| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Birgit Nielsen | 28/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tak til Per for tipset om saponariella. På min aftentur i den nærmeste omegn af husmandsstedet her syd for Frederikssund så jeg sæbeurt med de karakteristiske spor og en fin lille sæk under et blad, så her er den altså også. Fotodokummentation følger i morgen, hvis vejret tillader. Skrevet d. 28/8-2012 | Per Stadel | 27/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Idag skulle jeg lige endnu en tur rundt i min have her i Holte nord for Kbh., hvor jeg har jeg en masse sæbeurt. Her bemærkede jeg, at planterne havde nogle karakteristiske vindues-gnav, gennemsigtige i felter, på bladene, og ved nærmere eftersyn sad der små sække, ca. 8 mm lange, med larver. Sendte derfor et par billeder til Ole Karsholt, der kunne bekræfte min mistanke om, at det er småsommerfuglen Coleophora saponariella, der i Danmark kun er kendt fra Bornholm og Falster siden 2000! Ved nærmere eftertanke mener jeg at kunne huske, at planterne havde de "underlige" pletter sidste år, men arten er i hvert fald indvandret naturligt for ganske nyligt, sæbeurten har jeg haft i mange år. Se billeder på vores forum. Så det kan skam også gå fremad for sommerfuglene, selvom det ikke er en stor og fotogen sommerfugl. Så jeg får nok ikke noget renderi af fotografer, heldigvis ;-) Mht. salatuglen H. dysodea, så har jeg haft larver af arten siden sidst i juli og der er stadig larver i forskellige størrelser fra ca. 1 cm og op på både tornet salat og skovsalat. I lighed med de foregående år, forsvinder larverne hurtigt. Om de bliver taget af fugle eller de bare er voksne og forpupper sig, vides ikke. Men de vokser hurtigt, i godt vejr er de fuldvoksne på 10-14 dage. Skrevet d. 27/8-2012 | Thomas Møller | 27/8-2012 | NWZ | Natsommerfugle |
|
Hmm.. Jeg syntes egentlig, at jeg 'pev' efter moden overvejelse.. Nå, men det er da glædeligt, at der er mange aftensværmere udi Veksø-området. Og måske står det alt i alt ikke så skraldt til, som man kan få indtryk af sådan en sommer her? Men jeg er nu ikke den eneste, der syntes, at der var væsentligt flere sommerfugle i vores grønne ungdom. Men det er naturligvis vanskeligt at kvantificere. Skrevet d. 27/8-2012 | Bjarne Skule | 26/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Vedr. natsommerfuglenes hyppighed. Det er altid kedeligt med skuffelser, når men forventer sig meget, og vist er der mange nætter, hvor der er ringe flyvning. Men i år, som i de foregående år, er der ganske mange nætter med mange arter på lampen, men man forbløffes konstant over vores ekstremt dårlige evner udi at forudse, hvornår der kommer en god flyvenat. Mange faktorer skal være på plads samtidigt, ikke mindst skal der være gode vilkår for at området tilføres nye dyr i form af nyklækkede eller tilflyvende eksemplarer, for det enkelte eksemplar lever ikke længe. Jeg har bemærket at de seneste ugers gode flyveaftner alene har ført til slidte dyr på lampen i haven (og i fælderne andre steder). Da der heller ikke er nævneværdige træk for tiden, bliver helhedsindtrykket ensartet, kedeligt og gråt - for vi fokuserer automatisk på det spændende, iøjnefaldende eller på anden måde interessante. I juni/juli var der jævnligt både 5 og 10 ligustri, 5-10 porcellus, 5-10 elpenor og måske 2-5 tiliae (hvis vi skal nævne de store arter) på lampen hver aften (og ikke de samme eksemplarer hver aften) i et ellers kedeligt parcelhuskvarter i Veksø. Hvem kan forlange mere? Jeg har tidligere lavet forskellige undersøgelser om lamper, effekt og placering - selv her i haven skal lampen blot flyttes få meter for at effektiviteten øges/mindskes. Så, piv venligst kun med omtanke! I øvrigt har jeg i år på Bøtø fanget 36 hunner af C. potatoria. Jeg har dissekeret dem og fundet een hun med eet æg - alle andre havde lagt alle deres æg. Tilsvarende har jeg dissekeret nogle S. ligustri-hunner - dog ikke konsekvent - og heller ikke i de 4-5 undersøgte hunner fundet bare eet eneste æg. Dejligt at vide, at de indfangne hunner har levet deres naturlige liv, før de interesserer sig for lyset fra vores lamper. Skrevet d. 26/8-2012 | Thomas Møller | 25/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Ja, det synes sparsomt med aktiviteten - både blandt de fleste sommerfugle og her på siden.. Svend udtrykker forbavselse over at der slet ikke var nogen aktivitet omkring lamperne trods en næsten-tropenat. Det er en observation, som jeg genkender. Min bror og jeg mindes, hvordan det var som at køre i snevejr af natsommerfugle i billygternes skær, når vi kørte om aftenen tilbage i 60'erne.. Og hvordan man kunne finde rester af alle mulige arter i kølergrillen. Og i lyset fra lamperne ved sommerhuset sad der ofte aften- og natsværmere. Sådan er det ikke længere. Der er langt mellem både dag- og natsommerfuglene og jeg kan slet ikke huske, at jeg har set aftensværmere ved lamperne i mange år! Jeg gætter på, at det dels skyldes vort intensive landbrug, dels udbredelsen af havetraktorer, der gør det muligt at 'tæmme' arealer, der tidligere kunne få lov at være i fred med alt deres sommerfuglevenlige 'ukrudt' og sidst, men især for natsommerfuglene måske ikke mindst, den effektive dødsfælde, som bilerne udgør: Strengt taget er det vel svært at komme i tanke om en mere effektiv udryddelsesmaskine? Natsværmerne nærmest suges ind af lygterne og bliver smadret. Med den voldsomme trafik, der er i dag, er det vel kun få områder, hvor en natsværmer ikke før eller siden kommer tæt på en vej og et par billygter? Jeg kunne forestille mig, at det er forklaringen på bl.a. ligustersværmerens mystiske næsten-forsvinden for allerede en 20-30 år siden.. Har nogen af jer prøvet at lave et overslag over, hvor mange sommerfugle, der dræbes af biler på en enkelt sommerdag i DK? Det er rigtig-rigtig mange! På en enkelt tur i 'landet' rammer en bil vel adskillige.. Gang det så op med måske en million.. Alt i alt er det vel ikke så mærkeligt, at der ikke flyver flere end der gør... Skrevet d. 25/8-2012 | Birgit Nielsen | 14/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Min levende fangstfælde på mit husmandssted syd for Frederikssund har givet interessant gevinst 3 gange: Først 23/7 1 Spargania luctuata og dernæst den 25/7 og den 3/8 1 stk Eucarta virgo. Uden hjælp fra Knud Bech havde jeg aldrig opklaret ID-en på dem. Tak Knud :-) Virgoen kan jeg ikke finde i hverken Hoffmeyers, Peder Schous eller Skinners bøger. Derudover er det utrolig lærerigt at røgte fælde hver dag, jeg er blevet meget bedre til ID Skrevet d. 14/8-2012 | Jørgen Strabo | 5/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tisvildeleje Hovedgade,3 august 2012 En duehale (stellatarum)søgende nektar i Cafe Hjørnets blomsterkasser. Skrevet d. 5/8-2012 | David Lyngbye | 23/7-2012 | SJ | Natsommerfugle |
|
På tur i Hedeland ved Hedehusene fandt jeg et område med Engbrandbæger, og på en del af disse var der tæt med larver af Blodplet. Tilbage ved parkeringspladsen fandt vi også blomster og larver. Vi tog 6 larver med hjem for at se dem forpuppe sig og blive til sommerfugle. David, 11 år Skrevet d. 24/7-2012 | Peder Skou | 14/7-2012 | F | Natsommerfugle |
|
Her i eftermiddag ville jeg lige tjekke min brakmark for jacobaeae-larver. Sært nok var der ikke som i de tidligere år i 100-vis på de mange engbrandbæger, hvad dette så kan skyldes. Til gengæld fik jeg en behagelig overraskelse: På brandbægerblomsterne så jeg adskillige imagines af den grønne køllesværmer, så jeg kiggede mig lidt mere omkring og kunne tælle 31 eksemplarer uden at det var nogen systematisk gennemgang af marken. Så den bor der. S'gu! :-)Og hurra for det. Jeg har i de senere år set enkelte eksemplarer af arten på matriklen, men vist ikke mere end 2 på en sæson. Med den stadigt fremadskridende ødelæggelse af vores få rester natur er det nok sjældent at statices danner en ny population men så meget desto mere glædeligt når det sker. Skrevet d. 14/7-2012 | Per Stadel | 3/7-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Bakkeskoven, Hvidovre. Så er der igen massevis (1000+) af larver i forskellig størrelse af blodplet, T. jacobaeae på engbrandbæger. Enkelte planter var allerede godt afgnavede. For bare en uge siden, var der ingen larver at se, så varmen har rigtig sat gang i sagerne. Derimod var der ingen æbleglassværmer B. myopaeformis på pheromon i en gammel have med krogede æble- og pæretræer. Men måske arten ikke er på vingerne endnu? Skrevet d. 3/7-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |