Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Verner Frandsen 18/7-2008 NEJ Dagsommerfugle
15-7-08 observerede jeg en iris han 2 gange ved Nimtofte. Først flyvende højt, dernæst siddende på jorden, hvor jeg tog et billede.
Skrevet d. 18/7-2008

Kaj Dahl 18/7-2008 SJ Dagsommerfugle
Rapport fra Fanø 15-17 juli



2 dage ud af 3 med overskyet vejr gjorde vilkårene for at se sommerfugle vanskelige. I overskyet vejr lykkedes det mig at finde en Ensianblåfugl siddende i græsset. En flot hun. Den 17. skinnede solen endelig. På samme sted nord for Fanø Plantage fløj der 15-20 Ensianblåfugle (alcon) rundt. Fantastisk syn. Herudover så jeg Klitperlemorsommerfugl (niobe), Markperlemorsommerfugl, Skråstregbredpande, Stor bredpande, Ll. ildfugl, Nældens Takvinge, Alm. blåfugl, Engrandøje, Græsrandøje, Sandrandøje, Okkergulrandøje og Nældens Takvinge, samt diverse kålsommerfugle.



Ensian blomstrer allerede.
Skrevet d. 18/7-2008

Gunver Rasmussen 17/7-2008 SJ Dagsommerfugle
Bjerreskov ved Ribe:

En del levanaer, et par phlaeas, atalanta, io og et utal af randøjer.

Få larver af jacobaeae.

Horslund:

Mindst 7 argiolus, mange randøjer og en enkelt køllesværmer.
Skrevet d. 17/7-2008

Thomas Møller 16/7-2008 NWZ Dagsommerfugle
Rørvig 15/7: Jeg skrev tidligere, at jeg frygtede lidt for camilla i området. Den er her heldigvis endnu - omend fåtallig. Det lader derimod til, at det er lykkedes den kommunale maskinfører at mose en eng så eftertrykkeligt, at en af halvøens sidste bestande af amandus nu er uddød. Den er eftersøgt uden held ved adskillige besøg gennem den sidste måneds tid. Tillykke herfra. Så er der heldigvis også positivt nyt: Paphia er set ved flere lejligheder. Senest på min sommerfuglebusk denne eftermiddag. - Det er mig bekendt en ny art for området. Herligt!
Skrevet d. 16/7-2008

Erling Krabbe 15/7-2008 NEZ Dagsommerfugle
Fairyhill, mellem Kvistgård og Gurre:

På min overdrevsmark er der gang i blomsterfloret, og til min glæde fandt jeg ca. 20 nyklækkede Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae), hvoraf flere var i gang med parring. Det er en fremgang, efter at de næsten har været forsvundet fra lokaliteten de sidste par år pga. en lille, irriterende snyltehveps.

Ellers friske eksemplarer af rhamni, io og urticae, men hvor er icarus'erne henne? Anden generation burde vel være her nu. Har den et dårligt år?


Skrevet d. 15/7-2008

Ole Fogh Nielsen 15/7-2008 EJ Dagsommerfugle
Ry: 2 iris (A. iris), 2 det hvide C (P. c-album, mange nældesommerfugl (A. levana) 1 citronsommerfugl (G. rhamni), 2 det hvide W (S. w-album, mange blåhale (N. quercus)
Skrevet d. 15/7-2008

Allan Bornø Clausen 13/7-2008 NEZ Dagsommerfugle
Kort middagstur til Ellemosen/Tibirke Bakker:

5 rødvinssnore i halvskyet vejr gav alligevel en flot frisk irishun, og i bakkerne rigtig mange virgaureahanner >15, 5 idas, 2 argiolus, 3 nye rhamni, i egetræerne 2 quercus i hidsig leg og masser af brune og hvide almindeligheder.

Hjemme på farmen kunne jeg glæde mig over årets første c-album i hutchinsoniformen, en virgaureahan i tidslerne og de første nye io, samt levana i sommerformen.
Skrevet d. 15/7-2008

Gunver Rasmussen 15/7-2008 SJ Dagsommerfugle
Gredstedbro:



En flot argiolus i min have.
Skrevet d. 15/7-2008

Steffen Johansen 13/7-2008 WJ Dagsommerfugle
Gyttegårds Plantage. Grene Sande. 5. gang er lykkens gang, endelig lykkedes det at se Ensianblåfugl (alcon) 4 stk. Vejret var som sædvanlig ikke med,en frisk vind strøg hen over mosen, skyet med enkelte solstref. Det er mit indtryk at dyrene nærmest blev blæst op, for hurtigt at skjule sig i vegetationen.

Her er dagens historie. 1 alcon kommer flyvene,jeg følger den i håbet på et godt billede, pludselig kommer en stor guldsmed og

fanger den, sætter sig i lyngen hvor det lykkes at fange guldsmeden, som slipper sommerfuglen, der nu er halvdød og magler begge følehorn, ellers er den pæn. Sådan fik jeg min første "selvfangne" alcon til samlingen.

Jeg fandt ikke foderplanten. I modsætning til sidste år kunne man kommer tørskoet rundt på lokaliteten. Den store sø var næsten tørlagt.

Så tillige 1 skovblåfugl (argiolus) - 1 fuldvoksen pavonia larve - 1 gammaugle samt 2 hugorme.

Trods vejret en dejlig dag.
Skrevet d. 13/7-2008

Erling Krabbe 10/7-2008 NEJ Dagsommerfugle
Rapport fra en vellykket Vendsysseltur med Knud Bech og Mikkel Lausten torsdag den 10. juli 2008: Vi besøgte fem forskellige lokaliteter: Skiveren, Råbjerg Mose, Tornby Klitplantage, Børglum hede og Hammer Bakker. I Skiveren, som vi nåede lidt før middag, skinnede solen, og i grønsværsklitten ved stranden fløj til vores glæde stadig ca. 20 Sortbrun Blåfugl(A. artaxerxes), heraf mange stadig friske og flotte, imellem de blomstrende Blodrød Storkenæb. Desuden 20 Foranderlig Blåfugl (P.idas),1 Dværgblåfugl (C. minimus), 3 Isblåfugl hanner (P. amanda) på et engstrøg, 5 friske Skovperlemorsommerfugl(F. adippe), 30 Skråstregbredpande(T. sylvestris), 1 Okkergul Randøje (C. pamphilus)og ca. 40 Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae). Også en del Græs- og engrandøjer (jurtina og hyperanthus).

Lidt syd for Skiveren, mellem Råbjerg og Tuen, tjekkede vi et hedemoseareal vest for vejen, hvor Knud engang i ca. 1992 så Ensianblåfugl, men den ser ikke ud til at være på lokaliteten længere.

Næste sted var Råbjerg Mose, hvor vi besøgte en aurinialokalitet på vestsiden af mosen. Har var bl.a. en hun af Violetrandet Ildfugl (L. hippothoe) og en sen Sortåret Hvidvinge (A. cratagei). Desuden 10 Skråstregbredpande, 1 Stor Bredpande (O. venata), 15 Foranderlig Blåfugl og en Okkergul Randøje.

Derefter videre til Tornby Klitplantage, i klitterænet ved p-plads ved Vagtbakke, længst ude mod vandet. Her var vegetationen mere tør end i Skiveren, med færre blostrende Blodrød Storkenæb. Ingen Sortbrun Blåfugl, men her fløj til gengæld både Klitperlemorsommerfugl (F. niobe) og Skovperlemorsommerfugl (henh. 2 og 3), og vi fik studeret dem grundigt i lup-glasset til vi var sikre. Her fløj også 6 Skråstregpande, 2 Sandrandøjer ((H. semele), 2 Forandelig Blåfugl, 1 Okkergul Randøje samt 10 Seksplettet Køllesværmer.

Vejret var efterhånden blevet overskyet, men det var stadig lunt, så vi fortsatte til den lille Børglum Hede, beliggende 2 km. SSØ for Børglumkloster. Dette har været en kendt lokalitet for Ensianblåfugl, og vi ville tjekke om den stadig var der. Men uden resultat. Hedemosen har god flora, med bl.a. mange Plettet Gøgeurt. Der fløj 20 Forandelig Blåfugl, en Okkergul Randøje, samt Stor og Grønåret Kålsommerfugl (brassicae og napi), Eng- og Græsrandøje.

Vores sidste lokalitet på dagen var Hammer Bakker, men her nåede vi først frem kl. 19, hvor det var overskyet og med stedvis støvregn, så der var stort set ingen aktivitet. Det gav dog 25 Seksplettet Køllesværmer, en Foranderlig Blåfugl og et par Skråstregbredpander.
Skrevet d. 11/7-2008

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste