| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Thomas Stenild | 16/7-2011 | EJ | Dagsommerfugle |
|
I haven idag i 8860 Ulstrup 1 aglaja. Har aldrig set den i haven før men nogle få gange i området de sidste år. Derudover 1 levana, 2 atalanta og 5 urticae Skrevet d. 16/7-2011 | Klaus Hermansen | 16/7-2011 | Dagsommerfugle |
|
Magleby Skov d.d. Endelig en dag med solskin. Hængte lidt snore op i skoven, straks kom der atalanta, paphia fløj ligeglade forbi, c-album og friske io kom også forbi - en iris fløj over træerne i en højde af ca. 6 m (jeg tror da det var iris). Jeg erfarede desværre, at mine tynde snore "brænder hurtigt af" i solen, så der kun var svirrefluer tilbage. Pludselig under en snor flyver en underlig mørk camilla, den ser helt mærkelig ud med meget svagt og udtværet hvidt på både over- og underside. Skrevet d. 16/7-2011 | Catharine Jochumsen | 15/7-2011 | Dagsommerfugle |
|
Jeg har opserveret nogle blodpletlaver i min have,i Gærum ved Frederikshavn. Jeg vil mene der er ca. 100 til 150 laver. Skrevet d. 15/7-2011 | Lars Andersen | 14/7-2011 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Til Peter Augustinus, ang. Svalehale på Læsø. Det er nu du skal lede efter larver på Stand-Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis. og Angelik, Angelica silvestris. For det er de planter den lever på langs den svenske skærgård. Skrevet d. 14/7-2011 | Lars Andersen | 12/7-2011 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Skovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe på Stevns og Sydsjælland d. 12 juli 2011. Ganneskov; Efter flere meldinger på dofbasen.dk om adippe i Ganneskov på Stevns, tog John Strange Petersen og jeg til Sydsjælland. I Ganneskov så vi flere Kejserkåber og 2 Skovperlemorsommerfugle en han og hun som blev fotograferet grundigt. Vi så også Hvid Admiral og masser af Nældesommerfugle og enkelte Det Hvide C. Grevindeskov; Flere Kejserkåber og Nældesommerfugle + Det Hvide C. Dyndet: Enkelte Kejserkåber og en enkelt Skovperlemorsommerfugl hun. Jeg synes hun havde travlt med at komme videre, stedet var ikke velegnet til arten? Allindelille Fredsskov; Enkelte Kejserkåber. På dofbasen.dk er der også enkelte Skovperlemorsommerfugle fundet på Stevns i år i skovene; Åstrup Skov, Tokkerup Hestehave/Hundemose Skov og Ravnsholte Skov. Skrevet d. 13/7-2011 | Thomas Møller | 12/7-2011 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Jyderup Lyng Lyder rigtig godt, Allan!! Meen.. Jeg må med min sædvanlige skepsis spørge: Ville alle disse sommerfugle ikke også have været der uden afgræsningen, som jo kun netop er begyndt..? Og: Vil de også være der, når der er græsset helt i bund, som der står i plejeplanen? Jeg vil frygtelig gerne være positiv, men hvordan kan larver m.v. overleve en 'helt til bunds-græsning'? Skrevet d. 12/7-2011 | Familien Seier | 11/7-2011 | Dagsommerfugle |
|
Vi er blevet invaderet af blodplet sommerfugle og nu også deres larver... det er et flot syn når uden og ha talt dem 50 sommerfugle flyver rundt ... men larverne! vi har læst os til at de kun spiser en bestemt plante.. men undrer os så over at vores terrasse og vinduer mv er meget velbefængt med disse - og vores bekymring omkring om de mon kunne finde på og spise vores bark på træplankerne som huset er bygget har da strejfet os? er der mon nogen der kan svare på ovenstående... med venlig hilsen Familien Seier Vejle Skrevet d. 11/7-2011 | Bjarne Skule | 11/7-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Bøtø Strand 9.7.2011 (ca. kl. 11) var der indflyvning af urticae på stranden. Pudsig oplevelse for de indflyvende eksemplarer var synligt oplivet af de farvede håndklæder og beklædningsgenstande som blev inspiceret grundigt. Hurtigt blev disse ting uinteressante, og dyrene fløj op mod digekronen. Så vel på 1 times tid 50 ekspl. Skrevet d. 11/7-2011 | Allan Bornø Clausen | 9/7-2011 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Jyderup Lyng,ved Sejerøbugten. Bidrog med lidt indsektkendskab til grundejerforeningens sommerbesigtigelse af deres plejede strandeng ud mod bugten som tidligere har været under tilgroning med pil,fyr, gyvel,rynket rose og tagrør. Tidligere skovfoged Jørgen Stols har lavet naturplan og plejeforslag med inddragelse af insekthensyn i plejen. Og med fornøjelse kan man konstatere at det har gavnet,- med et rigt blomsterflor. 19 arter sås. Ud over mange af almindelige, skal nævnes 20 selene (brunlig perlemorsommerf.),2 lathonia(storplettet perlemsmf.), 25 idas (foranderlig blåfugl), 40 argusblåfugl, 4 amandus (isblåfugl),1 minimus(dværgblåf.), 4 virgaurea (dukatsomf.) Desværre sås ingen semiargus (engblåf.)måske for sent) og markperlemprsommerfugl selv om der er masser af foderplanter for larverne. Desuden 5,6-plettet og grøn køllesværmer, vortebider, markfirben og mindst 2000 sumphullæbe i blomst. Skrevet d. 10/7-2011 | Erling Krabbe | 10/7-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Så er der influx af høsommerfugle. Tog til Falsterdiget i perfekt sommervejr, og mødte den ferierende nordmand Rune Christensen og den lokale Gert Jeppesen. Vi gik en lang og givtig tur sammen på diget i Bøtø-området, og listen kom op på 21 dagsommerfuglearter. Der var et utroligt frodig blomsterdække på diget, et tæppe at blomstrende skjaller, perikon, torskemund, stedmoderblomst, blåhat, blåmunke, og gul snerre for blot at nævne nogle få. Og det gav et mylder af dagsommerfugle. Men dagens højdepunkt var to indtrækkende Gule Høsommerfugle (Colias hyale), begge flot fundet af Gert. De havde fart på og fløj hurtigt mod nord op langs diget gennem blomsterdækket. Nummer to lykkedes det at fange og få et kig på i glasset inden den blev sluppet igen, men farven er jo umiskendelig, selv på afstand i kikkert. Super! Måske er der håb om et større eller mindre influx nu. Man bør i hvert fald holde øje. Begge kom inden for ca. en halv time, omkring kl. 13, hvor vinden var slået om i sydøst. Udover denne glæde kunne diget byde på 75 Stregbredpande (T. lineola), 10 Stor Bredpande (O. venata),25 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae), 5 Lille Kålsommerfugl ((P. rapae), 1 Citronsommerfugl hun frisk (G. rhamni), 150 helt friske Dagpåfugleøjer (I.io) på blåhattene, 30 friske Nældens Takvinger A. urticae), 1 Kejserkåbe hun (A. paphia) af formen valezina, imponerende 80 Markperlemorsommerfugl (M. aglaja)- mange friske, 8 Storplettet Perlemorsommerfugl (I. lathonia), 20 Brunlig Perlemorsommerfugl (C. selene) helt friske, heraf et besynderligt aberrant individ med meget mørkt/sort rodfelt og mellemfelt (billeder lægges ud af den på fugleognatur.dk)- jo, det var en selene, 5 Sandrandøjer (H. semele), 300+ Græsrandøjer (M. jurtina), 250+ Engrandøjer (A. hyperanthus), 100+ Okkergul Randøje (C. pamphilus), 10 Lille Ildfugl friske (L. phlaeas), 1 Skovblåfugl (C. argiolus), 5 Almindelig Blåfugl (P. icarus), 30 friske Rødplettet Blåfugl (A. agestis) (- til Runes glæde) og en enkelt hun af Argusblåfugl (P. argus). Derudover 1 Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae), purpurmålere, gammaugler, diverse Gert-pyralider, atrata mm. En meget fin dag. Skrevet d. 10/7-2011 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |