af larven kan findes på facebookgruppen "Insekter og Smådyr - Entomologisk Fællesskab" fra d. 25/9. Skrevet d. 30/9-2016 | Poul Svendsen | 30/9-2016 | Natsommerfugle |
|
På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d. 19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække, men bedre i kartoffelmarker, så på den baggrund kunne Amager jo være et fint sted.Dette blot til orientering for fundlisteredaktørerne. Skrevet d. 30/9-2016 | Svend Kaaber | 26/9-2016 | EJ | Natsommerfugle |
|
Aarhus V, den 25. september 2016. Trods det smukke sensommerlige vejr hardet været småt med dagsommerfugle her de sidste uger, nok fordi der mangler gode nektarkilder i haven.Søndag ved 11-tiden opdagede jeg, at der fløj en lys gul ugle i vor blomstrende blåskæg-busk,der især er god for bierne.Da jeg kom ud for at kigge nærmere på eksemplaret, så jeg, at det var en Heliothis peltigera, som jeg aldrig før har set i Danmark så sent på året.Eksemplaret fik lov at flyve,da jeg ikke havde fangstgrejet fremme, men eksemplaret var umiskendeligt. Og gamma-uglerne flyver i øvrigt stadig om aftenen i vor have-Lathyrus. Så sæsonen er stadig i gang, trods den påfaldende stilhed på denne hjemmeside. Fortsat god vind til Emil og Magnus.Svend Kaaber Skrevet d. 26/9-2016 | Bjarne Skule | 7/8-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Veksø, Sjælland 7-8-2016: Havearbejde i gråvejr gøres sjovere, når en stellatarum i vel næsten 15 minutter omkring middagstid tog næring til sig fra især en hvid sporebaldrian, mens lidt jernurt og salvie af og til besøgtes kortvarigt. Andre blomster - fx lyseblå Hosta, rødlige solhatte (Echinacea purpurerea) blev taget i øjesyn, men ikke fundet interessante. I bugbase er der i 2016 kun indtastet denne ene stellatarum - kan det være rigtigt, at der ikke er iagttaget andre? Skrevet d. 8/8-2016 | Svend Kaaber | 8/7-2016 | EJ | Natsommerfugle |
|
Aarhus V.08.JULI 2016 Efter en kold og lavtrykpræget begyndelse ser højsommeren ud til at vende tilbage.Men hvor har foråret været sommerfuglefattigt hidtil.Det eneste lyspunkt var den store invasion øst fra af kålmøl i begyndelsen af juni. Her i haven blev æggene især lagt Gyldenlak-planterne, hvis lange grønne blade nu er fulde af halvvoksne Plutella-larver.som gnaver store lyse pletter på deres underside. Så om 14 dage klækker nok det første indfødte kuld og skaber plads til en endnu større optræden og mulighed for en tredje og fjerde generation af danske eksemplarer. Men interesserer denne begivenhed overhovedet rapportsidens læsere, eller er det kun dagsommerfuglekiggere, der er tilbage. Jeg følger dog selv Magnus´og Emils beretninger med interesse, da jeg i mit lange samlerliv har besøgt de fleste omtalte steder. Men personlig synes jeg, at I bruger alt for kort ti de enkelte steder og derfor kommer til at overse d mange arter, der i disse år ermeget fåtallige på lokaliteterne.For eksempel, da jeg i juni 1997 besøgte Aashøje overdrev ved Lellinge, opholdt jeg mig der i seks timer, inden jeg opdagede at Hamearis lucina stadig fløj i skoven. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det står sløjt til med mange danske dagsommerfugle i disse år, hvorfor det er godt, at nogle behjertede unge prøver at gøre status. Men hvor gemmer alle de andre sig for tiden, og hvem tager ansvar for at de lokale kommunalt ansatte biologer bliver gjort opmærksomme på, at høslettet foregår så sent, ar man ikke udrydder de arterslarver, som man er ansat til at beskytte. Jeg håber at der ernogle, der føler sig prvokeret af dette indlæg. God fortsat sommer ønsker Svend Kaaber. Skrevet d. 8/7-2016 | Per Stadel Nielsen | 28/6-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Havde forleden nat lejlighed til at teste en UV lysdiode. Dioden er en 410 nm 3 W UV diode drevet via en strømforsyning af et 12V batteri. Selvom dioden er på 3W, var den kun sat til 0,6W, selv der lyser den meget skarpt. Det hele blev placeret i en vindueskarm i vores sommerhus i Asserbo ud til en elle-birkeskov. Dioden formåede at tiltrække en P. bucephala, S. luta og en D. triangulum samt en vårflue. Til sammenligning var der anslået 200 dyr på en 125W HG lampe på den modsatte side af huset. Så UV dioderne kan godt trække noget, spørgsmålet er blot, om man kan finde en opsætning, så resultatet er fornuftigt. I USA et "night fishing UV LED" brugt med rimeligt held, men de er ikke lige til at skaffe i Europa. Hvis andre har eller får erfaringer med UV dioder, så skriv gerne her eller på forum. Skrevet d. 28/6-2016 | Birgit Nielsen | 23/6-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
I Udlejre, koordinaterne 55.78670 12.11689, så jeg 106 lonicera, dvs. heraf var 15 i kun halv størrelse, så jeg tænker, måske viciae. Jeg kan ikke afgøre det, måske kan andre. God fornøjelse :-) Skrevet d. 23/6-2016 | Per Stadel Nielsen | 20/6-2016 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Har købt en af de nye 20w lavenergi Sylvania insektpære hos Entotech /Bjarne, og prøvede den i nat. På trods af en ganske kold og blæsende nat her i Gevninge, så var der forbløffende mange dyr i spanden her til morgen. Jeg vil anslå noget nær det samme antal, som en HG pære ville have trukket. Så et meget lovende alternativ, og så lyser den tilmed ikke så meget op, at den generer naboer! Skrevet d. 20/6-2016 | Poul Szyska | 6/6-2016 | LFM | Natsommerfugle |
|
Ja men til lykke Bjarne! Blot et lille men. Mener du Ledum Palustre, som er mosepost. Den hedder så nu Rhododendron tomentosum hilsen Poul S. Skrevet d. 6/6-2016 | Bjarne Skule | 6/6-2016 | LFM | Natsommerfugle |
|
Bøtø: fældetømning for ugen 28.5.-4.6. gav en ny art for Danmark: Syngrapha microgamma. Arten er en især dagflyvende moseart på moseflader med mosepost (Sedum palustre), men ud over denne foderplante kan dværgbirk og hedemelbærris bruges. Vi havde i den varme periode med østenvind og træk af rectilinea. Mon begge arter kom samme sted fra? Microgamma starter i Sverige ca. 200 km NE for Helsingborg og forekommer derfra videre både N og E ud, men findes også sydøst for os helt vestpå til det østlige Tyskland´. Arten går i øvrigt hele vejen gennem nordlige Rusland og forekommer også i Nordamerika. Skrevet d. 6/6-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |