Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Allan Haagensen 11/9-2012 Meddelelse
Erik Steen Larsen: Nej, vi kan ikke kigge med i BUGbasen, kun i denne her lette oversigt, som ikke er en reel registreringsdatabase. Det ville være dejligt, hvis BUGbasen var offentlig tilgængelig, så os andre, der ikke vil være medlem af en forening, der støtter Dagsommerfuglesamlerne, kunne se med.

Jeg undrer mig f.eks. over at der ikke har været indsamlingsforbud af daplidice/edusa på Bøtø, da der er set nyklækkede individer i år. Der har været grovfangst af disse spændende sommerfugle dernede.
Skrevet d. 11/9-2012

Allan Haagensen 10/9-2012 Meddelelse
For fugle har det ALTID været nok med en god beskrivelse af et sjældent fund.



Jeg er ikke spor i tvivl om John Faldborg's fund, og han går heldigvis ikke rundt og afliver dyrene, men tager fotos når det er muligt.



Til John Faldborg: Samlerne sidder altså og lurer på DOFbasen, så det ville være en god idé, at taste observationerne som hemmelige indtil sæsonnen er forbi.
Skrevet d. 10/9-2012

Poul Svendsen 0/0-0000 LFM Meddelelse
Til rette vedkommende. Entomolgisk fredningsudvalg

Når man læser de entomologiske foreningers tidskrift Bladloppen fremgår det heraf at der ikke må samles med fælder på baneterrænnet i Gedser. Dette er lidt misvisende, da der ikke længere er noget baneterræn i Geder. Denne enestående lokalitet, der rummede arter som proserpina, hyperici m.fl, samt sjældne fuglearter og sjældne planter (ja der er ligefrem lavet en liste over alle de sjældne planter af Palle Gravesen) er smadret til ukendelighed af Scandlines.

Hvor der før var steppeagtig vegetation er der nu asfaltbaner i med kørsel til færgerne. Regionens(tidl. Amtets) biologer må enten have sovet grundigt i timen eller også har økonomien vejet tungere end sjældne insekter, planter og fugle.

Faktisk har Regionen forbrudt sig imod Bernkonventionen, idet proserpina er fredet. Men det er de vel ligeglade med. Summa summarum der er ikke mere noget baneterræn i Gedser og derfor bør det lige rettes til næste nummer af Bladloppen.

Vh

Poul Svendsen
Skrevet d. 28/8-2012

Per Stadel 13/8-2012 NEZ Meddelelse
I fald nogen har lyst til at inspicere lucernemarker, er der (i hvert fald forleden dag) en blomstrende lucernemark i Skovlunde
http://www.findvej.dk/55.7043,12.37601?zoom=16&maptype=3 og ved Vinderød i Nordsjælland

http://www.findvej.dk/55.99347,12.03602?zoom=16&maptype=3


Vi hører gerne om resultatet hvis I finder noget. Men husk at få tilladelse, hvis I vil gå ind i markerne.
Skrevet d. 13/8-2012

Ejner Frost 10/8-2012 WJ Meddelelse
Jeg har i dag den 10. august 2012 observeret adskillige larver af Blodsommerfuglen (Tyria jacobaeae) på adressen Mølgårdvej 28, 6823 Ansager.

Larverne (sort/gule) sad på en brandbæger i min urtehave.
Skrevet d. 10/8-2012

Erik Steen Larsen 27/7-2012 Meddelelse
OPROB!

I disse dage er vi rigtig mange sommerfugleinteresserede derude. Nogle med net, nogle med kamera. Alle er ude efter det samme: En stor naturoplevelse. Uheldigvis koncentrerer aktiviterne sig i to ret begrænsede områder: Pinseskoven og Bøtø. Folk af begge slags vil derfor uvægerlig krydse hinandens spor.

Jeg er helt med på, at det kan være en udmattende oplevelse at møde en ihærdig sommerfugleinteresseret, der ikke synes et net hører hjemme i naturen. Men jeg er helt sikker på, at langt de fleste vil kunne forstå, at nettet generelt er et vigtigt redskab, og ikke kun er skabt til at fange ilia og morpheus. Vi skal bare afmystificeres, og de skal møde os ansigt til ansigt.

Det værste man kan gøre er, at forsvinde med sit net under armen, så snart man ser et andet menneske derude. Det virker mistænkeligt, og så kører møllen… for så har man ”dårlig samvittighed” og var ude på noget.

Nok molareprædken for nu…

Mvh., Erik


Skrevet d. 27/7-2012

Steffen Johansen 19/7-2012 NEZ Meddelelse
T.W.Langer er nok den første der nævner ILIA , som en mulig art. Det er i heftet " Nogle dagsommerfugle, vi skal være på vagt overfor." Udgivet med støtte af Lepidopterologisk Forening Kbvhn. 1955. På side 6 er arten beskrevet og på tavle 8 er der et sort hvid billed af A. ilia Schiff. Langer skriver bl.a. "Skulle et exemplar forvilde sig hertil, skal det nok være hovedformen."
Skrevet d. 19/7-2012

Steffen Johansen 6/7-2012 Meddelelse
Hej. Jeg har transportkasse til salg med 18 spændbrædder. 500,- kr.

Tlf. 24834438.
Skrevet d. 6/7-2012

Jan Petersen 0/0-0000 Meddelelse
Hjælp!!! 25.000-30.000 Samia ricini æg søger nye herrer! Fra 250 friske parringer, de sidste 3 dage, drukner jeg nu i æg af denne sjove og næsten umulig at mislykkes med silkespinder. Fik 1000 æg fra Italien og det gik lidt bedre end forventet - mildest talt! Man giver dem bare mad - stort set alle buske og træer skulle virke fint - og når de klækker ud klarer de selv de romantiske ærter i løbet af minutter eller enddog kun sekunder!



Jeg søger nogen som er interesseret i at modtage (hmmm, nok kun en del...) af disse! Måske nogen som vil modtage en ordentlig portion æg og dele dem med/blandt vores kolleger?



Dette er absolut IKKE et salgstilbud, men jeg vil da ikke sige nej tak til at få forsendelse og boble kuvert dækket (= "frankeret svarkuvert"), da jeg forventer at mange i andre forum også vil være interesseret i at modtage gratis æg. Er der bare 20 personer jeg ska sende gratis æg til á hver 3 Euro, så kommer det til at koste mig 60 Euro, plus konvolutter. Håber at det forstås af læserne og at ingen personer føler sig stødt over dette tilbud om gratis Samia ricini æg! Håber at jeg ikke bryder nogen forumregler med denne meddelelse! Kontakt mig for detaljer på pbftc2003(at)yahoo.com



Jan Petersen (Tenerife)

www.butterflysupply.net
Skrevet d. 5/7-2012

Per Stadel 27/6-2012 NEZ Meddelelse
Er der nogen derude, som har lyst til at prøve at klække ligustersværmeren, Sphinx ligustri?

Jeg har pt. mange æg, og sender gerne til interesserede, hvis I sender en adresseret og frankeret (8 kr) A5 returkuvert til mig, æg/larver kan også afhentes efter aftale her i Holte.

Kontakt mig via foreningens kontaktside, webmaster http://www.lepidoptera.dk/k2o3ntkt.php?modt=edit

Men reager hurtigt, da æggene klækker i løbet af få dage. Vejledning til pasning tilsendes pr. mail, arten er meget nem og egnet for begyndere.
Skrevet d. 27/6-2012

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste