| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Carsten Hviid | 7/10-2021 | WJ | Dagsommerfugle |
|
'Festen' fortsætter. Ved det lejede sommerhus på Fanø kom der i nat 11 vitellina. Selvom det bliver koldere, i nat var det nede på 4 grader. Skrevet d. 7/10-2021 | Bjarne Skule | 12/9-2021 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Svalehale på Lolland På trediehånd har jeg modtaget et foto af en svalehale fra Bandholm Strand 12.9. Måske værd at se efter den slags rariteter andre steder. Skrevet d. 13/9-2021 | Klaus Hermansen | 12/9-2021 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Magleby Skov. Var ude at arbejde i haven i halvskyet vejr og skræmte en sørgekåbe op i stor højde. Det ebber lidt ud med sørgekåber, der sandsynligvis er ved at finde overvintringssteder. Skrevet d. 12/9-2021 | Ole Børling | 12/9-2021 | Dagsommerfugle |
|
Lepidoptera ny serie II 5 bind 1971-1995 indbundne og i perfekt stand samt 20 blade fra 1996 til 2005 ligeledes i perfekt stand. Sælges samlet for 250kr Skrevet d. 12/9-2021 | Emil Bjerregård | 11/9-2021 | Dagsommerfugle |
|
Lidt nyt fra udlandet: 2021 har været et helt vildt år, hvis man er insektinteresseret og går op i taksnomi og fylogeni. Den europæiske sommerfugletaksonomi har været et mareridt i årevis, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og klogere. I udgangen af 2020 blev det slået fast at Muschampia proto i virkeligheden var 3 forskellige krypto-arter, foruden proto blev også alta og proteides tilføjet til den europæiske liste, og der er lige kommet to helt nye i Sydvesteuropa. Og der er altså nyt igen. Følger man med i GenBank er det helt fantastisk som det udvikler sig i landene omkring, der kommer mere og mere data. Det viser sig nu, at Hyponephele lupina i Europa drejer sig om et dobbeltartskompleks bestående af Hyponephele mauritanica på Den Iberiske Halvø, mens lupina flyver i resten af dens europæiske udbredelse. Tidligere var mauritanica blot kendt som en underart af lupina, men nu er den ordentligt undersøgt, og det er vitterligt en god art. Ligeledes er Parnassius mnemosyne nu udskilt i 2 arter i Europa. Parnassius nebrodensis er netop blevet udskilt fra Sydvesteuropa, hvor den erstatter Parnassius mnemosyne i Pyrenæerne, Provence, de sydlige og centrale Alper, Appenninerne og Sicilien. I resten af dens europæiske udbredelse er det fortsat mnemosyne der flyver. Det er ikke hver dag vi får en ny europæisk Parnassius! Dertil er der faktisk en ny tredje art uden for Europa. I det sydlige Tyrkiet, Libanon, Iran og Turkmenistan er mnemosyne også blevet splittet, men den nye Parnassius-art i Mellemøsten er endnu ikke navngivet. Læren er endnu en gang, at det er sindsygt vigtigt, at vi bliver ved med at sekventere! Både mauritanica og nebrodensis ryger naturligvis ind på min europæiske checkliste, som jeg snart håber at udgive i det belgiske tidsskrift Phegea. Skrevet d. 11/9-2021 | Mette Karoliussen | 10/9-2021 | Dagsommerfugle |
|
Sørgekåbe set i Engesvang. De sidste 10 dage har der fløjet 2 meget smukke og store Sørgekåber rundt i min have og nyt godt at mine nedfaldne blommer. Skrevet d. 10/9-2021 | Arne Viborg | 9/9-2021 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En sørgekåbe på Tagensvej, Nørrebro. Har som Jan ikke set den art i København i mange år (siden 1995). Det lyder også som om invasionen størrelsesmæssigt kan sammenlignes med den i 95. Skrevet d. 9/9-2021 | Emil Bjerregård | 6/9-2021 | Dagsommerfugle |
|
Det kan meddeles at der igen er fundet A. laodice i det østlige Sverige, denne gang på Runmarö i Uppland. Set både 2/9 og 5/9 og dokumenteret ved fotos. Skrevet d. 6/9-2021 | Jørgen Verner Hansen | 3/9-2021 | SZ | Dagsommerfugle |
|
En sørgekåbes død. Men først en ordforklaring: Hveps er den lille, Vespula vulgaris, gedehams er den store, Vespa crabro. Sådan siger vi her på egnen (Køge), og det har vi ikke tænkt os at fravige. Nu til historien: Vi har hvepsebo under taget og derfor mange i haven, men der er også gedehamse. De seneste dage har jeg sukkerlokket – et par gamle skisokker klippet i strimler, vædet i rødvin og sukker og bredt ud over en lille bunke kvas i en gammel, rusten bradepande. Det virker. To sørgekåber i forgårs, i går kun en. Den sad i liggestolen, da jeg kom for i magelighed at betragte mine nye husdyr. Jeg fornyede dens lokning og snart var den på plads, men blev jaget væk af en gedehams. Den kom tilbage lidt senere, men blev igen angrebet og måtte tage flugten. – Det var da satans til dyr. Jeg hentede mit gamle, hullede sommerfuglenet, fangede to gedehamse og trampede dem ihjel. Jeg hader at dræbe, men det var nødvendigt. Sørgekåben kom ikke tilbage. Jeg måtte nøjes med admiral og et nyklækket hvidt c og de argiolus, der siden 1993 har boet i vores vedbend. I dag, da jeg lidt over middag fornyede lokningen, kom de straks igen, sørgekåbe, admiral og hvidt c. Da jeg en halv time senere kiggede til dem, var sørgekåben i færd med at blive spist af en gedehams. Den havde bidt bagvinger og bagkrop af og var i gang med at gnave i hovedet. Så blev der for alvor erklæret krig. Men først fik jeg jaget gedehamsen væk og sikret mig de sørgelige rester. Der var stadig lidt liv i hoved, forvinger og følehorn. Jeg lagde den i fryseren til en barmhjertig død. Derefter lykkedes det mig at dræbe to gedehamse, en tredje undslap. De skal udryddes, skal de. Jeg ved, det er latterligt og imod naturens orden. For mange år siden så jeg en gedehams gnave i en stor guldsmed, den havde fanget, men at dræbe en sørgekåbe i min have, det er for galt. Det er der dødsstraf for. At dømme efter resterne var den temmelig gammel og slidt og ikke identisk med en af dem, der var på besøg dagene forinden. De var fine og friske. Skrevet d. 3/9-2021 | Emil Bjerregård | 1/9-2021 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Sukkerlokning Sydfalster i dag: 72 antiopa (50 Bøtø Plantage, 4 Kroghage og 18 Birkemosen), havde desværre kun fra 11-16 dernede, kunne snildt have nået over 100 hvis vi havde hele dagen! Skrevet d. 1/9-2021 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |