| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Knud Bech | 3/9-2013 | Meddelelse |
|
Bugbase har nu passeret 400.000 indtastninger. En stor tak til alle som har bidraget med fundindtastninger. Håber I også fremover vil støtte det faunistiske arbejde i Danmark med masser af indtastninger både af almindelige og sjældne arter af både små- og storsommerfugle. Skrevet d. 3/9-2013 | Peter Augustinus | 2/9-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Det er 2 år siden, jeg sidst så en Guldhale på Læsø. I dag så jeg igen en Guldhale - og kun 50 meter fra, hvor jeg så den for 2 år siden. Den satte sig på en moden vindrueklase med vingerne foldet ud. Antallet af sommerfugle er i øvrigt faldet mærkbart i den sidste uges tid. Dagpåfugleøje forsvandt for 4 dage siden stort set fra den ene dag til den næste. Enkelte Tidselsommerfugle flyver hist og pist. Skrevet d. 2/9-2013 | Peter Augustinus | 1/9-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Jeg observerede i går en Admiral på Læsø. Årsagen til at jeg skriver dette hænger sammen med, at det kun er den anden Admiral, jeg har set på øen i de sidste 3 måneder - hvilket er meget usædvanligt. Admiralen plejer at være almindelig på øen hele sommeren. Den fløj i øvrigt på åben mark i én meters højde helt upåvirket af en sidevind på 11 sekundmeter. Skrevet d. 1/9-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 28/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Inspireret af Svend Kaaber's beretning, kiggede jeg i dag efter marshalli-larver i Asserbo Planteskoles pelargonier, dog uden gevinst. Ellers har jeg kigget efter Thecla betulae rundt omkring, her i Halsnæs Kommune. Den er fortsat talrig 3 steder i Vinderød Skov, men jeg finder den kun fåtalligt på Arrenakke Bakke (ved Asserbo/Karsemosen). På den gammelkendte lokalitet omkring Bakkestien ved Lille Kregme, har jeg endnu ikke formået at se den. Her fandtes tidligere en af Danmarks bedste (måske den bedste) bestande, men nu er det meste af hovedyngleområdet ryddet fuldstændig for (kun) mirabelletræer, og gyldenrisen er også blevet slået. Ellers har jeg set Guldhalen et par steder ved Tibirke Sand. Dejligt at den er så almindelig her i området, og at den er ved at sprede sig i resten af landet. Skrevet d. 28/8-2013 | Svend Kaaber | 26/8-2013 | WJ | Dagsommerfugle |
|
26.8.2013. Cacyreus marshalli. En dagsommerfugl, som i år yngler for næsen af danske samlere. Hele sommeren har jeg bemærket at en af vore frilandspelargonier udviklede flere og flere cirkulære huller i sine blade her i vor lukkede have i Aarhus V. først i går tog jeg mig sammen for at finde ud af, hvem synderen var. Det viste sig, at der i en lyserød uudsprungen knop sad en halvvoksen grøn- og rødstribet lycaenide-larve, som matcher beskrivelsen af arten C.marshalli hos Tolman, Lewington og Trolle: Europas sommerfugle fra 1998. Planten viste spor efter talrige larver, som sandsynligvis ikke har kunnet tåle de kølige nætter, der råder for tiden. En hurtig forespørgsel blandt familie, naboer og venner spredt over det meste af landet viser, at mange, især kvinder har bemærket disse karakteristiske gnavspor på deres frilandspelargonier, men ikke tillagt dem særlig betydning. Og hos det dominerende danske samlerhierarki er der jo kun tale om en observationsart, som betragtes som indslæbt, hvad der heller ikke kan afvises. Men i år har arten tilsyneladende haft gode vilkår på friland på grund af de mange soltimer, og jeg tror at der i løbet af september vil blive fundet danske eksemplarer flere steder, som alle har startet deres livscyklus i et hollandsk pelargonie-gartneri. Jeg håber at de unge sjællandske dommedagsprofeter kan glæde sig over at lede efter en ny dansk art inden sensommeren går helt på hæld. God jagt og sørg for at respektere de private grundejeres parcelhushaver. Venlig hilsen Svend Kaaber Skrevet d. 26/8-2013 | Jørgen Munck | 26/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Jeg vil foreslå at foreningen tager kontakt til Skov- og Naturstyrelsen, for at få præciseret hvorledes Naturfredningsloven skal forstås, da der øjensynligt hersker en del tvivl om dette blandt medlemmerne, nu de har givet grønt lys for indsamling af Spejlbredpander. Skrevet d. 26/8-2013 | Jørgen Munck | 26/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Jeg kan forstå at Magnus konkluderer, at man godt må optage og indsamle eksempelvis en Kronhjort og juletræ i private skove, da disse arter ikke direkte er nævnt i loven, dette stiller jeg mig dog tvivlende over for, selv om Kronhjorten står på stien. M.h.t. at foreningen er begyndt at dele ud af lodsejerens Spejlbredpander, burde den præcisere at der kun må indsamles på det offentlige dige, da stort set alt på Falster er privatejet. Skrevet d. 26/8-2013 | Martin Bjerg | 26/8-2013 | Dagsommerfugle |
|
Jørgen har vel kun delvist ret. Ja man må kun gå på stier og veje i privatskove. Men man må godt samle, hvad man kan nå fra vej og sti, om det gælder andet end de loven nævnte svampe, bær osv, ved jeg dog ikke. Der kan dog ved skiltning være andre gældende regler i de enkelte skove end de overordnede i Naturfredningsloven. Hvor så Jørgen har det med, at foreningen ikke går op i lovgivningen, fra, vil jeg ikke udtale mig om. Hvis han læser Entomologisk, Lepidopterologisk Forenings osv skrevne regler og udtalelser fra fx bestyrelsesmedlemmer, ja så ser jeg ingen, der ikke går op i at følge lovgivningen, som vel de fleste mennesker i Danmark gør. At der selvfølgelig er folk i alle foreningerne både insekt-, plante- og fugle-, samt blandt de ikke i foreningerne organiserede, der ikke følger reglerne og love, har han jo nok ret i. Men i hvert fald insektforeningerne har ved grove overtrædelser i hvert fald en eksklusions-bestemmelse i deres vedtægter, som kan tages i brug, hvis ikke medlemmerne opfører sig "lovligt". Hvis Jørgen har viden om store overtrædelser, kan han da henvende sig til de respektive bestyrelser, i stedet for at komme med generelle uunderbyggede halv-injurierende opråb. Hygge. Skrevet d. 26/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 26/8-2013 | Meddelelse |
|
Sjovt. Gennemgår jeg Naturfredningsloven, står der bl.a. at det er ulovligt at samle bær, fugleæg og kogler i privatskove, men absolut intet om sommerfugle eller andre levende dyr. Mht. færdslen på sådanne steder, er jeg udmærket bekendt med de pågældende regler. Jeg (og vist også visse andre!) har dog en tendens til lidt at glemme dette. Skrevet d. 26/8-2013 | Emil Bjerregård | 26/8-2013 | Dagsommerfugle |
|
Lige for en god ordens skyld. Hvad Jørgen Munck siger er korrekt. Det er kun tilladt at færdes på stierne i fx privatskove. Fx morpheus i Bøtøskoven (som vist er privatskov) ses fint fra stien. Du må heller naturligvis heller ikke fjerne eller samle noget fra en privatskov, da det, sjovt nok, er privatejendom. Tak til Jørgen Munck for lige at gøre klar over det her, som jeg ikke var klar over. Skrevet d. 26/8-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |