| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | P. Stadel | 19/7-2007 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Møns Klint, Høvblege: Stadig nogle få, mest meget slidte sortplettet blåfugl (M. arion) en enkelt timiankøllesværmer (Z. purpuralis). Derimod store mængder friske admiraler (V. atalanta) og dagpåfugleøje (I. io), og ikke mindst uhyre mængder af gammaugler (P. gamma). Larverne af tidselsommerfugl (V. cardui) er væk og forpuppet, så vi kan glæde os til masser af den om 1-2 uger. Desuden set flere skovblåfugl (C. argiolus) og kejserkåber (A. paphia). I Jydelejet i det fantastiske blomsterflor var der rigtig mange friske admiraler og dagpåfugleøje, og gammauglen fløj nærmest i sværme på blomster, især oksetunge, merian, hjortetrøst og brombær. I en brombærbusk på ca. 1x3 m sad vel 30-40 admiraler + dagpåfugleøje og op mod 100 gammaugler! Flot syn. Skrevet d. 20/7-2007 | Anders Rousing | 19/7-2007 | LFM | Dagsommerfugle |
|
En times vandring i Maribo storskov i området efter Søholt gods, gav følgende observationer. Der var masser af sommerfugle på vingerne, men ikke de stor overraskelser. Masser af friske Admiraler(Atalanta) og Dagpåfugleøjer(Io) i friskeste udgave, ligeledes masser af Nældesommerfugle(Prorsa) i mange forskellige variationer, og Kejserkåber(Paphia) stadig fine.Skovrandøjer (Aegiria) mange, 1. stk. Hvide-c. (C-album) og 2. stk. Hvide Admiraler (Camilla), til min overraskelse var de stadig flot sorte og så friske ud.Ellers de almindelig Hvidvinger,Bredpander og Randøjer. Ingen Iris selvom jeg kiggede endel op..øv. Skrevet d. 19/7-2007 | Steffen Johansen | 18/7-2007 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Ganløse Ore. 1 kejserkåbe (paphia)- 8 admiral (atalanta), så 3 stk. på en blødende eg 1 helt affløjen de andre friske. 2 nældesommerfugl (levana),den ene baskede underligt rundt på skovvejen, ved nærmere eftersyn var røde skovmyre igang med at aflive dyret. 3 skovrandøje (aegeria) både han og hun.- 1 dagpåfugleøje (io). Ganløse By i haven 4 admiral (atalanta) - 1 dagpåfugleøje (io) - 1 det hvide C ( C-album f. hutchinsoni). Skrevet d. 18/7-2007 | Birgit Nielsen | 17/7-2007 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I dag i min have Mosevej 2, Frederikssund, 7 Admiral ( atalanta), helt friske, 1 frisk Skovrandøje, hun, 2. gen. Herudover 1 flot Brun mosaikguldsmed patruljerende over og rundt vores mose. Hilsen Birgit Skrevet d. 17/7-2007 | Frank Desting | 17/7-2007 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
17/7 2007: Eftermiddagstur med Henrik Mathiassen i fint vejr; først var vi oppe i Frederiksdal Skov (Storskov) og se Det Hvide W 1, herudover var der Nældesommerfugl (2. gen) 1 og Admiral 1. Herefter tog vi til Pinseskoven, hvor vi havde 2 flotte Iris på Snogehøjvej. Her også en del Skov- og Engrandøje. Afslutning i Kongelunden med Det Hvide C 2, desværre ingen Hvid Admiral eller Blåhale. Hilsen Frank Skrevet d. 17/7-2007 | Carsten Hviid & Bjarne Skule | 17/7-2007 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Lille Vildmose: 167.2007, en god køretur for at lokke med recenshunner - netop klækket. Vejret var fint, vinden var perfekt - men ingen recens hanner på banen mellem 11.30 og 15.30. Forsøgte flere steder i området. Hvornår har hannerne fløjet i år? Skrevet d. 17/7-2007 | David Boertmann | 15/7-2007 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Hald Egeskov (Viborg) den 15. juli 2007: Blåhale (quercus) talrig og kejserkåbe (paphia) 1 han, der holdt til ud for det sydøstlige skovbryn. Er sidstnævnte ikke i fremgang? Skrevet d. 16/7-2007 | Steffen Johansen | 16/7-2007 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nyvang. Mens jeg stod og var ved at brække nakken i min søgen efter iris, kom en smuk kejserkåbe (paphia) flyvende. Det er første gang jeg ser den på lokaliteten. Og så var der dagens admiral (atalanta) 2 stk. samt 1 nældesommerfugl (levana f. prorsa). I ganløse ore blev det til 10 blåhale (quercus), nul iris, men her er også en beklagelig mangel på foderplanten langs ridestier og veje. Skrevet d. 16/7-2007 | Frank Desting | 16/7-2007 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
15/7 2007: Hareskov Station; 2 Nældesommerfugl (levana), 2. gen. og 1 Det Hvide C. Hilsen Frank Skrevet d. 16/7-2007 | Per Tejlmann | 15/7-2007 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Lumsås/Sonnerup (15.VII) - Hermed lidt adrenalin-chok til dagsommerfuglefolket: Jeg har hvert år gjort det til en vane at kigge forbi det strandstykke i Lumsås hvor jeg helt tilbage i 1982 og 1983 (og måske et tvivlsomt eksemplar i 1984) så M.arion flyve. Således lagde jeg vejen forbi i eftermiddags, sædvanligvis uden de store forhåbninger. Efter et par runder så jeg pludselig på afstand en stor grumset blåfugl med gråbrun underside flyve i lyng-vegetationen. Den var på vej til at blive båret væk af den ret kraftige vestenvind, men måtte ikke slippe væk uden at være blevet bestemt med sikkerhed. Jeg måtte derfor foretage et længdespring af de helt store for at få slået nettet ned over dyret. Desværre var dyret og jeg selv landet midt i en myretue, så nettet var hurtigt fyldt med myrer. Jeg kunne se dyret inde i nettet, så efter at have fået banket både mig selv og nettet fri for myrer, var det tid til at få listet det op i et micros-glas og udløse spændingen. MEN...Det var desværre ikke arion, men derimod et meget friskt eksemplar af blåhalen (N. quercus). Ligheden på afstand var slående og for et øjeblik kom mit adrenalin i kog i håbet om at genfinde denne art på dens gamle levested. Hvad laver en quercus også i lyng-vegetation? Af andre dagsommerfugle har jeg i weekenden udover de almindeligste set: 3 stk. L. camilla, 4 stk. P. c-album, 1 stk. A. paphia, 1 stk. M. aglaja, 1 stk. A. levana, 1 stk. G. rhamni, ca. 10 stk. A. atalanta. Desuden 10 stk. A. statices og 1 stk stribetæge (G. lineatum). Skrevet d. 15/7-2007 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |