| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Tom Nygaard Kristensen | 10/5-2012 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Jeg mener at være den sidste, der så B. euprosyne i Rold Skov-området, vist i 1995 og i Nørlund Skov, hvor der var 2-3 stykker på en af Kristian Knudsen (formand Nordjysk Forening) angiven lokalitet. Har ikke hørt om fund siden. Jeg vil gerne tage op og lede efter den igen, specielt hvis Svend K. kan angive et mere præcist sted, hvor den skulle være set i nyere tid. Skrevet d. 10/5-2012 | Tubas | 10/5-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Det ryddede område i Søholt storskov, er fortrinsvis tæt Gran, og noget Birk. Det skader nok ikke, men kan vise sig at være godt for faunaen Skrevet d. 10/5-2012 | Thomas møller | 8/5-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Jeg vil ønske, at det vil lykkes for jer at finde oversete euphrosyne-populationer (og isblåfugl m.fl.), og jeg anerkender det positive gå-på mod uanset hvad! Men prøv lige at se, hvor mange steder den var almindelig før, og hvad der er tilbage.. Den er truet på sin eksistens i DK pga. kvælstofeutrofieringen, der rammer skovene såvel som alt andet. Og dens overlevelse i enkelte skove skyldes formentlig kun en for arten heldig skovdrift i de senere år, hvor der er opstået friske smålysninger indenfor den tid, det tager, før de er for tilvoksede igen til at være brugbare. Prøv at se, når I er ude at gå, hvor mange steder I kan finde artens ynglebiotopskrav: soleksponerede violer uden græs eller anden opvækst omkring. Det er sjældent som hår på æg efterhånden. Indtil kvælstofforureningen en gang måtte komme under kontrol vil det være nødvendigt med en for arten målrettet skovdrift med et stadigt udbud af nye lysninger med violer, hvis arten skal overleve i DK. Dette ville til gengæld også gavne en række andre perlemorsommerfugle m.m. Men jeg ønsker alt mulig held og lykke i eftersøgningen! :-) Skrevet d. 8/5-2012 | Jan Trepax | 7/5-2012 | Dagsommerfugle |
|
Til interesserede vedr. euphrosyne. I mine drengeår som samler i det midtsjællandske, var der mange steder man kunne se og få arten, men da jeg ikke har boet derovre siden 1986 og derfor ikke kender status på lokaliteterne idag, så vil jeg nævne nogle steder den var ganske almindelig, f.eks: Vrangeskov(n.f. Haraldsted sø, Allindelille Fredsskov(løvengene), Sorø sønderskov(bl.a. bimosen),Alsted skov(s.f. sønderskoven), Vaseskov, Kværkeby mose og Humleore. God jagt, Mvh.Jan Skrevet d. 7/5-2012 | Emil Blicher Bjerregård | 7/5-2012 | Dagsommerfugle |
|
Interessent dikussion. Vil give Svend Kaaber ret i at det er mest konstruktivt at lede andre steder end de nuværende kendte lokaliteter. Så jeg vil da med glæde besøge nogle Sjællandske lokaliteter i maj. Den findes stadig Store Bøgeskov ved Ringsted, så der vil jeg i hvert fald prøve. Hvis nogen har andre forslag er de velkomne til at byde ind. Har selv Lellinge og Krageskoven i tankerne. Og godt at se at i prøver at gøre noget for arten selvom det åbenbart pt er lidt svært. PS: Har lige et spørgsmål til Svend Kaaber: Flyver der euphrosyne i Rold Skov?!?! Troede den var væk fra Jylland... Skrevet d. 7/5-2012 | Svend Kaaber | 7/5-2012 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Som gammel lepidopterolog følger jeg diskussionen om rødplettet perlemorfugl ved Søholt med interesse.Men i mine øjne vil det være mere konstruktivt at lede efter arten andre steder end på de allerede kendte lokaliteter, for arten er efter diskussionen stadig et fuldgyldigt medlem af den danske fauna. Den flyver fortsat i Rold skov, selv om fundene ikke bliver meldt. Og jeg har svært ved at tro, at den ikke stadig forekommer på ydmyge steder i de store midtsjællandske skove.Er der overhovedet samlere, der færdes andre steder i dette område end i Broksø og Holmegårds mose for tiden? I dette meget kølige forår er der i mit eget lille domæne(:det vestlige Aarhus)meget få dagsommerfugle fremme i år. Men de fleste af forårsarterne har dog vist at de er kommet frem, men kun ganske enkeltvis endnu.Jeg håber at der kommer gode nyheder om nye findesteder for Boloria euphrosyne øst for Storebælt i den kommende tid.Med ønsket om god jagt. Svend Kaaber Skrevet d. 7/5-2012 | Thomas Møller | 7/5-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
(Hehe.. Vi behøver vist et debatforum her på siden.. ;-) Nej, beklager hvis jeg har været med til at oppiske en stemning. Det ville være trist, hvis en af euphrosynes absolut sidste bastioner i DK blev ødelagt pga. fnidder! Uden at have været nede og se, lyder det som om, at Per har ret, og at det faktisk kunne gå hen og blive en fordel, det, der er sket. I hvert fald hvis den nye lysning ikke bliver round-up'ed, som det ikke er usædvanligt i skovbruget.. Nye lysninger med violer er blevet af altafgørende betydning for især denne art i takt med at skovenes flora er blevet tættere og mere græsdomineret som følge af kvælstofeutrofiering. Desværre var en skitse af euphrosynes forekomst i Søholt - baseret på svar fra mange bidragydere - ved en fejl blevet erstattet af et uvedkommende foto fra Vallø i min artikel om euphrosyne i Lepidoptera. Af skitsen fremgår det, at den østvestgående vej med T-krydset helt klart er euphrosynes hovedopholdssted og formentlig også hoved-yngleområde. Men det var vanskeligt at få øje på egnede ynglelokaliteter overhovedet! Og populationens spredte forekomst i Søholt mindede stærkt om populationen i Lellinge-/Åshøjeområdet få år før denne var helt forsvundet: Som om populationen var spredt tyndt ud over et stort område i mere eller mindre forgæves søgen efter egnede ynglesteder. Når jeg siger, at jeg venter, at euphrosyne snart vil være forsvundet også fra Søholt, er det baseret på mine iagttagelser og ikke et ønske om at være negativ. Jeg håber, at jeg tager fejl, og at vi kan bevare denne fantastisk smukke sommerfugl altid! Og jeg vil - måske lidt overflødigt - opfordre til, at man nøjes med at nyde synet af den, da den er nede i en populationsstørrelse, hvor hvert individ tæller og måske kan blive udslagsgivende for dens fremtid. Alt andet lige. ;-) Skrevet d. 7/5-2012 | Per Stadel | 6/5-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Vedr. euphrosyne: Jeg skal undlade at kommentere John Faldborgs indlæg direkte, men blot oplyse følgende: Jeg har idag talt med vores lokale medlem, som er en af de få, der har god kontakt med ejeren af Søholt, og som havde en personlig samtale med denne for et par år siden. Vores medlem oplyser, at det stadig ikke vil være en god ide at kontakte lodsejeren, men der kan muligvis vendes tilbage til emnet senere. Der er altså ikke tale om, at vores forening har rettet en officiel, bedrevidende henvendelse til ejeren. Den negative holdning skyldes på ingen måde vores kontakt, men andre forhold, som ikke skal offentliggøres her. Desuden oplyste vores medlem, at der faktisk er skabt en ny lysning i nærheden, og at man kan regne med, at brændestablen samt flisen hurtigt vil blive fjernet. Begge dele vil med tiden sandsynligvis være til gavn for euphrosyne, idet der kanl komme nye bestande af viol på stederne! Endelig flyver arten mange andre steder i Søholtområdet, så de omtalte bunker har næppe den store betydning for arten, tværtimod har den nu fået en ny lysning, vel lige netop, det vi har ønsket? Endelig vil der, når lejlighed byder sig, blive oplyst om euphrosyne overfor ejeren af Hyde Skov, men også her er denne ret forbeholden. Så katastrofen er ikke så stor, måske endda tværtimod, det vil vise sig. Hilsen Per Stadel Skrevet d. 7/5-2012 | Arne Lykke Viborg | 6/5-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Angående Søholt Skov er mulighederne for at gøre noget for B. euphrosyne som Per skriver nok desværre udtømte. Vi har skubbet på det bedste vi kunne, men afvisningen var desværre ret så kontant. Vi har derfor valgt at afvente situationen et par år, for derefter at prøve igen. Selvom lodsejeren afviste en hver form for samarbejde, tror jeg ikke at brændestablen er placeret bevidst for at skade B. euphrosyne. Forløbet er dog under alle omstændigheder yderst beklageligt. Når jeg er igang med beklagelserne, burde vi nok kort have fortalt om de tiltag der var forsøgt i Lepidopterologisk Forenings regi i Lepidoptera. Med triste hilsner Skrevet d. 6/5-2012 | Thomas Møller | 6/5-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Sorry! For hurtig på aftrækkeren.. Prisværdigt at man har forsøgt. Kan man gøre noget i forhold til love eller foreninger? Skrevet d. 6/5-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |