| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 26/8-2021 | Dagsommerfugle |
|
Vil blot orientere om at der er fundet A. laodice i Sverige i søndags. Fundet ved Vånö Nämdö i Södermanland. Indtastet på Artportalen.se. Det blot 9. fund i Skandinavien siden år 2000, og første fund siden 2012. De kan sagtens flyve ind i september (sidste svenske fund fra 2012 var et september-dyr). Vejret har jo slået om nu, men i de første dage af september, ser det jo ud til at der er helt fine chancer for pænt vejr. Jeg skal da i hvert fald ud og prøve lidt i østdanske skove, man kunne jo være heldig, måske er der en smule laodice-træk i luften? Skrevet d. 26/8-2021 | Christian Videnkjær | 24/8-2021 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Det er små ti år siden, jeg havde besøg af sørgekåbe (N. antiopa) i sommerhuset på Sjællands Odde. I går blev det så til et glædeligt gensyn, men denne gang i haven i Kokkedal. Dejligt med en ny matrikelart trods det korte visit på et par minutter, inden den fløj videre ind over det enorme brombærkrat i skellet. Skrevet d. 24/8-2021 | Emil Bjerregård | 24/8-2021 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Selvom jeg i disse år stort set udelukkende koncentrerer mig om Europa, kunne en god vejrudsigt til træk godt trække mig sydpå i går. Derfor gik det til Lolland med Torben Evald. Der har været lidt crocea på det sidste i Sønderjylland og på Lolland, så vi ville hellere herover end Falster (Lolland er bedre til crocea end Falster). Vi startede ved Kramnitze, hvor vi gik en tur langs med kysten mens snorene gjorde deres arbejde inde i baglandet. Trækmæssigt fløj her en hel del cardui og det stod os også hurtigt klart at det ville blive en fin atalanta-dag. Bedst var nok en enkelt viriplaca som fløj rundt i høgeurterne. Snorene kastede desværre ingen antiopa af sig. Herfra videre til Bredjed & Mygfjed Inddæmning, hvor vi gik en lang tur mod vest i retning mod Rødbyhavn og retur igen. Der skete ikke meget i starten, foruden en masse cardui, og det var først ved Mygfjed Inddæmning der kom gang i den. Inden for 45 min blev det til flere gode sager. Jeg fandt en SØ-trækkende crocea som jeg fik fotos af. Dertil så Torben en gennemtrækkende antiopa samt en SØ-trækkende machaon/podalirius på afstand! Vi havde også snore kørende i området, men desværre kom der hverken antiopa eller xanthomelas som vi drømte om. Vi sluttede dagen af med at tjekke ‘mine’ lollandske marker rundt omkring. Flere var forsvundet inden for de seneste par år, men alligevel lykkedes det at finde en hyale ved Store Musse og endnu en hyale ved Kettinge. Dejligt der er kommet gang i lidt mere træk! Skrevet d. 24/8-2021 | Klaus Bjerre | 12/8-2021 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Præstø Fed - Tre Nymphalis antopa (Sørgekåbe) indtrækkende fra havet. Skrevet d. 13/8-2021 | Jan F. Rasmussen | 7/8-2021 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Sørgekåbeinvasion? Der er noget i gang - det var indtil for 1 time siden mange år siden, at jeg havde set en sørgekåbe inde i København. Jeg skulle til Ordrup for at hente et lille køleskab, der skulle ud i min kones kolonihavehus. Jeg kommer ad Øster Allé og holder for rødt ved Vibenshus Rundel, en sørgekåbe kommer flyvende fra øst mod vest ad Jagtvej tværs over runddelen - sjovt. Vi henter så køleskabet og kører ud til kolonihaven ved Lersøparken, og hvad sidder der i haven? En sørgekåbe! Der må være mange derude ... Skrevet d. 7/8-2021 | Jørgen Krogh | 5/8-2021 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I den nordøstlige del af Bidstrupskovene var det indledningsvist noget tamt med sommerfugle, men jeg endte trods alt med at se i alt 21 arter, herunder perlemorssommerfugle i form af paphia (talrig), adippe og lathonia, samt en enkelt virgaureae. Skrevet d. 6/8-2021 | Jørgen Strabo | 2/8-2021 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Fanø Havde fornøjelsen af at finde 15-20 æg af ensianblåfuglen (alcon) på klokkeensian fordelt på to smukke lokaliteter med mængder af klokkelyng. Rådyr, fasanunger og pindsvin i sommerhushaven, samt 100+ sæler på sandbanke i vadehavet. Fanø er et fint sted for naturelskere. Skrevet d. 6/8-2021 | Jeanette | 28/7-2021 | Dagsommerfugle |
|
Vi har utrolig mange smukke blodpletlarver i vores jordbærbed. Det har været misvedligeholdt og planterne har stået blandt meget ukrudt. Ikke umiddelbart engbrandbæger, men har dog læst mig til at den først blomstrer som 2-årig, og så kan den godt ha været blandt det vi har rykket op. Nu håber vi at de klarer sig kun med jordbærplanter, vi vidste i første omgang ikke var det bar for en stribet fætter :) vi glæder os til om vi ser sommerfuglene snart. Skrevet d. 28/7-2021 | Jørgen Verner Hansen | 25/7-2021 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Min frue kom i går hjem fra Rødvig, Stevns. Jeg tror, jeg så en Sørgekåbe. - Ja, ja, det kan du sagtens sige. Dokumentation. - Jamen, den fløj ind i en have. I dag så Klaus Hermansen 7 i Magleby Skov, så jeg begynder at tro på hende. Hun kender dem, har set dem før. Skrevet d. 26/7-2021 | Birgith Kjær Kristensen | 25/7-2021 | Dagsommerfugle |
|
Blodpletlarver set i kanten af Hammer bakker på engbrandbæger. Skrevet d. 25/7-2021 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |