| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | roland jacobsen | 18/9-2012 | Dagsommerfugle |
|
Jeg fik ikke mange reaktioner på min bemærkning til Per Stadel d. 10.09, så jeg prøver igen: Hvordan hænger det sammen, at der figurerer en observation af en polychloros fra Brattingsborg Skov i meldelisten fra 2010, hvor der hverken er belægseksemplar eller foto, med reglen om,at der ikke bliver optaget sjældne fund på meldelisterne uden belægseksemplar eller foto? Skrevet d. 18/9-2012 | Lars Andersen | 16/9-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
hej Erik, det kan du havde ret i, men et eller anden sted, tror jeg på denne obs. Jeg har selv i splitsekunder set en obs. som jeg er i tvivl om? Men ved senere lejlighed genfinder jeg den, og får bekræftiget at den er god nok. Jeg kunne ønske at der havde været flere med under obs, så vi må lade den være til troende? Det samme problem havde jeg med Ilia i den første tid ude i Pinseskoven, der var jeg alene om obs. fra d. 8 juli, hvor jeg havde min tvivl til d. 13 juli hvor jeg fotograferede den for første gang, Indtil d. 17 juli hvor andre også så den. Har forøvrigt oprettet en tråd på fugleognatur om "twitcher-ræs har ramt dagsommerfugle"; http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=834520&ForumID=11 Skrevet d. 16/9-2012 | Erik Steen Larsen | 15/9-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Mit største problem med observationen er, at han ikke umiddelbart vidste hvad han så... Hvis man kan sine sommerfugle, kan man også podalirius... Det svarer lidt til ikke at kende en sort stork! Men hvorfor al balladen? Han har meldt den i DOF-basen, og dér bliver den. Hvad vi så går og tænker er vel i grunden ikke hans problem. Tid og sted er jo i orden, så hvorfor skulle han ikke have set den, men der er jo altid tvivlen :-) Skrevet d. 15/9-2012 | Lars Andersen | 15/9-2012 | Dagsommerfugle |
|
Sydeuropæisk Svalehale findes helt oppe i det nordvestlige hjørne af Polen ind mod Tyskland på kanten af Østersøen; Ujście Odry i Zalew Szczeciński / Oder Delta Szczecin lake er meldt ind på observado; http://observado.org/soort/view/730?from=2004-09-15&to=2012-09-15&prov=64&maand=0&rows=20&os=0 Et fund er fra d. 20 august 2011 af Paul Cools, og der er også Svalehale der. Det næste er at John Faldborg bruger ret meget tid i felten, og kan sine dagsommerfugle, så jeg er ikke i tvivl om hans obs, den falder sammen med trækket af de Orange & Gul Høsommerfugl samt Tidselfugl i samme periode. Skrevet d. 15/9-2012 | Arne Viborg | 15/9-2012 | Dagsommerfugle |
|
Svar til Allan Haagesen. Lad os starte med DNA´et. Det biologiske artsbegreb kræver, at der er enten geografiske barrierer eller forplantningsmæssige barrierer mellem populationerne. De forplantningsmæssige barrierer beror ofte på forskelle i genitalier mellem arter, derfor genitalpræparation som adskillelsesredskab. Nogle arter udmærker sig ved ikke at være morfologisk forskellige og ved, at der heller ikke er genitalforskelle. Manglende forskelle i morfologi herunder genitalier gælder daplidice/edusa og reali/juvernica blandt dagsommerfuglene, og anses af en del professionelle entomologer for at være problematisk, men lad os nu lade det ligge. Skal man sandsynliggøre at det drejer sig om to arter og ikke kun én, er krydsningsforsøg en metode. Ifølge Tolman, T (1997) er disse forsøg allerede udført, og de viste at hybriderne havde meget dårlig levedygtighed. Så DNA undersøgelser er slet ikke nødvendige for at udelukke hybrider. Hvorvidt det er den ene eller den anden art, kan man sagtens senere afgøre ud fra de indsamlede eksemplarer, men da arterne er opportunister og vidt udbredte i Sydeuropa har det vist kun akademisk interesse. Specielt når det betænkes hvor få forskere vi efterhånden har, der arbejder med insekter her i landet! Ellers vil jeg lige lægge lidt flere data til min hypotese. Der jo lyder: Daplidices/edusas larver kan kun undtagelsesvis overleve en dansk vinter, og derfor er de danske fund af daplidice/edusa næsten udelukkende af afkom fra individer, der flyver hertil sydfra. Disse data kommer fra fundlisterne i perioden 1993 til 2004. Disse fundlister udgives og tilsendes medlemmerne af de entomologiske foreninger i Danmark. 1993: 15 fund, heraf 14 fra B og 1 fra LFM. 1994: >500 fund næsten udelukkende fra Fyn, Langeland og LFM. 1995: 0 fund. 1996: 0 fund. 1997: 0 fund. 1998: 1 fund LFM. 1999: 1 fund NWZ. 2000: 5 fund B, LFM og NWZ. 2001: 2 fund B og F. 2002: >200 mest fra Københavnsområdet. 2003: 3 fund af 1. generation i Københavnsområdet, og 4 af 2-3 generation fra LFM 2004: 1 fund fra København. Fra >500 i 1994 til 0 fund i 1995, og fra >200 i 2002 til 3 Københavnske fund i 2003, passer fortræffeligt med den angivne hypotese. Yderligere beretter artikler i Lepidoptera af Nielsen, F. J. og Baungaard(1994) og igen af Hermansen, K (2002), om at arten er vanskelig at klække fra indsamlede larver, selvom disse blev holdt under indendørsforhold. Succesfuld klækning kræver at artens larver holdes ved 28-30 graders varme og med lys i 18 til 20 timer pr. døgn (Nielsen, F. J. og Baungaard 1994). Til oplysning er Lepidoptera det udmærkede blad der udgives af Lepidopterologisk Forening (lidt reklame må vi godt lave på vores egen hjemmeside:-)). Nu til din hypotese som lyder: De daplidice/edusa der er fundet ved Bøtø i år, er alle indfødte individer. Det du nævner støtter din hypotese er 1. Vejret var for dårligt til at tillade migration sydfra i forsommeren. 2. Der er en bestand af daplidice/edusa i Skåne ”uden adgang”. 3. Klimaet ved Bøtø er mere tørt end generelt i Danmark, og derfor er der en vis sandsynlighed for at der her kan leve en indfødt population. Angående 1: Der er flere faktorer i spil end vejret når det gælder migration, bl.a. skiftende populationstæthed. Det er ofte en stor populationstæthed der er en drivende kraft for migration. Yderligere ved jeg fra mine egne oplevelser at vejret ikke behøver at være ret godt, for alligevel at tillade høj migratorisk aktivitet. I Sydøstfrankrig så jeg i 2007 eller 2008, i gråvejr og 10-12 graders varme et massivt nordgående træk af tidselsommerfugle. Så alle årene med enkeltfund af dapilidice/edusa tyder snarere på at det er en beskeden migration der er årsagen til fundene. Angående 2: Det relaterer jo lidt til artsbegrebet, men hvad er barrieren? Har man sat et elhegn eller et pigtrådshegn op for at isolere bestanden mod migration:-)? Angående 3: Så burde det gælde tilsvarende for Røsnæs, Asnæs og Sjællands odde. Dette er alle områder der har et mere tørt klima end generelt i Danmark. Her burde vi altså forvente indfødte populationer. Områderne er velundersøgte, der er masser af foderplanter, men der er ingen fund af dapildice/edusa, der støtter denne hypotese. Alt i alt synes jeg at kunne konstatere at data/observationerne ikke strider mod min hypotese, tværtimod synes alle data at kunne forklares ud fra hypotesen om at daplidice larver kun undtagelsesvis kan overleve en dansk vinter og at de danske fund af daplidice, derfor næsten udelukkende af afkom fra individer der flyver hertil sydfra. Din hypotese mangler underbygning, specielt da den ikke er i overensstemmelse med de foreliggende data/observationer. Hvis du vil så tvivl om min hypotese kræver det, at du kan vise at begge vintrene 1994-1995 og 2002-2003 klimatisk set var meget koldere og/eller vådere end normalen repræsenteret af de øvrige vintre i perioden 1993 til 2004. Og skal jeg overbevises om din hypotese, skal der helt andre facts på bordet. Desværre kræver den slags at der afsættes tid, og arbejdes seriøst. Derfor skal der komme et særdeles velkvalificeret svar, før jeg sætter mig til tasterne endnu engang. For her handler det ikke om at tro, mene og synes, men om en objektiv og videnskabelig tilgang. Til slut er dette som skrevet står ”En observationsside”, og derfor er den forbeholdt observationer. Alle er velkomne til at bidrage med observationer uanset om man er medlem eller ej. Herudover kan jeg varmt anbefale et medlemskab, idet Bugbase, Lepidoptera og fundlister er meget oplysende, og det kan jo være rart at få skubbet lidt til sine forestillinger/opfattelser ind imellem:-). Med venlige hilsner Arne. Skrevet d. 15/9-2012 | Allan Haagensen | 14/9-2012 | Dagsommerfugle |
|
Hvad jeg vil med DNA-analyse? Jo, Tom Nygaard Kristensen har i forum fortalt at der er 8 procent forskel mellem edusa og daplidice, og derfor vil det være meget rart at vide hvilken ART, der forekommer i Danmark. Det menes at være edusa og ikke daplidice. Det kunne jo også være hybriden mellem de to taxa. Din konklusion omkring din hypotese er ikke verificeret. Der har været/er stadigvæk mindst en bestand af edusa/daplidice i Skåne uden adgang. Bøtø har et ret tørt klima, og derfor er der en vis sansynlighed for en bastand på lokaliteten sammen med tilflyvere. Ellers må jeg henvise til DMI's data omkring vejrsituationen omkring den tilsyneladende 1.generation, der dukkede op ved Bøtø i maj. Venlig hilsen Allan Skrevet d. 14/9-2012 | Arne Viborg | 14/9-2012 | Dagsommerfugle |
|
Et kort svar til Allan Haagensen: Hypotese: Daplidicelarver kan ikke eller kun meget dårligt overleve en dansk vinter. Obeservationer/materiale: Da daplidice for ca. 10 år siden optrådte talrigt i København (Ørestaden, Lynetten og Stubben) i juli/august måned, blev der i sensommeren/efteråret rapporteret om rigtig mange larver på stinkende karse i de nævnte områder. Næste forår (maj/juni), blev der iagtaget/rapporteret ialt 2 individer af 1 generation. Konklusion: Hypotesen accepteres. Angående DNA. Hvad vil du med en DNA bestemmelse, de omtalte dyr vil jo under alle omstændigheder være trukket op sydfra enten sidste år (din påstand) eller iår (min påstand). Til orientering har jeg tidligere set både friske og affløjne daplidice i Nordspanien og Sydfrankring allerede i slutningen af marts og begyndelsen af april måned. Hvad der skulle have forhindret dem i at trække nordover ved jeg ikke:-), der er jo også set enkelte croceus her i sensommeren, og de er jo nok trukket herop ikke? Større forskelle i DNA´et er meget usandsynligt hos arter, der er kendt for at migrere så meget som netop daplidice. Genudvekslingen mellem populationerne må jo antages at være meget stor, grundet sommerfuglenes store bevægelighed. Hvilke sikre observationer/materiale bakker din hypotese op? Når du fremlægger dem kan vi tale om en diskussion, ellers er der blot tale om udokumenterede påstande. Skrevet d. 14/9-2012 | steffen johansen | 13/9-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I det smukke efterårsvejr fløj der sommerfugle hist og her. Ganløse Mørke 2 admiraler (atalanta) - Ganløse By 2 nældens takvinge (urticae)- 6 admiraler. Asserbo 5 sandrandøje (semele)- 1 lille ildfugl og Frederiksværk 1 det hvide C (c-album). Overalt kålsommerfugle i flugt. OK ikke de store sjældenheder,men rart at se der sker noget derude. Så tag ud og kig og brug tiden på noget fornuftigt. Skrevet d. 13/9-2012 | poul Svendsen | 12/9-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Vedr. Gedser området "Stærkt forringet" skriver du. Det er en sandhed med modifikationer- Det er totalt smadret. Vh Poul Svendsen Skrevet d. 12/9-2012 | Erik Steen Larsen | 12/9-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Allan Haagensen: Jeg har ikke skrevet, at I læste med i bugbase. Jeg skrev "her" fordi jeg mente "her"... Den begrænsede adgang til bugbase er bl.a. ment som et gode der tilfalder betalende medlemmer af vor forening af alle mulige sommerfugleinteresserede. Daplidice/edusa, hyale og croceus er arter, der sikkert aldrig vil opnå nogen speciel beskyttelse fra vor side. De har ikke tidligere kunnet overvintre i landet, og vil, hvis klimaet en dag tillader det, let kunne etablere sig (selv trods vores indsats). De trækker nemlig oftere og oftere i massive mængder, stiller kun ringe krav til biotoperne og kan let producere flere generationer i løbet af sommeren. Dem skal du ikke ligge søvnløs over ;-) Skrevet d. 12/9-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |