| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Steffen Johansen | 26/8-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Melby Overdrev. På en lille eftermiddags tur ses. 2 lille kålsommerfugl (rapae) i parring - 1 grønåret kålsommerfugl (napi) - 1 citronsommerfugl (rhamni) - 3 dagpåfugleøje (io) - 1 tidselsommerfugl (cardui) - 9 nældens takvinge (urticae) - 1 sandrandøje (semele) - 13 okkergul randøje (pamphilus) - 3 alm. blåfugl (icarus). Asserbo. 1 skovblåfugl (argiolus) Ganløse Mørke. 3 admiral (atalanta) på nedfaldne mirabeller. Ganløse by. 2 admiral. Skrevet d. 26/8-2010 | Peder Skou | 26/8-2010 | F | Dagsommerfugle |
|
I dag kl. ca. 9 havde vi besøg af en betulae i haven her på Kirkeby Sand. Det var en ny art for matriklen; dagsommerfugleart nr. 30 og storsommerfugleart nr. 430. Kræet fløj rundt 5-6 meter oppe omkring og i et ahorn- og et egetræ, så jeg først troede at de kunne være en sen quercus (som jeg heller ikke har set her), men den var så så venlig at flyve ned og sætte sig i en buxbom i en højde så man kunne se hvad det var. Skrevet d. 26/8-2010 | Gunver Rasmussen | 23/8-2010 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Bjerreskov ved Ribe: 2010-08-22 1 stk slidt aegeria. Skrevet d. 23/8-2010 | Birgit Nielsen | 22/8-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I min have den 21/8: 2 admiraler-atalanta, 7 dagpåfugleøje-io, 18 nældens takvinge-urticae, 2 stor kåls-brassicae, 2 gammaugle, 2 tidselsommerfugl-cardui alle på samme sommerfuglebusk. Skrevet d. 22/8-2010 | Jørgen Strabo | 21/8-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Arrenakke Bakke: Talte i alt 19 guldhaler (betulae), heraf 14 på gyldenris og 3 på hjortetrøst. Det er en sikker og smuk lokalitet for arten, men jeg har aldrig set så mange i tidligere år. Melby Overdrev: Et spind med larver af okkergul pletvinge (cinxia) Skrevet d. 21/8-2010 | Thomas Møller | 21/8-2010 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Tak for respons - ikke mindst til dig Allan. (Jeg skal nok lade være med at gøre dette til en større diskussion, men vil lige kommentere..) Dine overvejelser omkring Engblåfugl lyder plausible. Når man udtrykkeligt vil have området 'bidt helt ned' i perioder, må det nødvendigvis gå ud over ungdomsstadier af ikke blot Engblåfugl, men af stort set alle sommerfugle i området. Det minder mig om den med molboerne og storken i marken, når man vil holde Rynkerose i skak med afgræsning. Det er i dag politisk ukorrekt at snakke om brug af kemi i plejeøjemed, men den eneste måde man kan komme Rynkerose til livs på er Round Up! 2 eller 3 behandlinger - evt. i kombination med mekanisk rydning - vil tage livet af den. Det ville således formentlig være lykkedes skovfogeden i Rørvig-området at udrydde den helt langs kysten, hvis man ikke havde vedtaget et forbud mod skovvæsenets brug af Round Up og anden kemi, da små spæde skud begyndte at spire op 2 år efter den indledende behandling..! Rynkeroses udbredelse i Korevle-området er så vidt jeg kan se begrænset til nogle afgrænsede bevoksninger, som det ville være forholdsvis let at komme til livs ved mekanisk/kemisk behandling. At lade kvæg smadre de fine, ydre strandenge for at holde rosen i skak er i mine øjne vanvid. Men lad os så blot vente og se, hvor mange sommerfugle der er tilbage om et par år, hvis projektet gennemføres i sin nuværnede form... Skrevet d. 21/8-2010 | Allan Bornø Clausen | 20/8-2010 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Omkring naturplejen på Korevlerne. Det er ganske fint med en diskusion af emnet som bestemt er vigtigt men også vanskeligt. Det kan især være meget svært at veje enkelte hensyn op mod helheden, som eksemplet med engblåfuglen, semiargus viser Hvis jeg ser på engblåfuglen, som jeg har haft lejlighed til at følge i området siden først i 80'erne. har dens optræden været, sporadisk med enkelte hyppighedsår og flere år hvor jeg ikke har set den i området, som det også er tilfældet i øjeblikket. Som det fremgår af Per Stadels indlæg er området med mellemrum, i vinterhalvåret, ganske oversvømmet af saltvand ved stormflod, og det er min formodning at arten ikke tåler det, men må genindvandre fra nærliggende mere stabile bestande. Det har endtil videre været muligt fra Overby Lyng og Gniben, som mig bekendt ikke oversvømmes. Er der nogen som ved noget om artens tolerance over for saltvand i de juventile stadier ? Endelig er der ingen tvivl om at artens begunstigelse på området naturligvis også vil være afhængig af passende mængder især blomstrende rødkløver der er den eneste art som jeg har set æglægning foretaget i (blomsterhovederne). For hårdt græsningstryk vil hurtigt reducere dens chancer, da rødkløver er slik for kør. Flere folde, hvor nogle årevist friholdes for græsning kunne i den sammenhæng forslås, lige som intensiv græsning/vintergræsning kunne sættes ind hvor træopvækst og især rosa rogusa problemet er størst. Men i den sammenhæng vil det så være meget skidt for den meget følsomme lavhede, der på den anden side ikke overlever en fuldstændig overgroning af roser. Kompleksiteten fremgår! Som jeg ser det praktisk, hvor mange særhensyn ikke kan tages, må en meget svag græsning i storfold være at foretrække frem for en langsom tilgroning af hele området. Desværre har mange lokale sat sig kraftigt til modværge mod projektet og forsinket det. En masse hærværk har ødelagt hegn og stolper! Et mindre plejeprojekt ved Vig Lyng længere nede af kysten, med en blanding af græsning og slet har været meget gavnligt for flora og fauna og det er sket i et meget positivt samarbejde med den lokale grundejerforening. Skrevet d. 21/8-2010 | Thomas Møller | 17/8-2010 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Forespørgsel: Er Engblåfugl Cyaniris semiargus set nogen steder på sjælland i de senere år?? Jeg så den selv tilbage i 1990'erne på 'Korevlerne' i Sejerøbugten (Ellinge Lyng-området), men er i tvivl om den stadig er her eller andre steder på sjælland..? Grunden til at jeg spørger er, at man har indhegnet foreløbig hele den nordlige del af naturområdet 'Korevlerne' med henblik på et EU-støttet Natura 2000-projekt, hvor en horde kvæg vil blive sluppet løs på området for delvist at citat: bide det helt ned.. citat slut.. Dette skulle være til benefice for vadefugle og bl.a. også sommerfugle, hævdes der på informationstavle.. For min part er jeg nu ret overbevist om, at det snarere vil udrydde hvad der er/har været (?) af sjældnere sommerfugle - herunder flere arter perlemorsommerfugle og altså Engblåfugl..! Hvis man så blot havde holdt de insektrige ydre strandenge med deres sjældne og varierede flora udenfor hegningen, men det har man ikke!!! Hvis I ikke kender området skulle I prøve at besøge det.. Håber på I gider svare mig.. Med respektfuld hilsen! Ps.: Protest kan indsendes til Odsherred kommune.. Skrevet d. 17/8-2010 | Svend Kaaber | 15/8-2010 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Nationalpark Mols bjerge 15.august 2010. En eftermiddagstur i Nationalparkens sydlige del, hvor der også i år ligger store blomstrende lucernemarker viste betydeligt færre arter end på samme tid som i 2009.Der sås kun 17 arter dagsommerfugle imod 21 i fjor.Dominerende var Dagpåfugleøje (500+), citronsfugle (200+) og stor kålfugl (200+),markrandøje (200+) mens de øvrige arter sås i antal lavere end 10.Af tidselfugle sås 6-8 dugfriske og utvivlsomt nyklækkede danske eksemplarer, og af tilflyvere fra de omgivende bakker 2 friske Hesperia comma og 1 Hipparchia semele-hun.Gammauglerne flyver fortsat i mængde, sammen med mange affløjne Chiasma clathrata. Andetsteds i et nu gen-etableret lyngområde var det efter otte års forgæves søgen glædeligt at se, at lynguglen Anarta myrtilli endelig er genindvandret, idet der fløj flere eksemplarer mellem gammauglerne.Så naturplejen begynder at virke. Skrevet d. 15/8-2010 | Allan Bornø Clausen | 11/8-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
31-7 ,Slangerup`Ås: En stor Iris hun slår sig ned i hindbærene øjensynlig tiltrukket af den kraftige sherryduft af overmodne hindbær. 1- 9/8 Ferie i Nordengland hvor der ved gud ikke er mange dyr. Ialt kun 16 arter efter diverse besøg af hotspots, samlet næppe mere en 200 dyr ! 10-8 ,Slangerup Ås: 4 nye betula, en meget frisk hun. Et mylder af dyr overalt, 20 arter. Skrevet d. 11/8-2010 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |