| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Magnus Vest Hebsgaard | 12/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej, Idag kom en dag der har fået betydning for mit liv. Jeg var cyklet(da jeg er lokal) til Melby Overdrev i NEZ, for at fange nogle dagsommerfugle. Dagen før havde jeg havde på afstand fotograferet noget på det selv samme sted ,Melby Overdrev, som godt kunne minde om en machaon, svalehale. Det fik jeg så bekræftet dagen efter, idag, da jeg fik fanget en stor og enormt velbevaret hun i området nær tårnet. Det har været en mindeværdig dag. Mvh. Magnus Skrevet d. 12/6-2011 | Magnus Vest Hebsgaard | 12/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej, Idag kom en dag der har fået betydning for mit liv. Jeg var cyklet(da jeg er lokal) til Melby Overdrev i NEZ, for at fange nogle dagsommerfugle. Dagen før havde jeg havde på afstand fotograferet noget på det selv samme sted ,Melby Overdrev, som godt kunne minde om en machaon, svalehale. Det fik jeg så bekræftet dagen efter, idag, da jeg fik fanget en stor og enormt velbevaret i området nær tårnet. Det har været en mindeværdig dag. Mvh. Magnus Skrevet d. 12/6-2011 | kurt vangskjær | 11/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Til Erling krabbe. jeg kan sige at cinxia formentlig har været i jægersprisområdet i årevis, jeg har exemplarer fra selve nordskoven fra engang i 80erne Skrevet d. 11/6-2011 | Thomas Stenild | 11/6-2011 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Kællinghøl ved Bjerringbro. 2 selene første gang jeg ser dem her, ca 10 cinxia, en del sylvanus og 2 urticae. Skrevet d. 11/6-2011 | Erling Krabbe | 11/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
På heldags rundtur til Hornsherred og Melby på en herlig Pinselørdag i flot solskinsvejr. Medobservatør: Mikkel Lausten. Vi startede tidligt på Jægerspris Øvelsesterræn, bakkerne nord for Brandbjerg op mod Nordskoven, og efterfølgende Brandbjerg. De tørre, blomsterrige overdrev op mod skoven og fugtige lavninger sydfor var et sandt eldorado af friskklækkede dagsommerfugle. I et virvar mellem hinanden fløj her 10 stk. Engblåfugl (C. semiargus)(både hanner og hunner), 12 Isblåfugle (P. amanda), 20 Dværgblåfugle (C. minimus), 5 Alm. Blåfugle (P. icarus), 40 Argusblåfugle (P. argus) og 10 Violetrandet Ildfugl (både hanner og hunner). Imponerende. Netop Engblåfuglen var hovedmålet for dagens tur, så vi var svært tilfredse. Er dette mon efterhånden artens eneste forekomst på Sjælland? Med 10 flyvende (og 30 meldt ud sidste år)ser det helt fornuftigt ud for den lille ynglebestand her. På de helt tørre overdrev op mod Nordskoven fløj 3 Okkergul Pletvinge (M. cinxia), jeg mindes ikke at have set arten på Jægerspris eller Hornsherred før. Desuden 1Vejrandøje (L. megera), de første 3 Græsrandøjer (M. jurtina) og ca. 35 Okkergule Randøjer (C. pamphilus). Desuden mange friske Nældens Takvinger (ca. 40 stk) (A. urticae), 50 Stor Bredpande (O. venata), 1 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae) og en enkelt Grønåret Kålsommerfugl(P. napi). På Brandbjerg glædede vi os over en helt frisk og meget smuk Markperlemorsommerfugl (M. aglaja), og både Majgøgeurt og Bakke-Gøglilje i blomst. Også en del Blodplet sås forresten. Videre til Rygård Dyrehave nær Holbæk. Den spændende højmose Kirkemosen inde i skoven frembragte masser af friskklækkede Moseperlemorsommerfugle (B. aquilonaris), vi talte vel op mod 100+. I sydvesthjørnet ved porsekrattet var den særlig talrig, og her var der vild gang i parringen. Tre "klaser" med 6-7 hanner ovenpå én hun i kærulden var et nærmest komisk syn. Ude på højmosefladen fløj desuden 5 Bølleblåfugle (V. optilete) og en Grøn Busksommerfugl (C.rubi). I skoven desuden 1 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae), 4 Store Bredpander og en Nældens Takvinge. Vi sluttede af på Melby Overdrev, men ankom først ca. 16.5, hvor de første skyer så småt byggede op, så kombineret med en søbrise var vores held sluppet op. Ingen malvae eller tages, men 6 stk cinxia, en slidt Lille Ildfugl ( L. phlaeas, ca. 50 Argusblåfugl, de første 15 friske Forandelige Blåfugl (P. idas), 10 Alm. Blåfugl, 10 minimus og 20 pamphilus. Vi sluttede af med en spillende Vagtel ved Holløse Bredning, inden regnen startede. En super god dag. Skrevet d. 11/6-2011 | Martin BJerg | 11/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Var en tur i den lokale mose ved Allerød. 15-20 smukke nyklækkede ino, falgrede rundt. Smukt. Der mangelede bare nogle amandus, hippothoe, diamina og machaon for at gøre det perfekt. Men der var da en sylvanus, men den opvejede ikke helt fraværet af de andre. Men dejligt at se, at ino holder ved på denne lille plet. Skrevet d. 11/6-2011 | Birgitte Winge | 10/6-2011 | Dagsommerfugle |
|
Har 10/6 2011 på min græsplæne, på syd-/midtsjælland, observeret en sommerfugl, som jeg aldrig før har set. Skriver her i håbet om at nogen kan fortælle mig om den. De yderste vinger var nærmest kakifarvede, med en ja, pink streg på forkanten, samt 2 pink pletter bagtil. Inderste vinger var ensfarvede pink. Sort hoved. Kender ikke meget til sommerfugle, og denne pink farve virkede meget usædvanlig. håber en ell. anden har lyst til at give mig en forklaring. Skrevet d. 10/6-2011 | Lone W Madsen | 8/6-2011 | Dagsommerfugle |
|
Jeg har i dag d. 8. juni 2011 set en sommerfugl der hedder Blodplet (Tyria jacobaeae) sidde på en brandbæger plante lige her uden for huset i Mygdal tæt ved Odden Herregård. (postnummer 9800). Jeg har aldrig set sådan en før. Her er mange brakmarker og braklagte gamle engarealer incl. en del fugtige områder. Synes den var utrolig smuk med sin flotte røde farve. Jeg og en nabo, blev enige om, at sådan en havde vi da aldrig set før. Med venlig hilsen Lone W Madsen Skrevet d. 8/6-2011 | Martin Bjerg | 8/6-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Var lige i den nærliggende Allerød Sø, for at se om hippothoe stadig holder ud. Travede det meste af arealet igennem; så en (1) hun. Den må godt nok have kedet sig. Et nærliggende areal på den anden side af banen, som sidste år holdt en 4-5 stykker, var nu slået i plænehøjde og indrettet til hundetræningsareal. Suk. Også sommerens første friskklækkede jurtina. Skrevet d. 8/6-2011 | Bjarne Skule | 4/6-2011 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Anholt - nej ikke af politiet, men øen i Kattegat. Blev allerede på færgen spottet of Christian Videnkjær, men dagfolket fik (næsten) lov at bevæge sig uhindret på øen. Også herfra meldinger om amanda på Nordbjerg og i byen, phlaeas, rapae, icarus. Atalanta var ikke kun på optankning på Anholt, da jeg så æglæggende hun ved Nordbjerg. Af natdyr på en enkelt lampe var der selini, 2 stk, som det mest spændende. Andet er tastet i Bugbase. Skrevet d. 7/6-2011 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |