Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Allan Bornø Clausen 12/7-2010 SZ Dagsommerfugle
Lørdag

Besøgte Bomosen og Elseengen ved Sorø, sammen med botaniker Anna Bodil Hald og biolog Michael Torp fra Slagelse Kommune og repræsentant for det lokale kogræsse selskab der skal pleje Bimosen.

Det gode vejr gav forhåbninger om fin flyvning af de arter som moserne er kendt for. Men ak!

I Bimosen, der faktisk var pænt græsset sås kun en enkelt ino, 5 paphia, 2 virgaurea samt de alm. brune randøjer,bredpander og et par kålfugle.

Elseengen stod desværre ugræsset på andet år og tilgroning truer alvårligt. Her var kun en enkelt perlemor, lidt overraskende dog en aglaja samt en enkelt icarus plus lidt almindeligheder. Ingen køllesværmere, ingen amandus, nul hippotoe, adipper osv.
Skrevet d. 12/7-2010

Gunver Rasmussen 11/7-2010 SJ Dagsommerfugle
Fæsted mose:

1 stk virgaureae.
Skrevet d. 11/7-2010

Birgit Nielsen 11/7-2010 NEZ Natsommerfugle
Fredag aften, den 9/7, cyklede jeg atter til den interessante, stejle skrænt med 5 plettet køllesværmer og andre gode dyr. Ved 21-tiden gik jeg stedet, som er ca. 50 m langt, grundigt efter og fandt denne gang 37 stk 5-plettet k.(lonicera) og 2 viciae i parring. Et enkelt dyr derudover er til obs i vores forum, da jeg ikke ved, om det er viciae eller minos.
Skrevet d. 11/7-2010

Klaus Hermansen 11/7-2010 SZ Dagsommerfugle
Magleby Skov: Paphia er meget talrig i år og der er rigtig mange valesina-hunner, camilla endnu mere talrig - fik et godt undersidefoto gennem et blad.



Steffen var du ude i det meget våde område i Terkelskov??


Skrevet d. 11/7-2010

Steffen Johansen 11/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Terkelskov (UB38)i den lille mose fløj 2 engperlemorsommerfugl (ino).Også her ser det sort ud for arten. Her er ikke meget mjødurt tilbage, så ingen planter med blomsterstand. Er det rådyrene som æder toppene eller dør planten grundet tilgroning:
Skrevet d. 11/7-2010

Svend Kaaber 11/7-2010 EJ Dagsommerfugle
Nationalpark Mols bjerge 10.juli 2010

Nu er køllesværmerne i området begyndt at klække. På en tur i det sommerhede og allerede meget tørre landskab var både Zygaena lonicerae og filipendulae kommet frem, ligesom den tredje i gruppe Zygaena trifolii. Glædeligt var det også at genfinde Zygaena minos på en ny lokalitet her i det jyske. Så jeg håber at andre interesserede også vil være med til at lede efter arten, som højst sandsynligt flyver i små bestande på meget tørre sandmarker med meget pimpinelle. Sandsynligvis er arternes lokale bestande kun små i år, hvad der indebærer at flyvetiden kun bliver kort, måske kun en halv snes dage. God jagt.
Skrevet d. 11/7-2010

Erling Krabbe 10/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Et besøg lørdag eftermiddag i gloende sommervarme på Brandbjerg og engene nord herfor ud mod Kulhusvej med Uffe Gjøl Sørensen gav 5 Violetrandet Ildfugl (hippothoe), 10 Isblåfugle amanda, 75 argusblåfugle (argus), 4 Markperlemorsommerfugle (aglja) og 15 helt friske, flotte Dukatsommerfugle (virgaureae). Desuden 10 Femplettede Køllesværmer (Z. lonicerae) og 10 Lille Køllesværmer (Z. viciae).
Skrevet d. 11/7-2010

Steffen Johansen 10/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Nyvang. Endelig sker her noget usædvanligt. Langs skovvejen ned til Klevadsmose, flyver en mørk sommerfugl, først tror jeg det er iris. Endelig sætter dyret sig, til min store overraskelse er det en frisk klækket Hvid admiral (camilla) hun.Jeg har samlet i området i 40 år, men det er første gang, jeg ser arten her.Det lykkedes at få et foto med hjem.

Ved Klevadsmose ses en det hvide c (C-album)f.hutschinsoni suge fugt på hestemøg.

Det ser ud til engperlemorsommerfugl (ino) er væk fra mosen. Det skotske højlandskvæg har græsset foderplanten væk. Kun en mjødurt stod med blomstestand.

Her fyver mange græsrandøje (jurtina) og engrandøje (hyperantus). Ved p-pladsen afslørede et sammenrullet nældeblad en admiral larve.

Hørsholm - Rungstedhegn 1 admiral (atalanta).
Skrevet d. 10/7-2010

Kurt Christensen 9/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
En smuttur ved middagstid i Stenholt Indelukke i GribSkov gav bl.a. disse:

Ino, Engperlemorsommerfugl 22, Paphia, Kejserkåbe 1 og så var der blot 3 Dominula, Jomfrubjørn. Der plejer at være et væld af dem, men det kommer måske ?
Skrevet d. 10/7-2010

Birgit Nielsen 9/7-2010 NEZ Natsommerfugle
Lille formiddagscykeltur til Ølstykke i varmt solskinvejr åbenbarede 15 stk 5-plettet køllesværmer ( Z. lonicera) på nogle gode, tørre skrænter langs med landevejen. Dertil 1 stk Z. minos, som desværre fløj, inden jeg fik fotograferet den. Endnu et sted, som skal genbesøges. Det er lidt sjovt at finde gode steder, som er let tilgængelige uden de store falbelader. Det er lidt underligt at rubricere artetne under natsommerfugle, når de nu flyver rundt i det mest strålende solskinsvejr :-)
Skrevet d. 9/7-2010

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste