Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel Nielsen 3/5-2011 Meddelelse
Hej alle,

Så er de de fleste forårsobservationer fra vores hjemmeside http://www.lepidoptera.dk/firstrecs.php vist kommet ind, så der kan laves lidt interessant statistik.

Der er registreret i alt 233 arter i januar-april inkl. i de to år 2010 og 2011.

Heraf er 83 registreret tidligere end i 2010, og 90 blev ikke registreret i den tilsvarende periode i 2010. 30 arter er i 2011 registreret senere end i 2010 og 20 arter blev fundet i 2010 men ikke i 2011. Endelig er præcis 10 arter fundet på samme dato som sidste år.

Uden at lægge alt for meget i de tal, så må man konkludere, at foråret i år har været hurtigere og tidligere end sidste år, idet mange arter har været tidligere fremme og har nået at komme med i forårstællingen.

Hilsen

Per Stadel
Skrevet d. 3/5-2011

Peder Skou 2/5-2011 Dagsommerfugle
Vedrørende Peter Augustinus' indlæg i går d. 1. maj.

Jeg ønsker med dette IKKE at skabe en større debat, men jeg føler at et par kommentarer ville være på sin plads. Peter skriver, at han mener at mere erfarne sommerfuglefolk "lægger deciderede blokeringer" overfor folk med mindre erfaring ved ikke at bruge danske navne. Jeg tror derfor at det vil glæde Peter at høre, at jeg ved at alle gamle "traditionelle" sommerfuglefolk meget gerne ser nye medlemmer i vores lille skare. Grunden til at vi gamle i faget bruger de videnskabelige navne er den såre simple, at vi er vokset op med dem og vi har aldrig lært at bruge andre navne indbyrdes. For dagsommerfuglenes vedkommende har vi så nok styr på de fleste af de danske navne også, det vil sige dem der blev brugt tidligere da vi var unge og grønne i faget. Desværre er der en tendens til, at for hver ny bog der udkommer om dagdyrene, så skal forfatteren lige markere sig med en hel del navneændringer. Og så er det at vi gamle heller ikke kan være med her men må ty til de videnskabelige navne. Indtil for nylig har vi kun haft danske navne på en ganske lille del af natsommerfuglene. Dette blev der ultimo 2009 lavet om på da bogen "Danmarks sommerfugle" udkom, og hvor forfatterne havde komponeret danske navne for samtlige natdyr. Om man synes om disse navne er langt hen ad vejen en smagssag, men en del navne er ikke voldsomt hensigtsmæssige eller logiske og enkelte ligefrem misvisende. Nu er det så sådan at vi gamle i faget i det store og hele kan huske (indtil senilitetens tåger breder sig) og bruger de latinske navne på alle natdyrene, vi har dem på rygmarven så at sige. Så er det altså ikke specielt nemt at lære det meste af 1000 nye navne og vel at mærke navne som vi ikke kan bruge til noget i forhold til vores kolleger i udlandet. Så derfor er det at vi bruger de latinske navne og så bruge vi faktisk kun artsnavnene når vi taler om dyrene, ikke slægtsnavnene. Og iøvrigt, er det nemmere at lære at en art hedder "Frønnet landmand" end det latinske "puta"?

Men altså: Vi gamle rotter bruger altså ikke videnskabelige navne for at holde andre udenfor.

Iøvrigt rummer Svend Kaabers indlæg, som var anledningen til Peter Augustinus' kommentar, det gamle og i mange år ikke brugte navn "Lille ræv". Dette er hvad vi i årtier har kaldt "Nældens takvinge". "Lille ræv" er en direkte oversættelse af artens tyske navn "Kleiner Fuchs". Jeg skal ikke gætte på hvorfor Svend er begyndt at bruge dette navn der vel næsten allerede var gledet ud da han trådte sine sommerfugle-mæssige barnesko på Midtfyn i 1950'erne. Men måske er Svend nu blevet så gammel at han kun kan huske det første navn han lærte for denne art. Det gør i hvert fald ikke tingene mindre indviklede.

Med venlig hilsen og i al fordragelighed

Peder Skou ;-)
Skrevet d. 2/5-2011

Lars Andersen 1/5-2011 NWZ Dagsommerfugle
Var d. 1 maj på kystskrænterne på Røsnæs og se:



6 til 7 stk. Fransk bredpande, Pyrgus armoricanus, hvoraf de 2 var hunner, så en parringforsøg der fløj væk fra mig. Jeg lod dem være i fred.

2 Spættet bredpande, Pyrgus malvae en slidt hun der så ud til at havde fløjet i en uges tid, og en frisk han.

Flere Aurora, en Skovblåfugl samt flere Grønåret kålsommerfugl. Senere ved frokosttid træk det op fra øst og vejret blev køligere. Så tog vi hjem med lidt fotos fra en god forårsdag.
Skrevet d. 2/5-2011

Gunver Rasmussen 2/5-2011 SJ Dagsommerfugle
Horslund krat 1 maj.

2 argiolus, mindst 10 rhamni.
Skrevet d. 2/5-2011

Peter Augustinus 1/5-2011 Dagsommerfugle
Tak til Svend Kaaber for en inspirerende beretning fra Nationalpark Mols Bjerge og tak for at det for mig overhovedet var muligt at forstå din beretning. Du spørger, ”Findes der ikke længere aktive sommerfuglefolk i Østjylland?”. Min vurdering er, at der findes alt for få sommerfuglefolk i hele Danmark, men min vurdering er også, at nogle af de mere garvede sommerfuglefolk lægger deciderede blokeringer i vejen for os, der ikke har så stor erfaring. Det er derfor meget befriende, at du også nævner alle dine observationer med danske navne. Et skulderklap til dig for dette, og en begmand til dem der kun kan tale latin. Mange hilsner Peter Augustinus
Skrevet d. 1/5-2011

Svend Kaaber 1/5-2011 EJ Dagsommerfugle
Nationalpark Mols Bjerge 30.april 2011

På forårets første lange travetur i de mange ryddede åbne araler var det spændende, om man kunne registrere 10+ dagsommerfugle i det smukke vejr. For slåenbuskene blomstrer p.t. overalt i bakkerne, hvad blåbærbevoksningerne i øvrigt også gør. Der var nu ikke meget sommerfugleliv, men jeg så dog 11 arter dagsommerfugle, heraf de tre som larver, nemlig Sortåret hvidvinge (mange kolonier på vildæble og slåen), Okkergul pletvinge (også mange steder, men laverne var mindre udviklede en Aporia crataegi's).Ved kætsning på blomstrende stedmoderbevoksninger viste der sig også hurtigt en del halvvoksne larver af Storplettet perlemorsommerfugl. Så også den har klaret vinteren godt. Af imagines sås 8 arter, de fleste kun i fåtal, og eneste hyppige nyklækkedede art var Lycaena phlaeas (Lille ildfugl). Enkeltvis sås Skovblåfugl,Grønåret kålfugl, Dagpåfugleøje og Lille ræv, samt Citronfugl og Aurora-hanner. I de blomstrende blåbær fløj der enkelte brombærfugle (Callophrys rubi) og lynguglen Anarta myrtilli (som glædeligvis er i tiltagende igen i området).Desuden fløj også nogle hanner af natpåfugleøje (Saturnia pavonia). Det eneste der blev taget med hjem var en række almindelige møl af slægten Phyllonorycter.

Men det mest påfaldende var næsten, at jeg havde alle disse herligheder helt for mig selv. Findes der ikke længere aktive sommerfuglefolk i Østjylland?

Men forhåbentlig er det alligevel interessant at læse lidt om denne interesse!

Med ønsket om et fortsat godt forår.
Skrevet d. 1/5-2011

Birgit Nielsen 27/4-2011 NEZ Natsommerfugle
1 stk O.gothica tiltrukket af gårdspladsens sparelamper. De fungerer udmærket som lyslokning, når man er lidt dovent anlagt og ikke orker at slæbe det store udstyr frem.
Skrevet d. 27/4-2011

Birgit Nielsen 27/4-2011 NEZ Dagsommerfugle
Endelig, den 26/4, kom 1 aurora han,- cardamines- til min have syd for Frederikssund.
Skrevet d. 27/4-2011

Peder Skou 0/0-0000 NWJ Natsommerfugle
Lycia zonaria: 25. og 26. april i Skårup, Vesløs i NWJ set og fotograferet af Inge-Marie Fruelund.
Skrevet d. 27/4-2011

Steffen Johansen 26/4-2011 NEZ Dagsommerfugle
Melby Overdrev. Mandag eftermiddag 25-04-2011, ikke det store sus. Så dog 5 grøn busksommerfugl (rubi) og 2 dagpåfugleøje.

Natsommerfugle. På dværg pil larver af egespinder (quercus) 14 og 4 larver af hede-penselspinder (fascelina).
Skrevet d. 26/4-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste