| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Klaus Hermansen | 30/10-2019 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Krageskov ved Køge. Trods nattefrost og kun 4 gr. C fløj 3 atalanta og 2 c-album stadig lystigt rundt på sydsiden af skoven mellem kl. 10-11 dansk normaltid. Skrevet d. 30/10-2019 | Martin Bjerg | 28/10-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I går omkring Frederiksværk; en enkelt atalanta og en io. Hvis ikke frosten rigtig kommer, og det bliver til noget sol, er der vel stadig muligheder det næste stykke tid for et par dagsommerfugle-efternølere til at lukke 2019-sæsonen ned. Skrevet d. 28/10-2019 | Jørgen Krogh | 27/10-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I en lysning i Boserup Skov ved Roskilde fløj en overraskende frisk c-album - sandsynligvis min sidste dagsommerfugl i 2019-sæsonen. Med den (og i sidste uge i øvrigt en ferie på Sicilien med dyr i hobetal, herunder f.eks machaon, crocea, cleopatra og chrysippus), så er jeg vist klar til at stå den kommende vinter igennem ... Skrevet d. 27/10-2019 | Emil Bjerregård | 2/10-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Til orientering: http://www.avjf.dk/pressemeddelelser/aage-v-jensen-naturfond-etablerer-soeholt-storskov-ved-maribo/?fbclid=IwAR3mSxlW10J8BaV0Rcnhb44SFo2LkUYGxsGRG7QNyL5_N8gTu4_93oQLt8E Skrevet d. 2/10-2019 | Thore Svensson | 29/9-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Bogø: Havde i går et fint lille minde om sommerens indflyvninger af trækdyr, da en nyklækket colias hyale fløj på ejendommens efterhånden noget efterårs-prægede lucernemark. Dejligt! Skrevet d. 29/9-2019 | Allan Bornø Clausen | 22/9-2019 | Dagsommerfugle |
|
NEZ ,Slangerup ås/Edelgave: Så har man oplevet det med! På tur rundt på gården hvor der nu er meget remonterened blomstring efter sommerens høslet samt mange kulturblomster blandt grøntsagerne, ikke mindst kæmpeverbena, kunne jeg ialt notere hele 18 C-album. Alle nyklækkede og smukke, på nær en lys i hutsinssoniformen. Cardui dog stadig langt talrigest med ca 50 stk. Alle 3 kålere stadig igang, men også 5 friske urtica som også klækker nu i sidste generation(har fulgt flere sene larvekolonier).. Ellers rahmni 3 phlaeas 4, lathonia 1, maegera 1, atalanta 12, io 2. Ialt 12 arter på en varm dejlig solskinslag Skrevet d. 22/9-2019 | Jørgen Krogh | 21/9-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Pragtfuld dag i Ryegård Dyrehave, høj blå septemberhimmel og nærmest vindstille. Det blev til 9 arter. Alle dyr så jeg enkeltvis - en stor kontrast til august, hvor man på en god skoveng, med blomstrende hjortetrøst og tidsler, jo kan se sommerfugle i hundredvis ad gangen. I dag så jeg bl.a. megera, lathonia, friske c-album og en meget affløjen betulae. Skrevet d. 21/9-2019 | Emil Bjerregård | 4/9-2019 | B | Dagsommerfugle |
|
Poly/xantho'en fra Dueodde i år, var d. 7/8 og ikke d. 6/8. Beklager. Skrevet d. 4/9-2019 | Emil Bjerregård | 4/9-2019 | Dagsommerfugle |
|
Status på 2019's forekomster i Danmark af Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) & Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas). Første gang det stod mig klart, at noget var i gærde, var i begyndelsen af marts 2019. En tilfældig dag, hvor jeg sad og surfede sommerfugle på nettet, tjekkede jeg en hollandsk indberetningsportal, for at have styr på den foreløbige nordeuropæiske forekomst af træksommerfuglen Sydlig Kålsommerfugl (Pieris mannii). En art der er på vej mod Danmark i disse år, hvis den ikke allerede er her. Foruden de mange mannii-fund på siden, faldt jeg også til min store overraskede over 2 fund af nyklækkede xanthomelas d. 9/6-10/6 – 2018 langs den hollandske vestkyst. Eftersom xanthomelas ikke var fundet i Holland siden foråret 2015, i forbindelse med invasionen i juli 2014, tænkte jeg at det godt nok var et sært fund. For god ordens skyld tjekkede jeg også forekomsten af polychloros i samme periode, og her blev jeg overrasket, da der åbenbart havde været en decideret invasion til Holland af polychloros den forgange sommer. Og i forbindelse med det tidlige varme forår i februar 2019, var der allerede blevet fundet mange polychloros og 3 xanthomelas i Holland på daværende tidspunkt. Jeg begyndte at søge videre, for at finde ophavet til disse spændende fund, og faldt bl.a. over flere interessante engelske fund. Her var der også fundet flere polychloros end normalt i juni 2018, og sørme også her ét enkelt fund af xanthomelas d. 16/6 ved Stoke Goldington, Bucks 100 km nordvest for London. Og i det tidlige forår i februar havde England allerede på daværende tidspunkt haft de 3 første polychloros. Jeg fandt også ud af, at der omkring d. 4/6 – 2018 blev rapporteret om helt afsindige mængder af nyklækkede xanthomelas i Ukraine, midt inde i Kiev. Hertil skal det nævnes at Martin Bjerg så en polychloros/xanthomelas i Skidendam ved Teglstrup Hegn d. 5/6, og nogle få dage senere begyndte dyrene altså så at dukke op i Holland og England. Også i Frankrig var der rapporteret om usædvanlig stor forekomst af polychloros, og det stod nu klart for mig, at Vesteuropa åbenbart måtte have være blevet ramt af en stor invasion af polychloros samt en mindre indflyvning af xanthomelas. Det hele skete altså i første halvdel af juni 2018, hvor også Colias palaeno kom til Danmark i det hidtil største antal set herhjemme siden 1992. I løbet af foråret 2019 blev det til i alt 5 sikre observationer i Danmark af disse spændende takvinger. Først fandt Carsten Holm Clausen 1 stk. polychloros ved Bodilmølle (EJ) d. 6/4. Herefter fandt Brian Kristensen 1 stk. xanthomelas på Røsnæs (NWZ) d. 20/4 og samme dag fandt undertegnede 1 stk. polychloros i Arresødal (NEZ). Siden fandt Grete Sonne 1 stk. polychloros i Godhavn (NEZ) d. 11/5, og til sidst fandt undertegnede endnu 1 stk. polychloros ved Hundemose Skov (SZ). Hvad sommerdyrene angår, har de haft fin klækningsucces denne sommer, der har været langt bedre til takvingerne end f.eks. 2015, hvor alle larverne gik til af xanthomelas. De fleste sommerdyr er fundet af "Superteam Bornholm", der as usual business har produceret hits på stribe denne sommer, og her i blandt også lidt observationer af de store røde takvinger. Først blev 1 stk. xanthomelas fundet på sukker på sydkysten af Bornholm omkring månedsskiftet juli/august, og i de samme dage blev 1 stk. polychloros/xanthomelas fundet ved Lobbæk. En uges tid senere blev yderligere 1 stk. polychloros/xanthomelas fundet på Dueodde. Så sent som i sidste uge blev der også set 1 stk. polychloros/xanthomelas på Midtsjælland, som det fremgår her af observationssiden. Således ser de danske observationer derfor ud for 2019: 1 stk. Nymphalis polychloros 6/4 - 2019 Bodilmølle (EJ) 1 stk. Nymphalis xanthomelas 20/4 - 2019 Røsnæs (NWZ) 1 stk. Nymphalis polychloros 20/4 - 2019 Arresødal (NEZ) 1 stk. Nymphalis polychloros 11/5 - 2019 Godhavn (NEZ) 1 stk. Nymphalis polychloros 25/5 - 2019 Hundemose Skov (SZ) 1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas ultimo juli 2019 Lobbæk (B) 1 stk. Nymphalis xanthomelas ultimo juli 2019 Bornholms sydkyst (B) 1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas 6/8 - 2019 Dueodde (B) 1 stk. Nymphalis polychloros/xanthomelas 31/8 - 2019 Smuldmosen, Ravnsholte Skov (NEZ) Grundet sommerens klækningssucces i landene omkring os samt det faktum, at der er gjort få sommerobservationer herhjemme, er jeg fuldstændig sikker på, at der vil sidde både polychloros & xanthomelas rundt omkring i det (øst)danske land til foråret, nok i nogenlunde samme antal som foråret 2019 eller måske mere, formentlig dog med xanthomelas i overtal denne gang (da de fleste, hvis ikke alle, observationer i sommeren 2019 formentlig drejer sig om xanthomelas), modsat foråret 2019 hvor polychloros var i klart overtal. Så der er alt god grund til, at komme ud til foråret og luske efter den ene og den anden i østdanske skovområder. En noget grundigere og mere dybdegående artikel, vil blive bragt i tidsskriftet Lepidoptera til december. Skrevet d. 4/9-2019 | Arne Lykke Viborg | 1/9-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Et stk. det hvide c (Polygonia c-album), set i går ved min søsters hus i Tjebberup, Holbæk. Skrevet d. 1/9-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |