Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
Dansk Skovforening*..!!!
Skrevet d. 5/9-2013

Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
...Dansk Skovferning*
Skrevet d. 5/9-2013

Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
...i stedet for der bare tolkes, var det måske en bedre idé at foreningen tog kontakt til naturstyrelsen selv, og finder svaret om hvad man må/ikke må. Alt efter hvordan reglerne er, må man vel også regulere foreningens regler i samme spor. Så enkel finder jeg denne sag.
Skrevet d. 5/9-2013

Martin Bjerg 5/9-2013 Dagsommerfugle
Hej Jørgen.

Nu er der jo ingen, der skriver, at det er suspekt, at du sprøger; det er din egen tolkning. Og så vidt jeg kan se giver alle, du selv inklusive, deres bud på deres tolkning af reglerne.

Stadig vil jeg bede dig om, som skrevet længere nede, at lade være at tillægge Lepidopterologisk Forening nogle suspekte motiver, udfra hvad enkeltpersoner skriver i dette forum. Du har jo ingen idé om, de, du skriver med, er medlem, selvom de fleste jo nok er, fx jeg. Men hvis folk kunne "klandre" Lepidopterologisk Forening dine formuleringer, fordi du skriver på deres hjemmeside, er det måske en anelse svært. Altså; enkeltpersoner eller enkeltmedlemmers kommentarer på hjemmesiden gør det altså ikke automatisk til Foreningens holdning. Præcis som det heller ikke vil gøre til DOFs holdning, fordi jeg på deres hjemmeside udtaler mig om et eller andet aspekt i fx twicheres brug af privatskove.

Hilsener og hygge

Der kan frembringes et hav af eksempler på uheldig/ ulovlig/ uetisk opførsel af folk, der ser på sommerfugle, fugle eller hvad som helst, men det kan man altså ikke bruge til at skyde DOF, Lepidopterologisk Forening eller andre foreninger urene motiver i skoene, uanset om de omhandlede personer er medlem af en af Foreningerne eller ej.

Lepidopterologisk Forenings holdning og etiske regler kan du læse om her på hjemmesiden. Og det er den der gælder for Foreningen. Om nogle medlemmer har en anden holdning, er det selvfølge accepteret som i alle andre foreninger, hvis medlemmerne holder sig inden for gældende love og regler, både officielle og de udvidede af foreningens egne.
Skrevet d. 5/9-2013

Jørgen Munck 5/9-2013 Dagsommerfugle
Der spørges til hvad mit ærinde er, som om at det er suspekt at forsøge at finde ud af hvad der er lovlig adfærd i den Danske natur og om man eventuelt stjæler fra lodsejeren hvis man indsamler eksempelvis sommerfugle, medens jeg derimod opfatter det som suspekt hvis lepidopterologer og deres forening IKKE ønsker at finde ud af hvad der er lovligt, muligvis fordi de godt ved at de måske ikke har helt rent mel i posen.

Jeg undrer mig over denne tilgang til dette spørgsmål, da vi i eksempelvis DOF har gjort en masse ud af at få medlemmerne til at opføre sig ordentligt, medens i denne forening er det nærmest tabu, hvorfor mon denne forskel?
Skrevet d. 5/9-2013

Thomas Møller 5/9-2013 NEZ Dagsommerfugle
Enig med Peder Skou - med den tilføjelse, at det ikke altid nødvendigvis er 'aktiv' ødelægggelse af levesteder, der udrydder sommerfuglepopulationer. Diffus og til dels langtransporteret kvælstof eutrofierer jordbunden overalt og dermed vegetatonen og medfører hurtigere tilgroning og dette gør sig i stigende grad gældende ikke mindst i skovene, hvor bar skovbund og nøjsomme urtesamfund erstattes af tæt og høj, næringskrævende vegetation, som bl.a. euphrosyne ikke kan overleve med. Som følge af dette har det netop været i private skove med stor dynamik, at denne art har overlevet længst. Og det er derfor en sandhed med modifikationer, når der i det seneste nummer af Natur&Miljø står, at denne art trues specielt af intensiv skovdrift. Men det er i øvrigt særdeles glædeligt, at sommerfuglene er begyndt at nyde så stor opmærksomhed, at Natur&Miljø ligefrem laver et temanummer om disse! :)

Ps.: Er netop hjemvendt fra en 10-dages ferie i New York. For vildt! Temp. vel mellem 22 og 33 grader døgnet rundt.. Der var overraskende grønt og træerne i parker og langs veje - mange mindre veje ligger nærmest hen i mørke af bare frodigt voksende træer - huser cikader, så man føler sig hensat til noget helt andet end lige NY. Og så var der også store og flotte sommerfugle - mange svalehaler - af forskellig slags at nyde i de mere naturprægede områder af bl.a. Central Park (ca. 800 m x 3600 m). Faktisk skulle man kunne møde mere end 80 forskellige dagsommerfugle i New York City! Dog med Long Island inkluderet. Og de er faneme flotte! :)
Skrevet d. 5/9-2013

Martin 5/9-2013 Dagsommerfugle
Ja sådan er det med "lovtekst".

I naturfredningsloven, står som Jørgen skriver vedrørende private skove "Det er ikke tilladt at foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder, bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav m.v. Indsamling i begrænset omfang til privat brug er tilladt, dog må kogler kun tages fra skovbunden og grene og kviste må ikke indsamles i bevoksninger, hvor der oparbejdes pyntegrønt". Skovforeningen tilføjer, at man som tommelfingerregel må have, hvad man kan bære i en plasticpose.

Læg i lovteksten mærke til det lille "mv", som Jørgen ikke har med i sin tekst, som vel kan underbygge at indsamling af diverse insekter er tilladt og andet "værdiløst" er ok, hvis man fx ikke bryder andre love, fx jagtloven osv osv. Grundtanken i lovteksten er, at man ikke må tage sager, der har en værdi i penge fra ejerens skov.

Som Peder skriver, er der næppe nogle der har overvejet, at der er folk, der kunne finde på at indsamle en sten, edderkopper, vand- eller jordprøver, snegle, fluer, bier, sommerfugle osv., men det gør det altså ikke forbudt at gøre det pr automatik. Uden specifik omtale, er det faktisk kun andre love, der kan gøre det ulovligt fx jagtloven og enkeltfredningerne af fx diverse insektarter som Sortplettet Blåfugl osv.

Jeg har spurgt en klog, som burde vide, og vender tilbage, når der er svar.
Skrevet d. 5/9-2013

Peder Skou 5/9-2013 Dagsommerfugle
Jeg er ikke sikker på, at der er belæg i lovgivningen for Jørgen Muncks holdning om, at man ikke må indsamle dagsommerfugle i private skove, blot fordi det ikke er nævnt. Hvis Jørgen Munch har ret, så må dagsommerfugle altså være skovejerens private ejendom ligesom alle andre insekter i skoven er det og alle fugle der færdes i og over skoven er det osv osv. Jeg kan ikke forestille mig at nogen skovejer opfatter sig selv som ejer af de insekter han/hun har i sin skov. Jeg tror snarere, at forklaringen er, at absolut ingen har tænkt på insekterne i denne sammenhæng. Det med at man kun må færdes på vej og sti begrænser i sig selv mulighederne.

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er Jørgen Munchs ærinde. De store problemer for skoven sommerfugle er ikke sommerfugleinteresserede, men derimod nutidens dyrkningsmetoder i skovene hvor det værste nok er, at man nu om stunder sprøjter mod "ukrudt" i de første 4 år i nyplantninger. Så der er dælme ikke noget at sige til at de fleste af perlemorssommerfuglene er ved at forsvinde eller allerede er forsvundet. Forarmningen af den danske natur, eller den såkaldte natur, fortsætter med rivende fart. En hel række dagsommerfugle er uddøde i Danmark igennem de senere årtier og i alle tilfælde har ødelæggelsen af levestederne været årsagen. For alle disse arters vedkommende har entomologerne forsøgt at råbe myndighederne op og bedt om at der blev gjort noget, og intet eller meget lidt, og slet ikke nok, skete. Kun aurinia og arion, der begge står på Bern-konventionens lister, er det lykkedes myndighederne at redde og dette er nok i virkeligheden kun sket med kraftig medvirken fra amatør-entomologernes side.
Skrevet d. 5/9-2013

Jørgen Munck 4/9-2013 Dagsommerfugle
Iflg. Dansk Skovforening med henvisning til Naturbeskyttelsesloven §23-

Må man i private skove følgende:

- samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste - men kun hvad man kan nå fra vej og sti.

Der er derfor ingen tvivl om, at det ikke er tilladt at indsamle eksempelvis sommerfugle uden skovejerens tilladelse i private skove.
Skrevet d. 4/9-2013

Lars Andersen 4/9-2013 NEZ Dagsommerfugle
Til Svend Kaaber. Det er godt gået ang. C. marshalli fundet. Jeg vil selv forsøge at lede efter gnav i Pelargonier i div. kolonihaver på Amager. Og glem ikke at i de nærmeste dage når det bliver solskin kan der dukke nyklækkede op.



I Sverige blev den første Trädgårdsblåvinge/Bronzeblåfugl fundet d. 4 september 2010; 1 stk. Adolfsberg, Närke, af Mikael Ramnerö.


Skrevet d. 4/9-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste