Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erik Steen Larsen 20/5-2013 NEZ Natsommerfugle
Lyngby Åmose 20. maj 2013: Trods overskyet, let til jævn vind og 15 grader var de ca. 200 snore gabende tomme (på nær 5 S.libatrix!). I pandelampens lys og omkring en lille batterifælde var der dog nogle få målere, bl.a. P.chlorosata i antal. Målet var A.menyanthidis, hvilket ikke så ud til at lykkes. Først da jeg for aller sidste gang tilså fælden, sad der en frisk han. Så gjorde resten ikke så meget.
Skrevet d. 22/5-2013

Jan Ethelberg 19/5-2013 LFM Natsommerfugle
Dybvig, Fejø. Endelig en sommerfugl under hoveddørslampen. Men dog kun en enkelt, nemlig Watsonalla (tidl. Drepana) binaria ... i øvrigt første gang jeg har set den.
Skrevet d. 19/5-2013

Bjarne Skule 18/5-2013 LFM Natsommerfugle
Bøtø mm - i forlængelse af Peder Skous spørgsmål om flyvning, ja, så er det ikke meget, der kommer til lys eller lokning. På det østvendte, pt meget kolde Bøtø kommer der ca. 10 dyr på 40 W røret og ca. 3 dyr på 250 W lampen pr. nat ( OK, tynd statistik: blot målt over de tre seneste nætter). Lokning ingenting. En ca. 10 grader højere temperatur i Vindeholme i går aftes (17.5: 18 grader kl. 22)gav 2 dyr på 150 snore lige i skumringen og dernæst ingenting de næste 2 timer.

Men det var ellers ikke smådyr, det skortede på i Vindeholme: på snorene uden natsommerfugle var der hundredevis af "guldøjer" og luften var tyk af myg, mitter, småhvepse mm. - og så var målerne C. ocellata og P. suffumata ganske talrige langs skovkanten, men de kom ikke på snorene.

Er vi ikke, som til alle tider, blot frustrede i maj måneds "døde periode"? Blot er vi i år snydt for den normale, massive forårsflyvning, og så føles det dobbelt tyndt.
Skrevet d. 18/5-2013

Eva Herner 17/5-2013 Natsommerfugle
Jeg har lige set sommerfuglen Blodplet, i min have, her på Amager et par km øst for Amager fællede.

Jeg har aldrig set den i min have før.
Skrevet d. 17/5-2013

Peder Skou 14/5-2013 F Natsommerfugle
Endnu en nat her i Åmosen nær Svendborg hvor temperaturen egentlig har været fin for årstiden, men hvor flyvningen har været ganske ringe med kun 24 storsommerfugle. Er det kun mig der har en oplevelse af at der næsten ingen natsommerfugle er i år???
Skrevet d. 15/5-2013

Erik Steen Larsen 24/4-2013 LFM Natsommerfugle
Hej Jan,

Pedaria hedder idag pilosaria :-)

Derivata er en fin observation. Det er da tegn på, at vi ikke længere er tre-fire uger bagud mht. til arternes flyvetid.
Skrevet d. 24/4-2013

Jan Ethelberg 22/4-2013 LFM Natsommerfugle
Fejø. Under min hoveddørslygte (sparepære) iagttaget og fotograferet følgende arter: Anticlea derivata, Orthosia munda, Phigalia pedaria (meget mørkt eksemplar) samt Xylocampa areola.


Skrevet d. 23/4-2013

Peder Skou 19/4-2013 Natsommerfugle
Hej Jan Ethelberg.

Intet er umuligt, men det lyder underligt med 3 A. auratiaria her om foråret. Kan du ikke e-mail billedet til mig på info@apollobooks.dk. Kunne det evt. være A. marginaria?

De bedste hilsner

Peder Skou
Skrevet d. 19/4-2013

Jan Ethelberg 19/4-2013 LFM Natsommerfugle
Fejø den 19. april 2013. Der sidder her til morgen 3 stk af efterårsarten Guldgul frostmåler, Agriopis aurantiaria på muren under min hoveddørslampe. Har fotograferet et eksemplar.
Skrevet d. 19/4-2013

Peder Skou 14/4-2013 F Natsommerfugle
Åmosen ved Ollerup: En hel nat med temperatur over 10 grader hjalp noget på udvalget af dyr i fælden: 6 x A. aescularia, 2 x A. marginaria, 2 x E. transversa, 1 x O. gothica, 3 x O. cruda, 3 x O. cerasi.
Skrevet d. 15/4-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste