Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel 6/6-2014 Natsommerfugle
Hvis der er nogen derude, som kunne være interesserede i at prøve at holde larverne af ligustersværmeren, så kan jeg tilbyde æg af arten. Den er meget nem at holde, rigtig god for begyndere. Larverne æder liguster, syren, snebær, ask og andet, og kan nemt holdes på grene i en flaske vand.

Er du interesseret, så kontakt mig via http://www.lepidoptera.dk/k2o3ntkt.php?modt=edit for at aftale nærmere. Hvis man bliver træt af larverne, kan de blot sættes ud i en syrenhæk eller lignende. Se billeder i forummet

Hilsen Per Stadel
Skrevet d. 6/6-2014

Magnus Vest Hebsgaard 5/6-2014 NEZ Dagsommerfugle
Tja, i åmosens østligeste åbne moseflade fløj der igen i dag flere optilete, men der var absolut intet i den midterste. Heller ikke rubi. Det vestligeste fik vi ikke tid til at tjekke.
Skrevet d. 5/6-2014

Martin Bjerg 5/6-2014 NEZ Dagsommerfugle
Jeg har set optilete i den østligste for et par år siden og i den midterste for vel 10-15 år siden. Den kendte mod vest kendte jeg ikke, men Lyngby Åmose er heller ikke et sted jeg har været mange gange, underligt nok.
Skrevet d. 5/6-2014

Jan Fischer Rasmussen 5/6-2014 NEZ Dagsommerfugle
Angående de to andre moseflader i Lyngby Åmose: Jeg har aldrig set optilete på andre end den store østlige. Den mellemste tror jeg ikke på som levested, den har indtil for få år siden været meget tilgroet, og jeg har aldrig set en sjov sommerfugl der. Den vestlige er meget mere interessant, der i hvert fald flyver talrigt en lille dagaktiv forårsvikler, som lever på mosebølle. Jeg kan desværre ikke lige huske navnet... Er det ikke også på den vestlige, at der er melanaria?
Skrevet d. 5/6-2014

Per Stadel 3/6-2014 NEZ Meddelelse
På en besigtigelsestur i Lyngby Åmose besøgte undertegnede og Hans Peter Ravn sammen med to repræsentanter for kommunen 3 tørvemosearealer i området. Foruden den kendte mose, som vist er den mest besøgte af entomologer, så ligger der to andre gode områder længere mod øst, hhv. 55.7782,12.4791 og her 55.7783,12.4841. Her er der også gode bestande af mosebølle og masser af kæruld og tranebær.

Hvis nogen kommer i mosen i den næste tid, vil det være værdifuldt at få oplyst, om optilete og andre gode arter forekommer i disse områder. Kommunen foretager rydning for birk en gang om året.

Hilsen Per Stadel Nielsen
Skrevet d. 4/6-2014

Magnus Vest Hebsgaard 4/6-2014 NEZ Dagsommerfugle
Lyngby Åmose med Emil Bjerregård i dag: 4 Agriades optilete (Bølleblåfugl). Fint, så er den altså også startet. Ved Sortemosen (Allerød) lykkedes det dog ikke at finde optilete, men hængesækken her er naturligvis også noget vådere (koldere) end i Lyngby Åmose.
Skrevet d. 4/6-2014

Jakob Arnholtz 2/6-2014 NWZ Dagsommerfugle
Violetrandet ildfugl flyver ( i begrænset antal) i Veddinge bakker. En hun bringer håb for fremtiden, men arten er desværre gået voldsomt tilbage i området.
Skrevet d. 3/6-2014

Jens Tonboe 31/5-2014 NEJ Dagsommerfugle
Jeg skulle lige undersøge med nettet, hvad der satte sig på terrassen under frokosten i Lodskovvad - jo, rigtigt nok, en aurinia hun, lidt slidt ganske vist, men det var første gang dér på matriklen. Senere på dagen fandt jeg lokaliteten et stykke derfra. Betegnelsen 'mange' virker lidt tamt, jeg vil snarere sige 'talrig', ihvertfald mere talrig, end jeg har set mange andre steder i Europa. Iøvrigt sammen med en pæn bestand af malvae og en del tages. Ret opløftende må man sige.
Skrevet d. 3/6-2014

Ulla Rasmussen 2/6-2014 Dagsommerfugle
Blodplet set i have i Aalborg SV (Skalborg)
Skrevet d. 2/6-2014

Allan Bornø Clausen 1/6-2014 EJ Dagsommerfugle
Samsø 29/5- 1/6: På den nordlige del, fløj M.cinxia næsten overalt, og særligt talrigt ved Issehoved, Møgelskør og Langør hvor det var i hundredetal, ellers mest almindeligheder, men nævnes bør, Cardui: 3 atalanta 1, rubi: 1 ved Lyngen, minimus 5 ved Issehoved og Møgelskår. 16 arter ialt.Ingen crataegi,-endnu.

Hemaris tityrus sås i et expl. ved Møgelskår og på Issehoved.

Jacobaea 1 stk i Bakkerne.


Skrevet d. 1/6-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste