| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Arne Lykke Viborg | 10/5-2011 | Dagsommerfugle |
|
Lige en lille kommentar til Peder Skous observation af en slidt I. lathonia (storplettet perlemorsommerfugl). Tror ikke at den kan overvintre, men mig bekendt får de danske populationer jævnligt tilskud af indvandrede individer. Så måske er det et nyligt sydfra indfløjet eksempler, du har set, i sydeuropa klækker arten jo tidligt. Grænsekontrollen er jo endnu ikke genindført:-), så der kan stadig slippe enkelte individer over. Skrevet d. 10/5-2011 | Per Stadel | 0/0-0000 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Lidt mere om natdyr, det er jo ikke meget, vi hører om dem. På lys i Asserbo meget dårlig flyvning med meget få dyr på lamperne. Eneste lidt interessant var 5 stk. Lycia hirtaria, ellers kun et par Pheosia gnoma, Notodonta dromedarius og såen, samt en hun af Drymonia chaonia, som jo nu hedder ruficornis. Jeg kender ikke de danske navne på de nævnte kræ, beklager. Skrevet d. 8/5-2011 | Peder Skou | 2/5-2011 | F | Dagsommerfugle |
|
Jeg har været lige ved at glemme at underholde med følgende: 1 stk. Storplettet Perlemorsommerfugl/Issoria lathonia i Åmosen ved Ollerup på Sydfyn d. 2. maj. Eksemplaret, som vist var en han, var meget slidt og virkede afkræftet og udbrændt, og jeg fik den tanke når den var så slidt så tidligt, så skulle man næsten tro at den havde overvintret. Men det kan vel ikke lade sig gøre??? Skrevet d. 8/5-2011 | Birgit Nielsen | 8/5-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Syd for Frederikssund i en lille ny skov med en høj, tør skrænt op til S-banen: 2 okkergul randøje-C. pamphilus-, 1 glyphica ( kender ikke noget dansk navn), i selve skoven: 2 skovrandøje-aegeria-, 6 dagpåfugleøje-io-, 1 nældens takvinge-urticae-, 5 citronsommerfugl-rhamni-, 5 stor kålsommerfugl-brassicae-, heraf 2 i dekorativ parringsakt i de gule mælkebøtter, 10 grønåret kålsommerfugl-napi. I min egen have syd for Frederikssund: 7 aurora- cardamines, 2 stor kål-brassicae, 8 grønåret kål-napi, 7 pyrausta aurata ( dem kender jeg heller ikke noget dansk navn for) og 10 bombylius major, hvis det kan interessere nogen. De er i hvert fald morsomme at iagttage. Skrevet d. 8/5-2011 | Klaus Hermansen | 5/5-2011 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Røsnæs. Rødplettet blåfugl, Aricia agestis og okkergul randøje, Coenonympha pamphilus er startet for i år. Fransk bredpande, Pyrgus armoricanus, var meget talrig på den klassiske lokalitet, så kvæggræsningen er stadig positiv. Vinden drillede noget, men et par fotos blev det til. Skrevet d. 5/5-2011 | Jan F. Rasmussen | 4/5-2011 | Meddelelse |
|
Ja det er rent ud sagt pokkers irriterende, at svenskerne i den grad bruger de svenske navne. Jeg ville ellers meget gerne læse med ovre hos dem, men der er for meget volapyk Skrevet d. 4/5-2011 | Erik Steen Larsen | 4/5-2011 | Meddelelse |
|
Jeg bliver også ked af at høre, at vi bevidst skulle lægge deciderede blokeringer i vejen for mindre erfarne sommerfuglefolk... eller blot at nogen synes vi gør. Det har vi overhovedet ingen grund til? Tværtimod. Men... jeg er (også) tilhænger af brugen af latinske navne, da de ofte er entydige. Bliver jeg spurgt om jeg har fanget en "solstråle", en "lille pige" eller "den gamle" kræver det umiddelbart et opslag i en bog (hvis jeg da har den). Jeg kan jo også bare sige sandheden, at det ved jeg ikke. Min erfaring er, at folk der virkelig bliver bidt af interessen, hurtigt (og uden at tænke meget over det) lærer de latinske navne uden problemer. Jeg var iøvrigt lige inde på den svenske observationsside (søsterside til denne). Her bruger man (stort set udelukkende) svenske trivialnavne: "Fräck fjäril", "flikfly" og "gräsulv"... uden Google eller en god svensk sommerfuglebog giver det absolut ingen mening. Det kan være vi fremstår konservative og sammenspiste, men vi er altså bare praktikere, der ved hvad der virker i længden. Skrevet d. 4/5-2011 | Svend Kaaber | 3/5-2011 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Replik til Peder Skou om banvendelsen af de tonavne: Nældens takvinge/Lille Ræv. Da jeg i 1947 begyndte at interessere mig for dagsommerfugle fik jeg anskaffet de to danske bøger om emnet. De var begge fra 1943, nemlig 'Roms atlas' af H.Anthon/S.L.Tuxen og Michael Schrøders 'Danske Storsommerfugle.Dag- og Aftensommerfugle. Og begge anvender de ovennævnte to navne for arten Vanessa urticae.Faktisk står 'Lille ræv' først hos Schrøder, mens Tuxen har det som nr. to.Interessant er det, at de ikke anvender betegnelsen 'Kirsebærtakvinge' for arten 'Vanessa' polychloros, som hos dem begge kaldes 'Stor ræv'. Af den grund vil jeg tro, at man i disse år -og som vist er før du interesserede dig for disse arter - mest anvendte navnet 'Lille ræv' for V.urticae. Så da jeg skrev som jeg gjorde 30.april, skyldes det nok rester fra en dansk praksis i mine drengeår, hvor de to arter oftest hed Lille og Stor ræv - og ikke 'Nældens takvinge' og 'kirsebærtakvinge'. Og dengang så ikke blot 'man' , men også jeg næsten lige meget til begge arter på Sydfyn.Hvad mine dagbøger helt tilbage til 1949 kan bekræfte. Skrevet d. 3/5-2011 | Per Stadel Nielsen | 3/5-2011 | Meddelelse |
|
Hej alle, Så er de de fleste forårsobservationer fra vores hjemmeside http://www.lepidoptera.dk/firstrecs.php vist kommet ind, så der kan laves lidt interessant statistik. Der er registreret i alt 233 arter i januar-april inkl. i de to år 2010 og 2011. Heraf er 83 registreret tidligere end i 2010, og 90 blev ikke registreret i den tilsvarende periode i 2010. 30 arter er i 2011 registreret senere end i 2010 og 20 arter blev fundet i 2010 men ikke i 2011. Endelig er præcis 10 arter fundet på samme dato som sidste år. Uden at lægge alt for meget i de tal, så må man konkludere, at foråret i år har været hurtigere og tidligere end sidste år, idet mange arter har været tidligere fremme og har nået at komme med i forårstællingen. Hilsen Per Stadel Skrevet d. 3/5-2011 | Peder Skou | 2/5-2011 | Dagsommerfugle |
|
Vedrørende Peter Augustinus' indlæg i går d. 1. maj. Jeg ønsker med dette IKKE at skabe en større debat, men jeg føler at et par kommentarer ville være på sin plads. Peter skriver, at han mener at mere erfarne sommerfuglefolk "lægger deciderede blokeringer" overfor folk med mindre erfaring ved ikke at bruge danske navne. Jeg tror derfor at det vil glæde Peter at høre, at jeg ved at alle gamle "traditionelle" sommerfuglefolk meget gerne ser nye medlemmer i vores lille skare. Grunden til at vi gamle i faget bruger de videnskabelige navne er den såre simple, at vi er vokset op med dem og vi har aldrig lært at bruge andre navne indbyrdes. For dagsommerfuglenes vedkommende har vi så nok styr på de fleste af de danske navne også, det vil sige dem der blev brugt tidligere da vi var unge og grønne i faget. Desværre er der en tendens til, at for hver ny bog der udkommer om dagdyrene, så skal forfatteren lige markere sig med en hel del navneændringer. Og så er det at vi gamle heller ikke kan være med her men må ty til de videnskabelige navne. Indtil for nylig har vi kun haft danske navne på en ganske lille del af natsommerfuglene. Dette blev der ultimo 2009 lavet om på da bogen "Danmarks sommerfugle" udkom, og hvor forfatterne havde komponeret danske navne for samtlige natdyr. Om man synes om disse navne er langt hen ad vejen en smagssag, men en del navne er ikke voldsomt hensigtsmæssige eller logiske og enkelte ligefrem misvisende. Nu er det så sådan at vi gamle i faget i det store og hele kan huske (indtil senilitetens tåger breder sig) og bruger de latinske navne på alle natdyrene, vi har dem på rygmarven så at sige. Så er det altså ikke specielt nemt at lære det meste af 1000 nye navne og vel at mærke navne som vi ikke kan bruge til noget i forhold til vores kolleger i udlandet. Så derfor er det at vi bruger de latinske navne og så bruge vi faktisk kun artsnavnene når vi taler om dyrene, ikke slægtsnavnene. Og iøvrigt, er det nemmere at lære at en art hedder "Frønnet landmand" end det latinske "puta"? Men altså: Vi gamle rotter bruger altså ikke videnskabelige navne for at holde andre udenfor. Iøvrigt rummer Svend Kaabers indlæg, som var anledningen til Peter Augustinus' kommentar, det gamle og i mange år ikke brugte navn "Lille ræv". Dette er hvad vi i årtier har kaldt "Nældens takvinge". "Lille ræv" er en direkte oversættelse af artens tyske navn "Kleiner Fuchs". Jeg skal ikke gætte på hvorfor Svend er begyndt at bruge dette navn der vel næsten allerede var gledet ud da han trådte sine sommerfugle-mæssige barnesko på Midtfyn i 1950'erne. Men måske er Svend nu blevet så gammel at han kun kan huske det første navn han lærte for denne art. Det gør i hvert fald ikke tingene mindre indviklede. Med venlig hilsen og i al fordragelighed Peder Skou ;-) Skrevet d. 2/5-2011 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |