Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erik Steen Larsen 11/2-2014 Meddelelse
Sommerfugle på Grønland?

Jeg drømmer om at tage en tur til Grønlands vestkyst i juli (2014 ell. 2015) og vil derfor høre, om der er nogen der har erfaringer i den slags? Natsommerfugle står højt på ønskelisten, men dagdyrene er selvfølgelig heller ikke uinteressante.

Eventuelle rejsefæller er også velkomne.
Skrevet d. 11/2-2014

Peder Skou 10/2-2014 F Meddelelse
Hej Per Adel.

Bogen er udsolgt fra udgiveren for flere år siden, så det er næppe den vej du skal søge den. Min vurdering er, at du hurtigst vil kunne få fat i et eksemplar hvis du annoncerer at du vil købe den og gør det i mødeprogrammer fra de forskellige foreninger i DK, Norge og Sverige. Men det bliver nok stadig svært, for der blev trykt for få eksemplarer og da bogen er så forholdsvis nu er stort set alle, der købte bogen, stadig aktive med de kære dyr og derfor ikke interesserede i at sælge deres eksemplar.

Med venlig hilsen

Peder
Skrevet d. 10/2-2014

Svend Kaaber 10/2-2014 EJ Meddelelse
Til Per Adel,

Har du prøvet at kontakte VIKLER-bogens forlag: Entomologiska Sällskapet i Lund.

Det burde ligge inde med et evt. restoplag. Held og lykke. Svend Kaaber
Skrevet d. 10/2-2014

Per Adel 1/2-2014 Meddelelse
Hej alle

Har længe søgt bogen : Nordens Viklere af Ingvar Svensson

Er der nogen der kender til et eksemplar der kan erhverves

Mvh

Per Adel

20585453
Skrevet d. 1/2-2014

Lars Andersen 14/1-2014 LFM Meddelelse
Lyttesholm.dk Et nyt naturcenter er ved at tage form på det sydlige Lolland, midt i et spændende naturområde. Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog med Brunddragene. Et område med et af Danmark og Nordens bedste steder for at observere efterårstræk af rovfugle. Strand, strandenge, enge og skove med en spændende fauna, blandt andet mange orkideer.

Ynglende Havørn med webkamera, vilde heste, græssende køer, ynglende eng- og strandfugle. Masser af trækfugle der kan ses fra det nye fugletårn. Der ses næsten hvert år Gul Høsommerfugl og Orange Høsommerfugl. Omkring Naturcentret vil der blive en vild blomstereng med en del Lucerne.

Naturcentret vil få plancher om området og dets fauna, kort med forslag til ture i området, for at se de specielle ting området kan byde på. Centret vil afholde mange arrangementer med relation til natur i løbet af året. Snart vil der være værelser til billig udlejning, så man kan få noget søvn inden man skal hjem, efter at have lyst natsommerfugle, som der sikkert er mange sjældne af. Vil man tidligt om morgenen ud at se på fugle eller naturen, er det også praktisk at have kunne sove i et værelse i centret, så man ikke skal køre hjemmefra midt om natten.

Ikke langt fra naturcentret ligger Rødbyhavn, som er kendt af mange lepidopteorologer, natsommerfuglefolk, som også vil kunne have gavn af et værelse, inden hjemturen. Maribo Naturpark ligger også tæt på.

Lyttesholm Naturcenter har et godt og nært samarbejde med Fugleværnsfonden og DOF, og beboerne i sommerhusene på Brunddragene, samt lokalbefolkningen og landsbyen Errindlev med dennes købmand.

Lyttesholm Naturcenters bygningers istandsættelse financeres ved forskellige fonde, LAG Lolland og Landdistriktspuljen. Den daglige drift: strøm, vand, varme og kaffe financeres ved medlemsskab af Foreningen Lyttesholm Naturcenter, og koster 100.-kr. for et årsmedlemsskab. Hermed en opfordring om at melde sig ind. Det kan gøres via hjemmesiden Lyttesholm.dk. Tubas Løkkegaard d. 13 januar 2014

http://lyttesholm.dk/

Skrevet d. 14/1-2014

Lars Andersen 7/1-2014 NEZ Meddelelse
I februar 2007 var jeg i en bjergdal ca. 2 timers kørsel fra Caranavi, hvor jeg med nogle ugers mellemrum fotograferede en lille blåfugl. I en del år siden d. 29 marts 2011 har den ligget på et forum på Neotropical Forum

Og i dag besøgte jeg dette forum, og opdagede at der var svar fra oktober 2013; is probably an undescribed species related to Nicolaea demilineata from Paraguay.

Hvis der er nogen der kan finde lignende fotos af den f.eks. på Lamas? Jeg har forsøgt over flere omgange at finde denne; http://www.neotropicalbutterflies.com/phpBB3/viewtopic.php?f=22&t=2285&sid=19d0341b2e06d286c2ee240868f79395
Skrevet d. 7/1-2014

Lars Andersen 4/1-2014 NEZ Meddelelse
Peter Møllmann og Ole Andersen rejste afsted fra København d. 31 december 2013 til Bolivia, hvor de landede næste morgen kl. 6:30 lokal tid. de er 5 timer efter dansk tid.

Nu har de været nogle dage i Caranavi og omegn, hvor de har fotograferet lidt sommerfugle. Jeg har skypet lidt med Peter i dag, og fået sendt lidt billeder derfra. Det regner i Caranavi, så de er hjemme i dag på Jatata inn Hotel.


Jeg har startet en lille rejseberetning på danske-natur.dk med lidt billeder: http://www.danske-natur.dk/index.html
Skrevet d. 4/1-2014

Jan Petersen 4/1-2014 Meddelelse
Godt nytår!

Nogle af os kan jo godt lide at tage til andre lande for at samle og/eller fotografere vores kære dyr og ofte spørges der i diverse forum - dette inklusiv - om man skal have tilladdelser til at samle og hvordan de evt kan fås. Det bedste startpunkt på information om dette kan findes på den nedenstående link. Måske en god link at tilføje på link siden så man hurtigt kan slå disse info op?

En yderst informativ website!

http://www.theskepticalmoth.com/collecting-permits/
Skrevet d. 4/1-2014

Bjarne Skule 29/12-2013 Meddelelse
Den mørke vinter kan også bruges til andet sommerfuglemæssigt!

Skulle du stadig ikke have indrapporteret data for perioden 11.-15. juli 2013, så kan du nå det endnu!

Og hvorfor netop disse datoer? Jo, det var perioden for European Moth Nights 2013!

Du kan sende data om alle dine observationer af natsommerfugle (macros) for perioden enten ved simpelt hen at indtaste dem i Bugbase, eller du kan sende dem til undertegnede på mail uglebo[snabela]mail.dk.

På forhånd tak og med ønsket om et godt nytår

Bjarne Skule

PS: alle andre fund bør naturligvis også indtastes eller på anden måde meldes. Det gælder selvfølgelig alm. observationer såvel som fældefund.
Skrevet d. 29/12-2013

Erik Steen Larsen 27/12-2013 NEZ Meddelelse
Er vinteren lang og trist, så tjek lige den nye quiz der er lagt ind i "forum".

Gæt med på udviklingen på sommerfuglefronten i 2014. God fornøjelse!

OBS: Svarfristen er forlænget til 1. februar 2014!


Skrevet d. 27/12-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste