Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Tom Nygaard Kristensen 16/5-2012 Dagsommerfugle
Til John F



Nedenstående regler under Dansk Entomologisk Forening udarbejdet af Entomologisk Fagudvalg er gældende for alle medlemmer af de entomologiske foreninger i Danmark i 2012 - Ved manglende overholdelse er der mulighed for eksklusion af foreningerne.



Populationsbeskyttelser i 2012:



Som et vigtigt led i denne beskyttelse gælder følgende indsamlingsbegrænsninger i DK i 2012:



Spejlbredpande (Heteropterus morpheus) – Arten må ikke indsamles på Falster.

På lokaliteter uden for Falster må arten i 2012 indsamles i ét eksemplar pr. person. Ægbærende hunner skånes.

Finderen er forpligtet til omgående at underrette artens kontaktperson Lars Andersen eller Tom Nygaard Kristensen om fundet.



Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) – Arten må kun indsamles i ét eks.

pr. person pr. år pr. lokalitet. Ægbærende hunner skånes. Kontaktpersoner: Lars Andersen og Tom Nygaard Kristensen

--------------------------------

Her de aktuelle arter nævnt (der er flere på listen) - som det bemærkes, er der ingen meldepligt for euprosynes vedkommende - men foreningernes medlemmer bør naturligvis melde fund på BUG-base.



Og så synes jeg, at vi på siden her (OBSERVATIONER)skal holde os til dens formål, at fortælle andre om (mere el. mindre)interessante fund.
Skrevet d. 16/5-2012

Lars Andersen 16/5-2012 NEZ Dagsommerfugle
Ja, det kan jeg godt huske det indlæg på fugleognatur tilbage i 2009; http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=333144&ForumID=11
Skrevet d. 16/5-2012

Allan Haagensen 16/5-2012 Dagsommerfugle
Det er faktisk ikke mig, der skal krediteres for det første fund i ny tid. Det var min kæreste, der fandt den i 2009, og som jeg fotograferede og spurgte ind til på fugleognatur.dk.

I 2010 fandt Jørgen Munck så det første eksemplar, da jeg var på tur med ham.

I 2011 fandt jeg så flere individer på et nyt område sammen med Brunlig Perlemorsommerfugl.



Mvh.

Allan
Skrevet d. 16/5-2012

Lars Andersen 14/5-2012 Dagsommerfugle
Hej Allan der er i alle danske entomologiske foreninger opbakning til at lade Rødlig perlemorsommerfugl være i fred. Og ang. alle de mange lokaliteter den er observeret i Jylland. Fyn og Sjælland. Forsvinder de alle i samme periode fra 1995 til nu. Og det har gøre med øgede kvælstof og giftstoffer i land og skovbrug. Som Thomas Møller skriver i et indlæg på Lepidoptera observationssside er det sjælden man ser soleksponerede violer uden græsser i skovene nu om dage.

Så det som du skriver i indlæg på Lepidoptera observationsside; "Jeg skulle have holdt min kæft. Det er vel kun et spørgsmål om tid inde fangerne udrydder den lille bestand i skoven." Citat AH.

Det er ikke der der skal sættes ind, det er entomologer/lepidopterologer (om de samler eller ej) skyld at vi kender til dens status nu om dage, og det er også dem som sørger for at gøre opmærksomhed på problemet. Prøv bare at læse Bladloppen, så vil du få et andet syn på samlere, istedet for bare at skrive som du gør. Du kritiserer seriøse mennesker der er aktive i pleje og beskyttelse af insekter, istedet for at sætte dig ind i problematikken ang. hvorfor de sommerfugle forsvinder?

Her link til Bladloppen http://www.entoweb.dk/def/bladloppen/bl_27.pdf

BLADLOPPEN er et insektvidenskabeligt og naturforvaltningsmæssigt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg; http://www.entoweb.dk/def/EFU.php

Jeg er af de "Danske Entomologiske Foreninger" hvor Entomologisk Fagudvalg er en del af, sat til at indsamle oplysninger om observationer af Rødlig Perlemorsommerfugl sammen med Tom Nygaard Kristensen.: http://www.entoweb.dk/def/frivillige_fredninger.php

Hilsen Lars Andersen
Skrevet d. 14/5-2012

Lars Andersen 14/5-2012 NWZ Dagsommerfugle
Allan du har intet afsløret, lokaliteten Store Bøgeskov er gammelkendt siden man begyndte at lave meldelister i de lepidopterologiske foreninger. Tjek lige listen på fugleognatur, der er et fund skrevet ind fra 1983 af Per Christiansen; http://www.fugleognatur.dk/art2.aspx?mode=obs&id=796 og hvis du nærlæser listen vil du se den er fundet mange steder på Sjælland i 80 op til 90'erne. Derfra gik observationer hastig ned af bakke, og det har intet med samlerne at gøre.
Skrevet d. 14/5-2012

Allan Haagensen 14/5-2012 Dagsommerfugle
Jeg er ked af, at jeg afslørede Store Bgeskov lokaliteten for Rødlig og Brunlig Perlemorsommerfugl. Jeg skulle have holdt min kæft. Det er vel kun et spørgsmål om tid inde fangerne udrydder den lille bestand i skoven.
Skrevet d. 14/5-2012

Linette Rosenkilde 13/5-2012 Dagsommerfugle
Har set en Blodplet sommerfugl ved Hindsgavl på Fyn, 13 maj 2012. Meget smuk sommerfugl, som eftersigende skulle være ret alm. på Fyn, men har dog aldrig set en sådan før.
Skrevet d. 13/5-2012

Lars Andersen 13/5-2012 NWZ Dagsommerfugle
3 Rødlige Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne hanner på Krybende Læbeløs i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø. jeg så dem slås med hinanden på en gang, måske var der en mere? Men sikker 3 hanner.



John Strange Petersen var medobservatør med fotodokumentation.
Skrevet d. 13/5-2012

Thomas Møller 13/5-2012 LFM Dagsommerfugle
Jeg kun kun bifalde Svends ønske om pionerånd i eftersøgningen af euphrosyne i håbet om at finde oversete eller glemte populationer. Men jeg er ikke videre optimistisk. Der er sket meget inden for blot de sidste 10 år. Hvor der ikke synes at være nævneværdige ændringer i skovbruget indenfor de sidste årtier, så er euphrosynes næsten-forsvinden sket i denne periode. Det kan i mine øjne kun skyldes, at den eutrofiering, der rammer skovene fra nær og fjern i form af kvælstofforbindelser, har nået et kritisk niveau i jordbunden, hvor græsser og andre næringskrævende urter hurtigt overvokser de soleksponerede violer, som euphrosyne er afhængig af. Denne udvikling i skovbundsfloraen ses ikke kun i DK, men er bl.a. beskrevet i videnskabelige artikler fra England. Og hvis man leder efter egnede ynglesteder, bliver man klar over at de stort set ikke længere findes! Selvom udviklingen går hurtigere i nogle områder end andre, er den generel, og derfor tror jeg, at stort set alle de populationer, som Svend omtaler, vil være forsvundet i dag. Men jeg vil da være glad, hvis det viser sig, at jeg tager fejl. Held og lykke med eftersøgningen!
Skrevet d. 13/5-2012

Svend Kaaber 12/5-2012 EJ Dagsommerfugle
Vedr.:Boloria euphrosyne og egne iagttagelser fra Østjylland efter 2000.

Jeg kan godt forstå, at de yngre dagsommerfugle-entusiaster er bekymrede for artens fremtid i det østlige Danmark. Selv har jeg forsåvidt mit på det tørre, da jeg ligesom Jan Trepax helt frem til slut-90erne stadig kunne finde frem til steder, hvor arten fløj i antal - og hvor jeg stadig tror at den overlever.Men mine erfaringer med medsamlere herovre har gjort mig tilbageholdende med at dele min viden med alle og enhver. Da jeg ved Rosenvold nord for Vejle fjord i maj 1991 ville fotorafere arten, fandt jeg et område, hvor den fløj i antal - og skønt det er 20 år siden tror jeg stasig at arten er der endnu. Jeg har blot ikke haft anledning til at se efter den der siden.Og der har næppe været andre dernede på stedet siden. På Djursland i Fjeldskov fandt jeg arten flere steder under Atlas-projektregistreringerne, hvori kun få af min østjyske kolleger deltog. Jeg besøgte senest i 2004 disse steder, og et sted i den sydlige del af skoven var arten der fortsat, hvad den sikkert stadig er.Men de andre steder var blevet tilplantet med nordmannsgraner og helt skygget til.I Rold skov kender jeg et fredet område, som jeg også har vist til min ven i Hobro J.C.Skou og som vi senest besøgte i juni 2004, hvor arten forlængst var forbi.Men habitaten er fredet og fortsat bevaret.(Vi ledte efter måleren Idaea serpentata, som jeg fandt der i 1992, men som vi ikke genfandt.). Og på den måde kan jeg nævne mange andre ydmyge steder herovre, hvor kun jeg selv færdes, i reglen med ejernes samtykke, men hvor jeg aldrig har mødt andre med et net. Med mit nuværende handicap er jeg p.t. ikke i stand til at fortsætte mit felt- arbejde, men jeg har mine optegnelser, som er ført lige siden 1951 og som Michael Stoltze ogå havde mulighed for at bruge til 'Danmarks Dagsommerfugle' i 1996.Så efter min mening er der fortsat mange steder, som huser små og fåtallige bestande af euphrosyne, ikke blot på Lolland, men også i resten af dens tidligere danske forekomstområde. Med ønsket om god pionerånd og -jagt fra Svend Kaaber
Skrevet d. 12/5-2012

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste