Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Birgit Nielsen 12/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
På Melby Overdrev i overskyet vejr og lidt småregn: 14 Z. minos på gederams, blåklokke og blåmunke, 6 semele ( sandrandøje) og 6 lyngmåler (atomaria), 4 Alm. blåfugl ( icarus).
Skrevet d. 12/7-2009

Steffen Johansen 11/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse Ore. Lørdag den 11 juli.Nu er det tid til at lægge hovedet tilbage, hvis du vil opleve Blåhale(quercus) hvirvlende leg i egetræernes top. I formiddagens enkelte solstrejf ses 3 stk.

Asserbo. Eftermiddag langs klitrækken 2 sandrandøje(semele).


Skrevet d. 12/7-2009

Stinne Aastrup 12/7-2009 NWJ Dagsommerfugle
10.7.09 Ålvand Klithede: Ensianblåfugl 1 han. Kun få sommerfugle pga vejret, men pludselig så jeg en blåfugl for fødderne af mig. Ind i bøtten med den og så kunne jeg ellers i fred og ro studere den og se at jeg var heldig - min første af slagsen! Foto taget med min mobiltlf. - go oplevelse!
Skrevet d. 12/7-2009

Janus Neumann 11/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
Bagsværd kl 13.30.W- Album 1 bag Gladsaxe Bio. Rastede kortvarigt og forsvandt herefter.Vh.Janus Neumann
Skrevet d. 11/7-2009

Svend Kaaber 11/7-2009 EJ Dagsommerfugle
Mols bjerge 10.juli 2009.

Det kølige bygevejr forhindrer ikke områdets arter af dagsommerfugle i at vise sig, selv om de fleste arter kun ses ganske enkeltvis.På en tur gennem flere af de blomstrende overdrev, som er meget smukke i år, blev der ialt registreret 22 dagsommerfuglearter med sommerens første Argynnis aglaja og Polygonia c-album f-hutchinsonii, og to nyklækkede Arachnia levana f. prorsa-hanner.

Det er endnu ikke lykkedes at genfinde Zygaena minos på nye steder. Men på det lille overdrev, hvor jeg opdagede arten ifjor, holder den fortsat ud, skønt størstedelen af habitaten blev pløjet op og tilsået med græs her i foråret for at områdets forpagter fortsat kunne opnå sin braklægningsstøtte fra EU.

Forhåbentlig vil også dette område som en del af den kommende nationalpark blive forvaltet bedre, når parken indvies her i sensommeren.
Skrevet d. 11/7-2009

Anders Rousing 8/7-2009 LFM Dagsommerfugle
20 minutters eftermiddagsvandring i Rosningen skov, i småskyet vejr, gav lidt observationer, vigtigst: 2 stk. C-album og 3 stk. Kejserkåbe. Jeg havde egentlig tænkt at se efter om Camilla fandtes der, men det var vejret altså for gråt til.
Skrevet d. 9/7-2009

Søren Fisker 8/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
Tilføjelse til Kejserkåbe: Sidst jeg observerede den i Lyngby skov, var en affløjet han 08-08-2006
Skrevet d. 8/7-2009

Søren Fisker 8/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
Der har været herlige oplevelser omkring Kejserkåben ( A. paphia) i Lyngby Skov (UC10) på det sidste.

Mit herlige barnebarn Silas (5½ år) fangede en han 04-07-09 i fuldstændig afslappet stil på en blomst i haven. ( Det tyder på et fremtidigt medlem af foreningen!)

Siden har der været 2 hanner, der har patruljeret omkring det vandhul, der findes midt ca. i skoven, og i dag landede der en han med en hun hængende "på slæb". Paringen fortsatte et par minuter, hvorefter hannen fløj,- hunnen solede sig et lille stykke tid, hvorefter den fløj op i et birketræ for siden at flyve over trætoppene mod ukendte mål. Jeg håber den finder et passende sted i skoven til æg! Kejserkåben er jo et pragtfuldt dyr, som gerne må slå sig ned her i skoven!!
Skrevet d. 8/7-2009

birgit Nielsen 8/7-2009 NEZ Dagsommerfugle
En lille tur til Fyn, Slipshavn og Fyns Hoved var sommerfuglemæssigt en noget skuffende oplevelse. Bortset fra mere end 100 jurtina På Fyns Hoved, så jeg kun 2 brassicae, 1 6-plettet køllesværmer, 2 Lineola, 1 lille ildfugl og 2 pamphilus. Sliphavn kunne ligeledes kun give 20 jurtina og 2 brassicae. Der var ellers ikke noget i vejen med vegetationen, masser af blomster. Især Fyns Hoved var et eldorado af overdrevsplanter. Smuk natur i flot vejr, det er jo, trods det magre resultat, alligevel noget værd
Skrevet d. 8/7-2009

Jesper Burgaard 7/7-2009 F Dagsommerfugle
Så den 7/7-2009 et fint eksemplar af Iris, Apatura iris i en blandet skov ved Davinde på Fyn.
Skrevet d. 7/7-2009

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste