Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
John Faldborg 17/6-2023 Dagsommerfugle
..Superflot Emil, as always!

Jeg hæfter mig ved dine kommentarer re selene. Som du jo ved, har jeg brugt oceaner af tid mht selene i øst-DK de sidste ca 15 år; jeg har vel bedre check på dem hernede end så mange andre....Jeg er også DYBT, DYBT bekymret og rystet re artens vej i de senere år. Der er sket et voldsomt dyk, retning udryddelse på Feddet hernede lige ved sidenaf mig og i øst-DK iøvrigt. Og Hyllekrogs-populationen viste jo hvor hurtigt den slags kan gå! Fint med nye sites Kroglyng-Holmegaard og fint med dine Bøtø...,men,men,men

Man skal FANDME passe på dem; no fancy tricks!

Håber du får atter en god tur ud i Europa og får dårligdommene mht afviklingen af dansk natur lidt på afstand in your mind



full respect/jfa
Skrevet d. 17/6-2023

Emil Bjerregård 15/6-2023 LFM Dagsommerfugle
En sjælden god nyhed på dagfuglefronten; mange selene v. Bøtø Nor i går (eller i Mølledybet, som jeg kan forstå det korrekt hedder) - i hvert fald +175 eksemplarer. Så talrigt har jeg aldrig set den derude, men man kan omvendt frygte det er et udtryk for de vejrbetingelser der gør sig gældende lige nu, og næste år er bestanden hélt væk? Nå, men lad os håbe man formår at passe godt på de sidste østdanske selene-populationer (jeg tvivler desværre). Ellers pæne mange P. amandus i retningen af Gedesby på de klassiske brakmarker (+40 konstaterede overfladisk), pænt med argus på diget, enkelte nyklækkede aglaja, en enkelt sidste forårs-antiopa osv osv. Der er stadig liv i rest-bestandene derude, men vi skal indstille os på endnu en gang "masseuddøen" til næste år, som vi eksempelvis så fra 1992 til 1993, 2018 til 2019 osv. Nu til Grækenland.
Skrevet d. 15/6-2023

Emil Bjerregård 10/6-2023 LFM Dagsommerfugle
Selvom observation måske "frabedes", vil jeg alligevel tillade mig at poste en udlands-observation her på sitet, da der er en vis relevans. Efter en kedelig uges tid i DK, besluttede jeg mig impulsivt for en 1-dags tur til Tyskland lige ovre på den anden side af LFM, for at rydde lidt op. I 2022 er der "igen" fundet Lycaena alciphron nær Rostock, hvor den er på minimum to lokaliteter tæt på kysten. Denne var hovedmålet, da jeg manglede nominaten og kun har ssp. gordius og ssp. melibaeus fra Sydeuropa. Jeg besøgte i går den ene lokalitet nær Velgast, som i fugleflugt ligger ca. 70 km fra Gedser. Det lykkedes at finde et par stykker, desværre ingen hunner, så jeg må tilbage igen (eller tage den andetsteds i Østeuropa). På samme lokalitet sås også arter som 1 stk. H. morpheus, 1 stk. C. palaemon, enkelte L. tityrus, A. crataegi i hobetal, og som det måske mest interessante 3 stk. E. aurinia. Arten er mig bekendt ikke fundet heroppe ved Rostock i mange år, så muligvis er der tale om en halv-sensationelt genfund, men jeg skal have tjekket op på noget mere litteratur når jeg har tid. Der er ikke meget gennemsigtighed når det gælder tysk entomologi! Men uanset hvad er det sjovt at det er relativt let at finde C. palaemon, L. alciphron, og E. aurinia lige ovre på den anden side. A. laodice skulle i øvrigt også have enkelte bestande i området.
Skrevet d. 10/6-2023

John Faldborg 9/6-2023 SZ Dagsommerfugle
..vel skrevet, Bjarne Skule. For der ér jo snart ikke flere dagsommerfugle at tælle. Det er et skud ud i den absolutte intethed, som de kommer med de der mennesker bag 'Danmarks Dagsommerfugle'; men dygtige - som flere andre er det pt - til at suge penge til deres 'formidable projekter'...det er de!. And of absolutely no use! Fordi, sommerfuglene de ér talt og der behøves hverken kliktællere eller lommeregnere mere for at holde styr på de sidste sørgelige rester. De sku være kommet for 20-30 år siden! Nu er butikken ved at lukke hélt, hertillands...

For ikke at dether skal blive slettet helt prompte - kan oplyses, at jeg dd har set 10 dværgblåfugle på min arbejdsplads i Ringsted, :-))
Skrevet d. 9/6-2023

Bjarne Skule 9/6-2023 Meddelelse
Kære alle,

har klippet nedenstående fra LinkedIN:

Danmarks Dagsommerfugle går i luften: Nu skal de danske dagsommerfugle tælles

En millionbevilling fra to danske naturfonde har sikret, at tilstanden for Danmarks dagsommerfugle nu skal følges nøje. Og danskerne skal være med! Bag projektet står Professor Toke Thomas Høye fra Institut for Ecoscience - Aarhus Universitet, og biologer og sommerfugleentusiaster Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck, som står bag virksomheden Naturrådgiverne.

#EcoscienceAU Faculty of Technical Sciences - Aarhus University #TechSciAU #natur #sommerfugle #biodiversitet #naturovervågning

https://lnkd.in/eT6wxZ_v

Så må vi se, hvad de kloge kan finde på at bruge al vores viden til.



VH

Bjarne
Skrevet d. 9/6-2023

Emil Bjerregård 3/6-2023 NEZ Dagsommerfugle
Lidt dag-dyr fra NWZ og NEZ de senere dage. Stadig en del armoricanus på vingerne i går på Røsnæs, dog pænt slidte. I dag var det fint at konstatere at der stadigvæk er C. semiargus i NEZ; en enkelt frisk han på Jægerspris Skydeterræn i dag, sammen med 2 cinxia som den største overraskelse. Jeg har gået derude årligt siden 2012, det er første gang jeg ser arten derude. Dejligt arten har et vist spredningspotentiale. Ellers 0 hippothoe, 0 amandus, 0 selene osv. Stadig tidligt dog, så lidt hippothoe og amandus skal der nok snart komme deroppe, men de er blevet voldsomt decimeret siden ca. 2018/2019.
Skrevet d. 3/6-2023

Emil Bjerregård 31/5-2023 NEZ Dagsommerfugle
En lille rundtur i går i NEZ, træt som vanligt efter en hård men veloverstået uge i Øst-Italien; der er stadig tages på Melby (men den er godt nok blevet sparsom sammenlignet med for 5-6 år siden) - kun en enkelt var ude at flyve også. Også lidt P. malvae, M. cinxia m.v. Var efterfølgende i Heatherhill og kigge efter P. viridaria. Desværre ingen, måske den er væk fra NEZ. Til gengæld var der rimelig god flyvning af B. selene, bedre end i flere år, det var godt at se. Også mange M. cinxia, lidt A. agestis og en enkelt C. minimus at se. På Skansebakken i Hillerød var der de første hippothoe-hanner dukket op. Godt de sidste rest-bestande heroppe i NEZ stadig holder lidt ud.
Skrevet d. 31/5-2023

Jesper Rye Rasmussen 27/5-2023 LFM Dagsommerfugle
En del havde fundet vej Søholtskoven i dag for at lede efter Silvicola. 3-4 eksemplarer blev set, både han og hun, så vi fik vist alle noget på SIM-kortet. Ellers er der forbavsende få sommerfugle: enkelte cardamines, rhamni, aegeria, brassicae, levana og så et eksemplar af euphrosyne. 3-4 Aglia tau var der også.
Skrevet d. 27/5-2023

Jan F. Rasmussen 19/5-2023 NEZ Dagsommerfugle
Et par timer på Melby Overdrev i lidt for meget, kølig vind men dog sol gav ingen tages, men de er vel forsinket af det kølige forår? Minimus 1, agestis 1, phlaeas 10+, rubi 20+, io 2, lathonia 1, pamphilus 1, napi 1, cardamines 3 og malvae 4.
Skrevet d. 20/5-2023

Emil Bjerregård 14/5-2023 LFM Dagsommerfugle
Det kan oplyses at der igen i år ganske mange B. euphrosyne på LFM. Ingen C. silvicola endnu, men det er også lige på det tidligste. Det kan betale sig at gøre noget for arterne.

Ellers leder jeg meget efter N. polychloros i disse dage på LFM. Det kan oplyses at det var på Vestre Kirkegård nær Carlsberg Station, at jeg 4 dage tilbage fandt 1 stk. N. polychloros. Havde arbejds-relaterede pligter, men ville virkelig også gerne ud i supervejret og lede efter N. polychloros, da det er første halvdel af maj der er ubetinget det bedste tidspunkt til at finde dem i DK. Valget faldt derfor på Vestre Kirkegård, hvor jeg satte 3 dage af, 7 timer hver dag, totalt 21 timer afsat. Så satte jeg min stol op på den bedste lysning, hvor chancen var bedst, og så kunne jeg arbejde på min pc på kirkegården, mens jeg kiggede efter N. polychloros og fotograferede lidt C. argiolus når jeg kedede mig. Kl. lidt over 16 på dag 2, efter 13 timer, var der gevinst. Eksemplaret landede på en gravsten, og bagefter måtte jeg da fotografere gravstenen for god ordens skyld. Det viste sig at personen både var født og død d. 24. marts. Interessant. Sidste gang jeg fandt en af de røde baroner i DK, var d. 24. marts 2022 i Hillerød, kortvarigt efter min daværende kæreste havde slået op med mig - og hun havde også fødselsdag d. 24. marts! Man bliver næsten troende, selvom jeg er så ateistisk som noget kan være!

Nå, sidespring. N. polychloros. Chancerne er virkelig gode i disse dage, der er en hel del dyr i omløb pt. Den er også set på Møn i går. Dem der siger man ikke kan gå efter den, lyver! Led, led, led, for pokker! Så ser man dem!
Skrevet d. 14/5-2023

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste