| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Martin Bjerg | 30/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Endnu en machaon. Hm. Jeg er kommet en håndfuld gange i Ellemosen, de sidste 14 dage. Det er rigtigt, der er flere åbne områder især omkring nogle af de gamle tørvegrave (der er gravet kærtørv sidst i årene under 2. verdenskrig), som jægere har holdt åbne, for at kunne se rådyrene og de udsatte skydeænder, hvor man nærmest forventer at se en flyve rundt. Områderne kan selvfølgelig nok fungere som æglægnings-mulighed for en strejfende machaon fra Sverige, da der, som Magnus skriver, er masser af værtsplanten kær-svovlrod. Men om området i sin nuværende tilstand er passende som permanent biotop for arten, er nok tvivlsomt. Dels er de åbne områder i selve Ellemosen (kender ikke tilstanden omkring naboen Holløse Bredning) få og "isolerede" fra hinanden. Desuden har jeg et eller andet sted læst, at arten skal bruge et område så stort som 250-300 hektar med passende sammenhængende biotop, for at opretholde en "fast" ynglepopulation. Men der er basis for at skabe noget i den størrelse, hvis man kan lokke Gribskov kommune og ejerne af det kludetæppe af matrikler, som Ellemosen består af med på idéen. Det er da et slogan, der lyder af noget for en miljø- og naturbevidst kommune "Svalehalen tilbage til Ellemosen". Det ville være et fint "tillægsprojekt", nu hvor Holløse Bredning er gjort fin til fuglene, bæveren er sat ud i den gennemløbende å, nabolokaliteten Tibirke Bakker plejes, osv. Det er jo ikke våde enge, som Nordsjælland bugner af, og området er så tilpas naturligt, da det ikke har været grunddrænet og opdyrket, at meget af floraen stadig eksisterer, så området relativt hurtigt kunne genetableres til noget af høj kvalitet. I sig selv er det ikke et svært projekt; det kræver bare politisk opbakning, lokalbefolkningens opbakning, en masse rydning og efterfølge pleje med høslet, kommunekøer..... og en masse penge ..... og så selvfølgelig at machaon synes det er godt nok .... Skrevet d. 30/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Tak for de positive kommentarer. I mine øjne drejer det sig utvivlsomt om et 2. gen. eksemplar, da den trods bagvingeskaden var ret frisk. Jeg kørte lige (på adrenalinen) til Holløse Bredning i eftermiddags. Her mødte jeg en anden naturinteresseret, som ikke slap udenom min pralehistorie. "Jamen sådan en har jeg da lige fotograferet" sagde han, og fremviste - på sin smartphone - to billeder af en sommerfugl som utvivlsomt var en Svalehale, nektarsugende på en tidsel!! Dobbelt-godt. Vi er åbenbart landet i et rimeligt træk i Nordsjælland og på Læsø. Har andre set den andre steder? Man kunne næsten forestille sig at den igen kunne genetablere sig i Ellemosen. Kær-Svovlrod mangler der hvert fald ikke i de store lysninger omkring de gamle brunkuls(?)grave. Hvis man ryddede nogle flere områder, burde den (potentielt) kunne yngle dér. Skrevet d. 29/7-2013 | Erling Krabbe | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Tillykke Magnus, helt vildt. Nu må jeg vist også se at få tjekket min blomstereng.. Indtil videre er det bedste jeg kan byde på i år en paphia på hjortetrøst i staudebedet, her i haven ved Gurre i lørdags. Og så selvfølgelig en dejlig tur nede i Bøtø og nyde de mange spejlbredpander. Ellers har i år stået i det svenske tegn, med fem herlige sommerfugleture til Skåne, Blekinge og Småland. Det er jo bare vildt imponerende hvad der stadig flyver derovre, sikke en artsrigdom og -antal. Mange sommerhilsner Erling Krabbe Skrevet d. 29/7-2013 | Peter Augustinus | 29/7-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Jeg har i dag på Læsø set en Sørgekåbe der hvor Egegårdsvej munder ud i ”Amtsvejen”. Antallet af observerede dagsommerfugle har i øvrigt været mærkbart stigende inden for de sidste 3 – 4 dage. Skrevet d. 29/7-2013 | Birgit Nielsen | 29/7-2013 | Dagsommerfugle |
|
Til lykke Magnus:-)Nu vil jeg også se endnu nøjere på alle mine blomstrende urter. Til gengæld myldrer det med kålsommerfugle: Stor-P.brassicae 10 stk, Lille rapae 25, grønåretnapi 35, dertil 6 io-dagpåfugleøje og 1 icarus alm blåfugl. Skrevet d. 29/7-2013 | Martin Bjerg | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Til lykke med den Magnus. Sådan en vil jeg også have som matrikelart. Svenskerne har set en håndfuld indenfor den sidste uge, blandt andet to i Halland, så enten kan de leve længe, eller mere sandsynligt er det jo nok andengenerations-dyr. Men lad os da bare få et kraftigt influx af dem. Har lige været ude og checke omegnes Buddleja'er og Hjortetrøst her i Frederiksværk. Mange cardui, io, brassicae og gamma. Skrevet d. 29/7-2013 | Thomas Møller | 29/7-2013 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Fedt, Magnus! Men kan flyvetiden for svenske individer strække sig over så lang tid - eller hvad? Har selv set en del brassicae og gamma i Rørvig-området. Derudover megera, lathonia, semele, aegeria, jurtina, hyperantus, cardui, io, camilla, c-album, levana, lineola, argiolus, rhamni, napi og rapae på sommerfuglebusken og phlaeas og en hel del quercus i nabolaget. Men ikke en eneste paphia eller andre af de store perlemorsommerfugle.. :( Skrevet d. 29/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så, et ægte fabeldyr. Stod i formiddags ved sommerfuglebusken i haven mellem Vinderød og Asserbo, og optalte Tidselsommerfugle. Haven er meget stor (af en almindelig parcelhushave at være), og er nærmest dækket af forskellige blomster og urter. En stor skråning dækket af timian, merian, lavendler, og med en sommerfuglebusk tiltrækker ret mange insekter. I år er den indfødte cardui-generation ret store, og meget lyse. Så da en meget stor og lys sommerfugl mellem 11:05 og 11:15 kom flyvende over naboens hæk og fløj over hovedet på mig, over til sommerfuglebusken, troede jeg naturligvis i min uvidenhed at det enten var en cardui eller en brassicae. Så da kræet satte sig på en af sommerfuglebuskens lilla blomster fik jeg sgu' nærmest hjertestop. Jeg tænkte: Det er edder***** løgn! EN SVALEHAle!! Den sad ganske roligt og sugede nektar. Helt klart svensk indtræk, da den manglede et stykke af venstre bagvinge. Det havde jeg godt nok ikke set komme. Nu har jeg set den på Melby Overdrev, og for to måneder siden i Ellemosen. Hvis den tager på blomsterrov i min have, må der godt nok stadig være en vis tiltrækning for arten, her i Tisvilde-området. Vildt. Klart min bedste matrikelart til dato. Og så endda kun den 3. i år. Skrevet d. 29/7-2013 | P. Stadel | 29/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så suser en nyklækket tidselsommerfugl (V. cardui) rundt på sommerfuglebusken her i Hvidovre, sammen med en ligeledes frisk dagpåfugleøje (I. io). Iøvrigt påfaldende, at der nu pludselig, samtidig med at vinden gik over i syd-sydøst, også ret pludseligt dukkede mange stor kålsommerfugl (P. brassicae) op. Jeg har ellers kigget forgæves efter dem i de foregående uger. Har nogen lagt mærke til indflyvning af arten indenfor den sidste uges tid? Gammauglen (P. gamma) optræder også pludselig i området. Skrevet d. 29/7-2013 | Emil Blicher Bjerregård | 26/7-2013 | B | Dagsommerfugle |
|
Colias hyale 1 ex Hammeren, Bornholm 26/7 Skrevet d. 29/7-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |