Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Hans 18/7-2011 Meddelelse
Har blodplet laver i haven, bor i Gørlev Sj.
Skrevet d. 18/7-2011

Lotte Jørgensen 18/7-2011 Meddelelse
Jeg har i dag indsamlet brandbæger på min hestefold og fandt blodpletlaver på nogle af dem. Bor her midt på sjælland v. Herlufmagle. ☺
Skrevet d. 18/7-2011

Klaus Hermansen 17/7-2011 Meddelelse
Ang. svalehale. Jeg har planer om at undersøge så mange individer som muligt ligeligt fordelt på fund i de fleste egne af Danmark. Jeg håber også det bliver muligt at sammenligne DNA med mindst fx svenske og tyske/polske svalehaler - evt. sydeuropæiske. Jeg vil undersøge, hvilke der overvejende kommer af Sverige og hvilke der minder som de "kontinentale". Jeg gætter på, at de mange fund i disse dage på Falster og Amager m.m. stammer sydfra og de fleste juni-dyr på Læsø stammer sandsynligvis fra Sverige. Det er lettest at sende en mail til mig, så vil jeg vende tilbage. Jeg vil meget gerne modtage "hele" den døde svalehale fra Læsø med posten.



Send en mail til ornitopus@yahoo.dk, så vil jeg sende min adresse Peter.



Undersøgelsen vil delvist blive offentliggjort her på siden samt evt. i foreningens blad Lepidoptera.


Skrevet d. 17/7-2011

Klaus Hermansen 15/7-2011 Meddelelse
Ja observationer er der få af de sidste dage. Men jeg vil lige høre om der er nogle samlere, der har en enkelt "gammel" dansk svalehale - altså P. machaon fra Filsø og kunne undvære et svalehaleben fra den til DNA-undersøgelser. Hvis I iøvrigt har indfanget en svalehale indenfor de sidste år "på dansk grund", ville jeg også meget gerne undersøge DNA fra den/m (et skinneben kan gøre det). I kan maile til mig, hvis I vil samarbejde. Jeg skal først bruge materialet i løbet af vinteren, men skriv nu, så kan I tænke over det imens. Jeg vender tilbage under hvilke forhold "benet skal håndteres". Så rør ikke noget endnu. Jeg har en kontakt på SDU, jeg skal rådføre mig med først.



Mail til: ornitopus@yahoo.dk


Skrevet d. 15/7-2011

Søren Risager 26/6-2011 SZ Meddelelse
Den 15.07.2006 var jeg taget til Holmegårds Mose. Her observerede jeg mange forskellige dagsommerfuglearter, heriblandt 2 stk. Araschnia Levana, 2 stk. Clossiana Selene, og mange Argynnis Paphia. På et tidspunkt fløj der 6 stk. Paphia rundt i en cirkel i en besynderlig dans, og sidst men ikke mindst så jeg, hold fast, ikke færre end 80 stk. Apatura Iris. Jeg ved godt, at det lyder, som om det er løgn, men så mange Iris´er så jeg ikke destomindre den dag på Holmegårds Mose. Det var ligesom en drøm. Det var helt surrealistisk, og jeg måtte lige knibe mig selv en gang i armen for at indse, at det altså var rigtigt. Det var kun 2 af de Iris´er, der kom ned i en højde, så jeg havde kunnet fange dem med mit sommerfuglenet, hvis jeg havde været hurtig, men jeg havde ikke mit sommerfuglenet med. På et tidspunkt fløj der 4 Iris´er og to gange 3 Iris´er efter hinanden højt oppe i trækronerne. Der var også en Iris, der lynhurtigt forfulgte en guldsmed højt oppe i trækronerne. Den Iris fløj ligeså hurtigt,sikkert og kraftfuldt, som den guldsmed den forfulgte. Så dem der påstår, at Apatura Iris aldrig er talrig på sine lokaliteter har ikke ret. Deres ord er hermed gjort til skamme. Holmegårds Mose må da vist være Danmarks bedste Iris-lokalitet. Det var en kæmpestor oplevelse for mig at se så mange Iris´er den dag på Holmegårds Mose, og da jeg cyklede derfra, var det nærmest, som om jeg svævede, så stor en oplevelse havde det været for mig. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu, men jeg synes, at det var så stor og så betydningsfuld en dagsommerfugleobservation, så den skulle med.
Skrevet d. 26/6-2011

Magnus Vest Hebsgaard 0/0-0000 Meddelelse
Hej Klaus,

Det tør jeg sagtens garantere! Og svalehalen har jo i høj grad været et højdepunkt! Men hvor ville det dog være rart hvis der kom nogle flere observationer af arten, her i landet. Eller man etablerede nogle flere små vandområder i nærheden af gode hovedlokaliteter som Filsø eller Ellemosen ved Tibirkebakker i NEZ.



Mvh. Magnus
Skrevet d. 13/6-2011

Klaus Hermansen 12/6-2011 Meddelelse
Hej Magnus,



Til lykke med dit fine fund (som jeg allerede har sagt), og det er en fin beretning. Godt at se, at der er unge samlere endnu og med meget stor begejstring for sommerfugle. Nu bliver du vel ved at samle i mange mange år :D.



Mvh

Klaus


Skrevet d. 12/6-2011

Michael Kavin 3/6-2011 LFM Meddelelse
Det er utroligt svært at gøre noget ved arealer som Gedser og Rødbyhavn. Der er i begge tilfælde tale om byzonearealer lokalplanlagt til havne og stationsformål. Så det er ekstremt op ad bakke, og det gør det absolut ikke lettere når ens våbenarsenal ikke er nær så godt som det kunne være, fordi der puttes med vigtige oplysninger, f.eks. når vi først 5 minutter over 12 pludselig får at vide, at der på det berørte areal er fundet larver af proserpina.



Hvorom alting er, så har både DEF og Danmarks Naturfredningsforening været på banen - ikke for at prøve at forhindre Scandlines anlægsarbejder, for de er jo i fuld overensstemmelse med planlægningen for området - men for at påvirke arbejdet sådan, at proserpina får de bedst mulige betingelser for overlevelse. Det er derfor området har være besigtiget og man kan så blot håbe, at de iværksatte afværgetiltag vil virke.
Skrevet d. 3/6-2011

Poul szyska 1/6-2011 Meddelelse
Gedser



Mere sørgeligt at fældesamlere og deres indviede holdt forekomsten af Proserpina ved Gedser hemmelig til sidste øjeblik.

Men Gert Jeppesen, og undertegnede og fuglestetionen har deltaget i en besigtigelse af området. Vi har udvirket at der bliver skabt erstatnings- areal ved siden af det gamle område. Det indebærer bl.a. at der udlægges skærver.

Katastrofalt for lepidopterologiens omdømme derimod at nogle opstiller fælder ved proserpinas kendte flyvesteder. Der er ved gud rigeligt med plads andre steder



Poul Szyska
Skrevet d. 1/6-2011

Allan Bornø Clausen 25/5-2011 NEZ Meddelelse
Min yngste søn skal som biolog deltage i udbygningen at den extra jernbane København-Ringsted som er under planlægning. Den kommer til at snige sig langs en del existerende moterveje og banelinier herunder en af de store motervejsudfletninger syd for KBH. Erindrer at der var opserveret gode blåfugle, især tænker jeg på A. amandus ved en af disse. Hvis I lige melder tilbage her kunne jeg lade det gå videre og der kunne måske tages hensyn. Der forsøges at lave alle mulige tiltag/hensyn for flora og faunaen. Men ingen har dog nævnt sommerfugle ind til videre.
Skrevet d. 25/5-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste