Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Carsten Hviid 17/2-2012 Meddelelse
Udenlandske ekskursioner



Torsdag den 16. februar var emnet for foreningens møde: Udenlandske ekskursioner



Der var pænt fremmøde og det blomstrede med gode ideer.

Forslagene gik lige fra de mere eksotiske rejsemål som Vietnam, Thailand, Tibet, Kirgisistan, Armenien og Kazakstan, til destinationer i vores egen baghave som Litauen, Samos, Kreta, Kanarie øerne, Spanien, Montenegro, Bulgarien og Rumænien.



Vi besluttede at arbejde konkret videre med 2 forslag:

Uge 26 og eller uge 27 til Kreta – se mere herom nedenfor

August/september til Bulgarien, Sortehavskysten.



Interesserede bedes kontakte Carsten Hviid (cah@tdc.dk eller 21462123).

Specielt vedr. Kreta turen er det vigtigt at I slår til hurtigt og inden 11/3, da der skal bookes hotel/lejers hus og bestilles flybilletter.



Kreta tur:

Målet er en uge fra 23/6 til 30/6

Vi kan flyve direkte med Cimber eller Norwegian.

Økonomi cirkatal:

Fly 2750,-

Hotel/hus 2000,- til 3000,-

Leje bil 750,-

Mad og benzin 750,-



Der var positiv interesse fra:

Knud Larsen

Carsten Hviid

Bjarne Skule

Ebbe Vesterhede

Flemming Vilhelmsen



Mange hilsener

Carsten




Skrevet d. 17/2-2012

psn 30/1-2012 Meddelelse
Til alle medlemmer:

Ved en beklagelig forglemmelse, er skemaet til indberetning af fund ikke vedlagt det nys udsendte materiale.

Vi håber, at de få, der stadig benytter skemaet, kan skaffe kopier på anden vis, bl.a. kan det hentes på vores hjemmeside under download http://www.lepidoptera.dk/download.htm#fundskema

Bestyrelsen
Skrevet d. 30/1-2012

Per Stadel 16/1-2012 Meddelelse
Det er med glæde, at vi nu kan fortælle, at vi har indgået et samarbejde med Global Biodiversity Information Facility (GBIF) om at levere data. Vores database over fund af danske sommerfugle indgår som en del af det verdensomspændende datasystem, se fx http://data.gbif.org/datasets/resource/13988

Vi har leveret basisdata for godt 243.000 observationer, som er tilgængelige bl.a. i form af udbredelseskort på GBifs hjemmeside. På siden er der mange muligheder for at søge og få vist oplysninger, bl.a. udbredelseskort, artslister og fundlister. Naturligvis indgår vores data i sammenhæng med tilsvarende data fra andre lande, sådan at man, hvis man søger oplysninger om en art fra hele Europa, kan få oplysninger fra andre lande.

Foruden data fra vores database Bugbase, vil data fra fælderegistreringerne blive tilgængelige i løbet af formodentlig februar eller marts.

Aftalen er, at vi leveret udtræk af Bugbase ca. en gang årligt. På den måde kan vores data blive tilgængelige for forskere og andre i hele verden.

Læs mer om GBIF på http://data.gbif.org/tutorial/

Hilsen

Per Stadel
Skrevet d. 16/1-2012

Sv. B. Larsen 10/1-2012 Meddelelse
Dødsfald.

Erik Christensen, Aarhus, medlem nr 377 af Lepidopterologisk Forening, er i dag 10. januar 2012 afgået ved døden. Erik tabte sin årelange kamp mod kræften. Erik var æresmedlem af Aarhus Entomologklub, han blev 70 år gammel.


Skrevet d. 10/1-2012

Erik Steen Larsen 28/12-2011 NEZ Meddelelse
Så har jeg lagt billeder op: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=709745&ForumID=11

Ingen tvivl om at vi kan "takke" forsvaret for, at vi idag har det fine overdrev. Ellers havde der ligget 15 rækker sommerhuse på stedet! Alle er velkomne til at hjælpe Danmarks Naturfredningsforening (i Halsnæs) der to gange om året arbejder frivilligt - sammen med Naturstyrelsen - med at fjerne tusindvis af selvsåede fyrre- og birketræer. Se kalenderen her på F&N!

Hvis brandbæltet skal pløjes op var det måske en idé at gøre det over 2 år: Først kunne man pløje den halvdel der ligger ud til vejen, og året efter pløje den halvdel der ligger længst væk fra vejen. Det ville vel belaste flora og fauna mindst muligt?
Skrevet d. 28/12-2011

Erik Steen Larsen 27/12-2011 NEZ Meddelelse
Var forbi Melby Overdrev idag (laver tråd med billeder på F&N senere.

Det ser nu rigtig godt ud. Den røde ruin er også helt væk! Og de nye klitter Magnus nævnte, var bare sand til at sprede ud over skinneanlægget bag klitterne. De er helt udjævnede nu.
Skrevet d. 27/12-2011

Magnus Vest Hebsgaard 22/12-2011 Meddelelse
Hej Martin,

Så vidt jeg kan se, men jeg er ikke helt sikker, er jorden fra højene helt fjernet, og derefter dækket af sand.

Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at vokse der.



God jul og godt nytår til i andre lepidopterologer!



Mvh.,

Magnus
Skrevet d. 22/12-2011

Martin Bjerg 22/12-2011 Meddelelse
Tror nu heller ikke de lader brandbælterne i fred. Det varer nok ikke læge inden de får en gang med "ploven" for at forhindre opvækst af træer, så det ikke mere funderer som brandbælte. Det bliver gjort med års mellemrum. Kunne nu forresten have været rart, hvis de havde fjerne al jorden fra højene og ikke bare jævnet, som jeg tror de har gjort. Men dejligt at komme af med alle de efterladenskaber.
Skrevet d. 22/12-2011

Magnus Vest Hebsgaard 22/12-2011 Meddelelse
Så længe de bare lader brandbælterne være i fred. Men det er de vel nødt til.

De nye klitter, jeg snakkede om (eller hvad de nu er) er en lang stribe store sandbunker, der er blevet placeret ovenpå de gamle "togskinner".

Da jeg i foråret ledte efter larver af aulica på heden, fandt jeg ca. 15 eksemplarer på en af de små bakker, der nu er fjernet.



Mvh.,

Magnus
Skrevet d. 22/12-2011

Per Stadel 21/12-2011 NEZ Meddelelse
Vedr. Magnus' nedenstående meddelelse om Melby Overdrev.

Ja, det er nu ikke let at gøre alle tilfredse!

Det er et led i genetableringen af naturen på Melby Overdrev, at alle de militære installationer er eller er ved at blive fjernet. Det gælder også de to omtalte bunkers og den tilhørende trækbane. De er helt igennem kunstige konstruktioner, som ikke hører hjemme på et hedeområde, derfor er de blevet fjernet. Det samme gælder øvrige høje m.v. på området.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at de nævnte arter havde kolonier på netop de to steder, jeg har godt ikke fundet de nævnte arter i særlig mængde disse steder, men arterne har fine bestande mange andre steder på Melby Overdrev, så de skal såmænd nok klare sig. At aulica har ynglet i "massevis" på netop disse bakker, (eller for sags skyld nogle af de andre bakker) er helt nyt for mig, jeg har, trods utallige besøg gennem årene, aldrig set larven netop der, men mange andre steder.

Det med de kunstige klitter lyder mærkeligt. Jeg var dagen efter stormen en tur langs hele stranden fra Liseleje til Stængehus og kunne konstatere, at havet havde taget en del af klitternes forkant, så der langs lange strækninger stod en 2-4 m høj mur af sand. Mon ikke det er det, der nu ser ud som om, at der er anlagt klitter?

Lad os i stedet glædes over, at man nu fjerner de sidste spor af mange års menneskelig aktivitet og udfører rydning af træer og buske, så Melby Overdrev igen er ved at være det flotte hedeareal, som det bør være.

God Jul og godt Nytår til alle

Hilsen, Per Stadel
Skrevet d. 21/12-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste