| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Bestyrelsen | 1/9-2014 | Dagsommerfugle |
|
Hej igen, Vi beklager at observationssiden har været lukket i en periode. Vores grundholdning er at diskussioner skal have lov til at udspille sig på siden, så længe man overholder almene regler for god opførsel. Dette var imidlertid ikke tilfældet her, hvor observationssiden blev anvendt til at sprede beskyldninger om indsamling af Apatura ilia i Pinseskoven i 2014 trods en populationsbeskyttelse indført af DEF i 2012. Ligesom tidligere var der hverken navne på overtrædere, eller anført nogen form for bevis for overtrædelsen. På denne baggrund besluttede bestyrelsen at nedlægge siden, for at få tid til at efterforske, hvad der var op og ned på sagen. Efterforskningen blev udført med hjælp fra flere sider. Rygterne er tilsyneladende opstået, fordi én har set to personer med net i Pinseskoven. Iagttageren kan citeres for følgende: ”Når folk med sommerfuglenet stiller mig spørgsmålet, om jeg har set nogle ilia og xanthomelas, så bliver jeg altså mistænksom.” Som forening hverken kan eller skal vi udstede forbud mod at færdes med net på specifikke lokaliteter. Nettet er enhver entomologs redskab, og nettet medbringes derfor rutinemæssigt, da man aldrig ved hvornår noget interessant dukker op. Desuden vil vi pointere, at langt fra alle entomologer er medlem af en dansk forening. Yderligere har et rygte gået på, at et navngivet medlem af foreningen skulle have samlet Apatura ilia i Pinseskoven. Bestyrelsen har kontaktet den pågældende, der har fortalt at han flere gange har været i Pinseskoven for at se og fotografere såvel Apatura ilia som Nymphalis xanthomelas, men at han i den forbindelse aldrig har medbragt net. Han stiller sig derfor helt uforstående overfor, hvordan et sådant rygte kan være opstået! Yderligere kan det nævnes, at en entomolog med interesse for fluer, har været konfronteret af fotografer, fordi han gik med net i Pinseskoven. Fluesamleren havde hverken kendskab til eller interesse for Apatura ilia, men havde samlet fluer i Pinseskoven i en årrække. Bestyrelsen kan på ingen måde udelukke at indsamling af Apatura ilia i Pinseskoven har fundet sted i 2014. Vi kan blot konstatere, at der ikke er beviser for at en sådan indsamling foretaget af et medlem har fundet sted. Så længe det ikke kan bevises eller i det mindste sandsynliggøres, at en overtrædelse har fundet sted, er det umuligt for bestyrelsen at handle. Hvad der helt normalt gælder i et retssamfund, gælder også for os som forening. På denne baggrund vil bestyrelsen indtrængende anmode alle om tre ting: 1. Overhold populationsbeskyttelserne. 2. Iagttager man overtrædelser af populationsbeskyttelser, bør dette omgående meldes til DEF eller bestyrelsen af Lepidopterologisk Forening. Så drop berøringsangsten og meld klart ud. Dette vil klart tjene alle samleres såvel som Lepidopterologisk Forenings interesser bedst. 3. Deltag ikke i spredning af løse rygter. Bestyrelsen er tidligere blevet beskyldt for at beskytte et medlem af bestyrelsen i 2012 ved at undlade at handle. Dette vil vi benytte lejligheden til at dementere på det kraftigste. Et af vore bestyrelsesmedlemmer havde før ikraftræden af populationsbeskyttelsen, men på trods af viden om, at beskyttelsen ville træde i kraft, indsamlet et eksemplar af A. ilia i Pinseskoven. Bestyrelsen betragtede denne handling som stærkt illoyal overfor foreningen, og meddelte/forlangte derfor, - at handlingen måtte anses for at være til skade for foreningen og dens omdømme - at vedkommende øjeblikkeligt forlod bestyrelsen - at det indsamlede eksemplar straks og permanent blev overdraget til Zoologisk Museum Vores forlangender er efterfølgende blevet efterkommet. På bestyrelsens vegne Arne Lykke Viborg Formand Skrevet d. 1/9-2014 | Lars Andersen | 11/8-2014 | Dagsommerfugle |
|
Thomas, stadig antyder du det er samlernes skyld at Ilia forsvinder. Så det reagerer jeg på, for det er magen til vrøvl jeg har hørt længe. Gud bliver jeg irriteret når jeg læser sådan nået. Jeg kunne godt også forklare hvordan det hænger sammen med Ilia status; levevis, flyvetid. Hvor mange der er set osv. Og hvor de findes med koordinater i stadier som æg. larve & imago. Men det vil nok være spild af tid, for du er åbenbart ekspert på området? Hvis du havde haft nået konkret om samlere med navn osv. du kunne sende til mig, så man kunne gøre nået ved det i forenings regi osv. For du må regne med at jeg ikke er ligeglad med at Ilia bliver indsamlet, det tager jeg meget alvorligt. Du behøver ikke at skrive til mig. Det vil være spild af tid. Skrevet d. 11/8-2014 | Thomas Møller | 11/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Lars. (Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke agter at indlede en længere disput, så eventuelle irriterede, kan ånde lettet op efter dette skriv.) Når man stikker næsen frem, må man finde sig i at få nogen over den. Så det gør jeg. ;) Med hensyn til flyvetider, synes jeg, at det er interessant, at camilla som mange andre arter fløj en til to uger tidligere i år end normalt: første individer set omkring 15. juni. De første observationer af iris er, så vidt jeg kan se, først omkring 25. juni. Og denne er således ikke nævneværdigt tidligere på den i år, da jeg mener, at de ellers plejer at begynde at flyve nogenlunde samtidigt sidst i juni. Ser man på Pinseskoven, så myldrer det nærmest med både iris og ilia indtil omkring 15. juli, hvorefter de kun optræder i få eksemplarer. Men dog stadig et pænt stykke ind i august for iris' vedkommende. Hvorfor synes populationerne at crashe lige der? Nå men uanset om samleri spiller en større rolle eller ej, så kan jeg - alt andet lige - ikke lade være med at spekulere på, hvad der kommer til at stå på mærkaterne for de indsamlede eksemplarer, når der nu er udstedt påbud til medlemmerne om at undlade at samle ilia i Pinseskoven? Jeg takker for tilbuddet og skal nok lade eventuel videre kommunikation om emnet gå direkte til dig, Lars. Venlig hilsen Thomas Skrevet d. 11/8-2014 | Lars Andersen | 11/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Thomas, hvis du har nået konkret, er du er velkommen til at skrive til mig; improba07@gmail.com med venlig hilsen Lars Andersen www.danske-natur.dk Skrevet d. 11/8-2014 | Lars Andersen | 11/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Thomas, at du ikke fik set Ilia derude i Pinseskoven, er ikke samlernes skyld? Det er rigtigt at der er indsamlet enkelte derude, og det er ikke godt. Men det har ingen betydning haft for bestanden. For jeg har set mindst 20 forskellige derude i løbet af sæsonen. Og der har helt sikkert været flere. For bare rolig, der skal nok være masser af Ilia også til næste år, for jeg har set flere hunner der lægger æg. Faren er hvis et vejrskift ikke lige ødelægger det i løbet af vinteren, eller et regnrigt koldt forår reducerer populationen. Så jeg undskylder din udtalelse med du intet kendskab har til Ilia levevis og flyvetid? Du burde før den udtalelse nok havde kontaktet mig med dine oplevelser ang. samlere, for jeg holder øje med bestanden, for så kunne man evt. havde stoppet dem, istedet for længe efter pive over indsamling på forum. Så dét er - med al respekt - noget vrøvl du skriver. Skrevet d. 11/8-2014 | Thomas Møller | 10/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Apropos Pinseskoven.. Har netop erfaret, at det - surprise! - ikke kun skyldtes tørken, at jeg og andre aldrig nåede at se Ilia m.fl. derude i år. Der er rent faktisk nogen, der har samlet Ilia. Herunder et medlem af lepidopterologisk Forening, der blev grebet med fingrene i småkagedåsen.. Like shooting fish in a barrell. Fesent! Skrevet d. 11/8-2014 | Magnus Vest Hebsgaard | 10/8-2014 | Dagsommerfugle |
|
I dag har Ulla Paulsen fundet det første kendte danske 2. generationsdyr af Gråbåndet Bredpande (Erynnis tages) ved Jerup Strand i Nordjylland. Fundet er meldt på Fugleogatur.dk, med tilhørende foto. To årlige tages-generationer er ret velkendt længere sydpå i Europa, men fænomenet er altså først blevet dokumenteret i Danmark i år, og må vel især tilskrives at være et resultat af den lange og meget varme periode i juli. Skrevet d. 10/8-2014 | Lars Andersen | 8/8-2014 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nigel Marven som er kendt for sine vovede naturprogrammer besøgte Pinseskoven på Amager for med sit filmhold at filme Sørgekåbe, Nymphalis antiopa. Jeg havde kl. 7 om morgen været ude og smøre sukkerlokning på birketræer. Det blev en spændende dag, og det lykkedes at filme Sørgekåbe, for der kom 2 stk. til lokningen ved 16 tiden. Tak for jeg måtte tage del i denne oplevelse, det var yderst lærerigt at deltage med så professionelle folk der virkelig kan deres metier. Lars Andersen http://www.danske-natur.dk/index.html Skrevet d. 10/8-2014 | Thomas Møller | 8/8-2014 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Tak, Erik. Det må være den ja. Har aldrig set det før. Spændende obs med bl.a. en Svalehale på Læsø. Kan det være en 2. generation her i august? Men ellers er der langt mellem snapsene pt hva'? :D Skrevet d. 8/8-2014 | Bjarne Skule | 6/8-2014 | Natsommerfugle |
|
European Moth Nights forløb i dagene 17. - 21. juli 2014 - og som dansk koordinator takker jeg for alle de meldinger, der allerede er indløbet - samt på forhånd for de, der kommer fra bl.a. udenlandske iagttagelser gjort af danske samlere. Det er sådan, at data for perioden, der tastes ind i Bugbase, automatisk medtages - så tast alle dine data ind i foreningens database, Bugbase - og både Lepidopterologisk Forening og ENM får glæde af oplysningerne. Har du udenlandske data, bedes du indberette via det regneark, der kan downloades fra foreningens hjemmeside (forsidens højre side. Disse regneark kan så mailes til undertegnede: uglebo[snabela]mail.dk. På forhånd tak Bjarne Skule Skrevet d. 6/8-2014 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |