| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Verner Hansen | 21/7-2013 | Dagsommerfugle |
|
Jeg ser, at Jan Ethelberg på Bugbase har meldt en Limenitis populi fra Fejø, Dybvig, 27.7.2001 - i en pulje med udelukkende natdyr, så mon ikke det er en "slåfejl" for Laothoe populi. Hvis ikke, er det jo en sensation, der bør udråbes fra alle hustage. Skrevet d. 21/7-2013 | Thomas Møller | 20/7-2013 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Ret enig i trusselsbilledet, Svend. Har netop konstateret, hvordan et i øvrigt principielt fornuftigt høslæt på Lyngby Parkkirkegårds 'Blomsterdal' har medført, at de hundredevis af køllesværmere, som stedet rummede sidste år, i år er reduceret til måske et par håndfulde. Men der var stort set heller ikke en plet, hvor der ikke var et traktorspor efter slættet og høindsamlingen i fjor. Og man må undres, når man ser, hvordan f.eks. en af Rørvig-områdets sidste pletter med den oprindelige flora af smukke, tørketolerante blomster ved Højsandet får det glatte lag, mens de står allersmukkest i al deres ydmyge ynde - vistnok fordi det skal se 'ordentligt ud' inden den traditionsrige 'Landliggerkamp'... Suk! Nå, men camilla har da et godt år også heroppe, og her er ellers super dejligt! :) Skrevet d. 20/7-2013 | Svend Kaaber | 17/7-2013 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Byrum på Læsø 17-19.juli 2013 et par dages besøg til sommerhusets store naturgrund i blæsende højtrykspræget solskinsvejr med kolde nætter gav et indtryk af den kolde vinters indflydelse på dagsommerfuglelivet på øen i disse dage. Jeg så 17-18 forskellige arter, men faunaen virkede til at være forsinket og flere maj-juni arter fløj stadigvæk. Af bredpander fløj kun O. faunus og T. lineola fåtalligt. Randøjer: M.jurtina , A.hyperanthus, H.semele og C.pamphilus var hyppige. Der sås ingen ildfugle, men både Str. w-album og Th. quercus var fremme. Af blåfugle sås flest C. semiargus og Pl.argus,men kun få P.icarus, M. alcon og sene argiolus. Amanda sås ikke. Også de tre almindelige perlemorfugle var fraværende på parcellen, mens de tre Pieris-srter var almindelige. Jeg fik også et enkelt glimt af en stor Nymphalide, sandsynligvis en iris-han, som jeg længe har forventet på øen, men det blev ved det korte glimt, så arten tæller ikke rigtigt endnu på øen. Heller ikke de tre almindelige takvinger io, urticae og c-album sås. Af bjørnespindere var der mange T.jacobaeae-larver, så arten har klaret øens hårde vinter fint. Men øens vegetation var stærkt tørkepræget og store solbær-arealer var helt frosset bort. Men MODER NATUR skal nok rette op på sagen i løbet af sommeren. For der ligger stadig store braklagte arealer, som de mange velmenende og uvidende naturvejledere ikke får lov at maskinklippe midt i arternes ynglesæson. Disse uvidende personer udgør p.t. den største trussel for dansk natur på Læsø. Selv ser jeg frem til det næste besøg på øen. Skrevet d. 20/7-2013 | Peder Skou | 19/7-2013 | F | Natsommerfugle |
|
Åmosen ved Ollerup på Sydfyn: Som jeg husker det, så er stort set alle meldinger of larver af jacobaeae (blodplet) fra engbrandbæger. Her i Åmosen er der stort set ingen engbrandbæger, men jeg har nu i haven fundet larver på almindelig brandbæger. Denne arter er der ikke meget mad på og det virker som om larverne spiser hele planten. Det virker også som om ikke-forpupnings-store larver løber meget omkring, måske i søgen efter mere at spise. Jeg har bl. a. lige fundet to der var kravlet ind af den åbentstående dør til soveværelset. I dag var iris'en igen på besøg. Den forsøgte at komme ind ad et vindue, men kunne ikke ramme den smalle åbning, så den satte sig i stedet udenfor på vinduesrammen og rullede snablen ud. Skrevet d. 19/7-2013 | Birgit Nielsen | 19/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I går i Allindelille Fredskov 25 kejserkåber! Det var især et smukt syn der, hvor den sværmede rundt på pilealant, der var der 15 stk, heraf 2 valesina. Min mand og jeg var så heldige at være alene med oplevelsen. Jeg håber, at andre vil nyde synet uden at trampe rundt i den sårbare vegetation. Det er i øvrigt påbudt at holde sig til stierne. Herhjemme på husmandsstedet måtte jeg "nøjes" med 1 stk skovblåfugl -argiolus, og 1 stk tidselsommerfugl- cardui + 1 stk nældesommerfugl- prorsa 2. gen. Skrevet d. 19/7-2013 | Frank Desting | 18/7-2013 | NEZ | Natsommerfugle |
|
18/7-2013: Omkring 45 larver af Blodplet (Tyria jacobaeae) i Store Hareskov på Eng-Brandbæger i den østlige del, op mod motorvejen. Hilsen Frank Skrevet d. 18/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 17/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Cyklede lige rundt i nogle timer i Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker. I Tibirke Bakker vrimlede det med Lycaena virgaureae, Zygaena filipendulae og Zygaena viciae. Jeg blev ved med at gå og se Setina irrorella overalt, men det var selvfølgelig/desværre bare Eilema lutarella hver gang. Også nogle Favonius quercus og en nyklækket Vanessa cardui, blev det til. Tisvilde Hegn er virkelig blevet et faunakedeligt sted. Et sted havde skovfolkene fældet flere gamle ege, og i stedet sået gran! Jeg lavede på et tidspunkt en artsliste for området. Indenfor de sidste 85 år har man i skoven, og lige i umiddelbar nærhed, kunnet fange hero, tullia, athalia, aurinia, diamina, adippe, euphrosyne, polychloros, aquilonaris, ino, arion, optilete, sinapis, og comma (de fleste arter talrigt). I dag er den bedste resterende art vel antiopa! Skrevet d. 17/7-2013 | Anders Rousing | 17/7-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
En time i Løjetskov ved 16 tiden, gav følgende arter af interesse: masser af Kejserkåber, 3 stk. C-album, 2 Camilla, 2 helt friske Prorsa, 1 Iris. Skrevet d. 17/7-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 17/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Asserbo nær Brødemose Skov i dag. På en skovvej i et område med spredte sommerhuse så jeg i dag en perlemorsommerfugl komme flyvende. Min første tanke var selvfølgelig at det nok var en Argynnis paphia. Den fløj dog helt anderledes, og da jeg kom nærmere, viste det sig at den var en del mindre, manglede paphia's vingefacon, og havde et helt andet sæt vingepletter. Det var klart en anden Argynnis end paphia. Den virkede ret mørk, og da det jo var på en lysåben skovvej, kan jeg ikke udelukke at det har været en Argynnis adippe, som kom flaksende. Desværre så jeg ikke undersiden, så det har jo nok desværre "bare" været en aglaja på afveje. Den er ret talrig på Melby Overdrev, en km. derfra. Skrevet d. 17/7-2013 | Birgit Nielsen | 17/7-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I går i det gode solskinsvejr så jeg på en strækning på ca 1 km 120 lille kålsommerfugl, rapae sværmende og fouragerende helt vildt på stor knopurt i grøftekanten. Strækningen er en del af Fjordstien langs Roskilde Fjord. En meget smukt syn. Skrevet d. 17/7-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |