Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Lars Andersen 12/7-2011 SZ Dagsommerfugle
Skovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe på Stevns og Sydsjælland d. 12 juli 2011.

Ganneskov;

Efter flere meldinger på dofbasen.dk om adippe i Ganneskov på Stevns, tog John Strange Petersen og jeg til Sydsjælland. I Ganneskov så vi flere Kejserkåber og 2 Skovperlemorsommerfugle en han og hun som blev fotograferet grundigt. Vi så også Hvid Admiral og masser af Nældesommerfugle og enkelte Det Hvide C.

Grevindeskov;

Flere Kejserkåber og Nældesommerfugle + Det Hvide C.

Dyndet:

Enkelte Kejserkåber og en enkelt Skovperlemorsommerfugl hun. Jeg synes hun havde travlt med at komme videre, stedet var ikke velegnet til arten?



Allindelille Fredsskov;

Enkelte Kejserkåber.

På dofbasen.dk er der også enkelte Skovperlemorsommerfugle fundet på Stevns i år i skovene; Åstrup Skov, Tokkerup Hestehave/Hundemose Skov og Ravnsholte Skov.
Skrevet d. 13/7-2011

Birgit Nielsen 13/7-2011 NEZ Natsommerfugle
I går i en lysning i en lille ung skov syd for Frederikssund 57 larver af blodplet-jacobaea i meget forskellige størrelser fra 3mm til 3cm.
Skrevet d. 13/7-2011

Per Stadel 12/7-2011 Natsommerfugle
Vedr. larver af blodplet og måneplet, så har jeg lagt billeder af de to arters larver på vores forum http://www.lepidoptera.dk/forum så man kan se forskellen. Måneplet er dobbelt så stor som fuldvoksen, i forhold til larven af blodplet.

Det kunne være sjovt at se fotos af masseforekomster af blodpletlarver som beskrevet af familien Seier fra Vejle, måske de kunne bringes i vores tidsskrift. Send gerne (gode) fotos til min mailadresse. Et godt råd: vær meget skeptisk overfor angivelser på ikke "autoriserede" hjemmesider, især når det er så specielle dyr som sådanne sommerfuglelarver.

Hilsen Per Stadel, redaktør
Skrevet d. 12/7-2011

Ehlers, Vordingborg 12/7-2011 Natsommerfugle
Kære Peder,

Jeg må nok tage min overbevisning om blodpletlarven i mig igen. Nu har jeg fundet et billed af Månepletlarven og den ligner den faktisk noget bedre.



Min nabo viste mig i aftes et billed af en blodpletlarve med et gult omvendt Y i hoved, så var jeg overbevist, men jeg kan godt se at kroppens aftegninger og behåring er som dem vi har fundet.



Og beskrivelsen af hvordan de kan konsumere en plante på kort tid passer jo også fint.
Skrevet d. 12/7-2011

Thomas Møller 12/7-2011 NWZ Dagsommerfugle
Jyderup Lyng

Lyder rigtig godt, Allan!!

Meen.. Jeg må med min sædvanlige skepsis spørge: Ville alle disse sommerfugle ikke også have været der uden afgræsningen, som jo kun netop er begyndt..?

Og: Vil de også være der, når der er græsset helt i bund, som der står i plejeplanen?

Jeg vil frygtelig gerne være positiv, men hvordan kan larver m.v. overleve en 'helt til bunds-græsning'?
Skrevet d. 12/7-2011

Ehlers, Vordingborg 12/7-2011 SJ Natsommerfugle
Tak for tilbagemeldingen. Men det er blodplet larven ! Det har nøjagtig samme udseende som dem vi finder på nettet og med det karakteristiske omvendte Y eller V i hovedet.


Skrevet d. 12/7-2011

Peder Skou 12/7-2011 Natsommerfugle
Hej Familien Seier.

Bare rolig, blotplet larverne vil helt sikkert ikke begynde at æde bark eller træværk.

Med hensyn til de larver som Ehlers, Vordingborg har fundet i store klaser på en bøgehækplante, så føler jeg mig overbevist om at det må dreje sig om larver af en anden art end blodplet der så vidt det hidtil er kendt ikke kan leve på bøg. Men det kunne for eksempel være larver af natsommerfuglen Måneplet der også har larver der er gule og sorte.

Med venlig hilsen

Peder Skou
Skrevet d. 12/7-2011

Ehlers, Vordingborg 12/7-2011 SJ Natsommerfugle
Vi opdagede i aftes, at en af vore bøgehæksplanter var som ellers er godt i groning havde mistet bladene på den øverste halvdel. Ved nærmere undersøgelse fandt vi omkring 50-60 blodpletlarver som sad i store klaser på de spinkle grene. Vi forsøgte at pille larverne af med havehansker på. De små bæster bed sig fast i handskerne. Vi kendte ikke noget til larven, men en nabo undersøgte sagen senere og vi blev bekendt med navnet. For at sikre at de ikke ville æde sig igennem hele haven, samlede vi alle larverne sammen i en pose. Larverne er nu gået til de evige jagtmarker.
Skrevet d. 12/7-2011

Familien Seier 11/7-2011 Dagsommerfugle
Vi er blevet invaderet af blodplet sommerfugle og nu også deres larver... det er et flot syn når uden og ha talt dem 50 sommerfugle flyver rundt ... men larverne! vi har læst os til at de kun spiser en bestemt plante.. men undrer os så over at vores terrasse og vinduer mv er meget velbefængt med disse - og vores bekymring omkring om de mon kunne finde på og spise vores bark på træplankerne som huset er bygget har da strejfet os?


er der mon nogen der kan svare på ovenstående...


med venlig hilsen

Familien Seier

Vejle
Skrevet d. 11/7-2011

Bjarne Skule 11/7-2011 LFM Natsommerfugle
Bøtø Strand - i en periode 6.-9.7.2011 gav fælderne ikke meget - dog gav strandfælden 1 stk. bractea og 1 stk. melanaria - begge vel trækdyr. Andre samlere har også set melanaria i perioden. Lad os håbe alle bliver meldt i bugbase.
Skrevet d. 11/7-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste