| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Thomas Stenild | 7/2-2013 | EJ | Meddelelse |
|
Hvad gør man lige hvis man skal til udlandet og samle sommerfugle og skal flyve. Kan man bare tage gift med eller skal man have tilladelse? Mvh Thomas Skrevet d. 7/2-2013 | Peder Skou | 26/1-2013 | Natsommerfugle |
|
Samler du med såkaldt batterifælde? Altså en lysfælde hvor strømkilden er et 12 Volt batteri/akkumulator. I så fald kan det måske interessere dig, at LIDL supermarkederne i den kommende har en kompakt batterioplader til både 6 og 12 Volt batterier til kun kr. 149. Med venlig hilsen peder Skrevet d. 26/1-2013 | Bjarne Skule | 26/2-2013 | Meddelelse |
|
Vedr. Entomologisk Årsmøde 9.-10. marts 2013. Ofte benyttes Ent. Årsmøde af deltagerne som en god lejlighed til at købe entomologisk udstyr. Ento-Tech har gennem mange år været til stede med en salgsudstilling, men grundet familiære forpligtelser i år vil kun forudbestilte varer kunne blive leveret og kun lørdag eftermiddag - vi leverer stadig el-artikler og laboratorievarer til fx genitalpræparation. Ring gerne for en snak og evt. bestilling. Med venlig hilsen Bjarne Skule Ento-Tech 22321678 eller 47171078 - bedst eftermiddag eller mail til uglebo[snabela]mail.dk Skrevet d. 26/1-2013 | Bjarne Skule | 30/12-2012 | Natsommerfugle |
|
Med ønsket til alle sommerfugleinteresserede om en god jul og et lyst og oplevelsesrigt nyt år, vil jeg atter minde om European Moth Nights 2012 der jo forlængst er overstået, men har I stadig fundoplysninger, der ikke enten er indført i Bugbase eller sendt til undertegnede, kan I stadig nå at bidrage ved at levere records til Bugbase eller til undertegnede på mail ( uglebo[snabela]mail.dk ) inden nytår. Er der spørgsmål vedr. indrapporteringen så kontakt mig gerne. På forhånd tak mvh Bjarne Skrevet d. 23/12-2012 | Paul René Orlien | 4/12-2012 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Hej Peter, har du lyst til at opgive dit mobilnummer ? Det er meget muligt at undertegnede, samt Erik Steen Larsen, opholder sig/os på Læsø i perioden hvor machaon er enten larve eller imago ! Kontakt mig gerne på 23838353 ;-) Paul Orlien Skrevet d. 4/12-2012 | Klaus Hermansen | 22/11-2012 | SZ | Natsommerfugle |
|
Magleby Skov. Lille sukkerlokningstur her til aften gav: 5 meticulosa,1 exsoleta, 50 macilenta, 12 transversa, 15 rubiginosa, 6 vaccinii og 1 siterata. Det er faktisk den første siterata, jeg ser her i skoven i dette efterår. Den er normalt ret alm. På blåt lys og flyvende rundt de sidste 2 dage - aurantiaria, plumigera (hanner og hunner), defoliaria og brumata. Skrevet d. 22/11-2012 | Martin Bjerg | 19/11-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Var lige ude i solskinnet en times tid i dag. En enkelt io fløj rundt og legede sommer ved Frederiksværk. Stadig temmelig mange transversa og rubiginosa ude i haven, når temperaturen holder sig over frysepunktet. Skrevet d. 19/11-2012 | Per Stadel | 15/11-2012 | LFM | Meddelelse |
|
Hej alle, godt nyt om Rødbyhavn: Vort gode medlem Niels Rasmussen, Lolland blev forleden kontaktet af kommunens vej- og Parkafdeling, om vi var interesserede i, at der igen blev slået vegetation, herunder birke- og havtornopvækst. For så ville de gerne gøre det nu, inden de pakkede maskinerne ned for vinteren. Arbejdet er nu udført og Niels skriver: "I dag (14/11) har jeg været i RH for at se resultatet af kommunens pleje. Det ser MEGET fint ud. ALT buskads og krat er kværnet fuldstændigt og græsset er slået på hele det areal, som blev slået sidste gang. Det ser også ud til, at en del af den øvrige beplantning af birk m.m. er kvast. På hele området er der nu kun en lille bevoksning af bl.a. fyr tilbage helt nede ved broen ved 90-grader svinget. Desværre nåede de ikke at lave harve- og/eller pløjespor i år. Men jeg har skrevet om det til kommunen, så mon ikke det kan gennemføres næste gang?" Lad os hermed sende en stor tak til kommunens personale, som på denne måde endnu engang har givet området og insekterne en håndsrækning. Skrevet d. 15/11-2012 | Peter Augustinus | 28/10-2012 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Svalehale Læsø. Jeg har af Læsø Turistforening (for turistsæsonen 2013) fået stillet en helside til rådighed i det turistmagasin som Turistforeningen udgiver i 120.000 eksemplarer fordelt på sprogene dansk, engelsk og tysk. Efterfølgende har jeg skrevet en lille artikel om Svalehalen. Artiklen bliver i lighed med sidste år fyldigt illustreret dog således, at der i modsætning til 2012 ikke er indeholdt fotografier af Svalehalens larve. Årsagen til dette forhold hænger sammen med, at jeg i sommeren 2012 fik 9 henvendelser fra turister, som mente at de havde set en Svalehalelarve. De 5 af observationerne var ledsaget af fotografier, som alle viste, at der var tale om larver fra andre arter. I lighed med sidste år opfordres læserne af artiklen til at sende en SMS med opgivelse af tid og sted, hvis de observerer en Svalehale. Ud over dette tiltag har jeg igen planlagt at opsætte plakater i A4 format på centrale lokaliteter på øen (havnene, torvet i Byrum, Brugsen, Turistforeningen etc.) med foto af en Svalahale og ligeledes med en opfordring til at kontakte mig på SMS, hvis der bliver observeret en Svalehale på øen. Som det sidste tiltag i jagten på Svalehalen kan man, hvis man opholder sig på Læsø i løbet af sommeren 2013, sende en SMS til mig og tilmelde sig en ”gruppe” der vil blive orienteret umiddelbart efter, at jeg har modtaget meddelelse om observationen af en Svalehale. Min forventning er, at 10 – 12 personer vil blive tilsluttet denne gruppe, hvis medlemmer måske får en favorabel mulighed for at observere og fotografere en Svalehale på dansk grund. Med venlig hilsen Peter Augustinus Skrevet d. 28/10-2012 | Anders Beltoft | 28/10-2012 | WJ | Dagsommerfugle |
|
I det fine solskinsvejr idag fløj 1 flot Aglais io søgende rundt på vores terasse. Den tog flere hvil på den opvarmede husmur og nød helt tydeligt solens varme stråler. Senere tog den turen over til brændeskuret, så måske den overvintrer imellem brændestykkerne, og vi så får den at se i det nye forår om nogle måneder. Glæder mig allerede :-) Skrevet d. 28/10-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |