Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Søren Risager 31/7-2014 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 18.07.2014 fangede jeg med mit sommerfuglenet 1 stk. Nymphalis Xanthomelas på en lilla blomst på en buddleia-busk i mine forældres have i Næstved, hvor den sad og sugede nektar. Så glor man lidt eller snarere meget, når man ser en så usædvanlig og overordentligt sjælden dagsommerfugl som Nymphalis Xanthomelas på dansk grund. Jeg har aldrig tidligere set hverken den eller Nymphalis Polychloros i Danmark, og jeg har samlet på sommerfugle siden 1978.
Skrevet d. 31/7-2014

Steffen Johansen 30/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Hej Per

Har også haft fornøjelsen af Vespa Crabro, søndag aften kl.23,15 så jeg til bananlokningen i haven, blev noget overrasket da 2 Stor gedehams lettede summende i pandelygtens skær.



Ganløse Ore så til lokningen,4 admiraler sad på et 5m højt elmetræ,ved nærmere eftersyn blødte det fra flere sår, ivrigt besøgt af fluer , store og små hvepse. Det er uden tvivl angrebet af Moskusbuk i dag sad der 2 på stammen og i søndags 1. Bliver spændende at se om det også kan lokke nogle gode dag dyr til.
Skrevet d. 30/7-2014

Michael Kavin 30/7-2014 F Meddelelse
Situationen på Bobakker genoprettes snarligt - dyrene fjernes fra det gode sted. Miseren skyldtes tørken og manglende kommunikation. Jeg henviser til tråden på fugleognatur.dk (Jan F. Rasmussens link i tidligere meddelelse).
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 F Dagsommerfugle
Lyder godt med nigrata Michael! Jeg har kun set den på Høvblege for 35-40 år siden :-)
Skrevet d. 30/7-2014

Michael Kavin 30/7-2014 F Meddelelse
Til Jan Fischer (og Kent Bovin):



Tak for linket. Jeg har straks kontaktet de rette myndigheder. Det har været aftalt at inddele Bobakker området i to dele. En nordlig del hvor lucernen er og som normalt er det mest interessante, og en sydlig del. Meningen er at der alene skulle ske let vintergræsning på den nordlige del, mens den sydlige skulle afgræsses med henblik på udvikling af overdrev. Jeg har bedt styrelsen undersøge hvad der er op og ned på græsningssituationen og regner med svar snarest. Hvis der således er græsning også på den nordlige del, så er det altså en fejl - og så bliver jeg sur!



Hvad angår situationen for Pyrausta nigrata på Maden på Helnæs, så ser den god ud. Førstekuldet fandt jeg i antal inden for græssede arealer den 16. maj og forholdene ser helt rigtige ud.
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 F Meddelelse
Til Michael Kavin:



Du kan evt. se på en tråd på Fugle og Natur, hvor sagen også diskuteres: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=1210180&ForumID=11
Skrevet d. 30/7-2014

Per Stadel Nielsen 29/7-2014 NEZ Natsommerfugle
Hej alle,

Selvom det ikke helt er om natkræ, så alligevel:

Jeg havde mit 40 w lysrør tændt i nat i haven i Holte, hvor det var 20,6 gr kl. 02, så der var pænt med dyr på lyset. Foruroligende nok, var der også 3 stk stor gedehams Vespa crabo, så det var om at passe på, hvor man tog fat i æggebakkerne.

Nu til det mystiske: Her til morgen lå der to døde gedehamse på lagenet, helt uskadte. Først formodede jeg et eller andet "overfald" på de to dyr, men den tredje, som jeg om natten havde taget ind i et lille glas og sat i køleskabet, var ligeledes død!

Min eneste forklaring på fænomenet er, at de er døde af tørst? Har andre set det samme fænomen, evt. med alm. gedehams eller bier?

Hører gerne fra jer.
Skrevet d. 30/7-2014

Michael Kavin 30/7-2014 Dagsommerfugle
Til Kent Bovin:



Det gode område på Helnæs Bobakker er frahegnet for at undgå græsning. Meningen er at forsætte nuværende drift som hidtil og først sent på året iværksætte ekstensiv græsning. Det er i hvertfald aftalen. Så meningen er ikke at opdrætte højlandskvæg - tværtimod. Hvis du har set kvæg på arealet vil jeg gerne vide det, for så er der nogen der har gjort noget de ikke skulle!!!
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 NEZ Meddelelse
Nej sangcikader er vist ikke sådan at opdrætte, så jeg kan ikke forestille mig, at de bruges som foderdyr. Hvis det virkelig er en sådan/sådan nogle, er det nok sandsynligere, at de har været med i en kuffert hjem fra charterferien.
Skrevet d. 30/7-2014

Erik Steen Larsen 30/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Hej Thomas,

Vi har flere insektædende krybdyr i huset, så vi har af og til karkerlakker, melorme, græshopper og fårekyllinger der undslipper. Især fårekyllingerne trives i haven om sommeren, og giver også deres bidrag til subtropiske aftener i Usserød for tiden. Mig bekendt bruges cikader dog ikke som foderdyr...

Mvh.,

Erik
Skrevet d. 30/7-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste