| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Per Stadel Nielsen | 17/6-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tja, her i Hvidovre er der ikke meget at komme efter til EMN. Nattens lyslokning druknede i kraftig regn, men idag i Bakkeskoven, der ligger nord for Holbækmotorvejen og vest for Avedøre Havnevej, var der dog flere af både blodplet Thyria jacobaea og den lille olivengrønne ugle Deltote bankiana. Skrevet d. 17/6-2012 | Bjarne Skule | 17/6-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Veksø, Sjælland - flere data til European Moth Nights er nu tastet ind i bugbase her fra haven. Der var et lidt ringere resultat end i går, men Dong leverede en strømafbrydelsefra 23-24, der måske har haft lidt betydning - altså ud over vind og 8 mm regn senere på natten. Dog 21 arter - men i alt flere eksemplarer end i går. Skrevet d. 17/6-2012 | Bjarne Skule | 16/6-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Veksø, Sjælland 15.6.2012 - detvar ikke helt så håbløst som hos Peder Skou, 24 arter blev det til, men kun med få stk. af hver art. Hyggeligt m. en jacobaea, selv om den må have siddet for oven i tragten på den levendefangende fælde - og så er bagkroppen klippet fra resten af dyret. Skrevet d. 16/6-2012 | Peder Skou | 15/6-2012 | F | Natsommerfugle |
|
Marlene Dietrich sang om "Where have all the flowers gone?". Efter den første European Moth nat må jeg spørge "Where have all the moths gone?". I fælden i Åmosen var der 3 (TRE)dyr, 2 c-nigrum og 1 exclamationis, altså de allermest almindelige arter. Det var god nok skyfrit og stille og koldt - men alligevel!!! Måske skulle man begynde at interessere sig for frimærker eller noget helt fjerde. Skrevet d. 15/6-2012 | Bjarne Skule | 14/6-2012 | Natsommerfugle |
|
Fra i nat går det løs. 9. European Moth Nights løber af stablen fra i nat den 14. juni til og med den 18. juni. Fra i nat håber Lepidopterologisk Forening og EMN-holdet i Luzern, at mange vil benytte nætterne til registrering af natsværmere. Se venligst foregående meddelelse for links og flere detaljer. Husk som altid, at ethvert fund, der meldes, indgår i datamaterialet, hvor der jo er en uformel "konkurrence" landene imellem om at levere flest oplysninger, fordelt på flest arter, fra flest lokaliteter og indberettet af flest mulige personer. Med venlig hilsen og på forhånd tak for deltagelsen Bjarne Skule (dansk EMN-ambassadør) Skrevet d. 13/6-2012 Skrevet d. 14/6-2012 | Bjarne Skule | 13/6-2012 | Natsommerfugle |
|
Startskud til European Moths Nights! Så er det sidste nat med fred og ro - fra i morgen håber foreningen og EMN-holdet i Luzern, at mange vil benytte nætterne til registrering af natsværmere. Se venligst foregående meddelelse for links og flere detaljer. Husk som altid, at ethvert fund, der meldes, indgår i datamaterialet, hvor der jo er en uformel "konkurrence" landene imellem om at levere flest oplysninger, fordelt på flest arter, fra flest lokaliteter og indberettet af flest mulige personer. Med venlig hilsen og på forhånd tak for deltagelsen Bjarne Skule (dansk EMN-ambassadør) Skrevet d. 13/6-2012 | Bjarne Skule | 12/6-2012 | Natsommerfugle |
|
European Moth Nights nærmer sig - nu rigtigt meget - fra i overmorgen og 5 nætter frem er det det "9. European Moth Nights" arrangement, der løber af stablen i perioden 14.- 18. juni 2012. Det betyder, at såfremt du har mulighed for at registrere natsommerfugle i disse dage, kan du give data videre til EMN-kontoret. Blot du ser en enkelt dagflyvende gamma-ugle, bør det meldes! Har du fælder, kunne du overveje at lave et tømningsinterval, der passer med perioden (så godt som muligt). Men læs mere på http://www.lepidoptera.dk/emn_invit.htm. Alle data, der tastes ind i Bugbase fra den nævnte periode, går automatisk ind i datasættet til EMN-kontoret. Har du ikke mulighed for selv at taste data ind i Bugbase, kan data sendes i excel-format til den danske EMN-ambassadør, Bjarne Skule på e-mailadressen uglebo(snabel-a)mail.dk. Tabellen til brug for data findes via linket ovenfor. Danmark har de seneste år været det bedst repræsenterede land i undersøgelsen - lad dette ske igen. God natsværmer-jagt. På forhånd tak for indsatsen og med venlig hilsen Bjarne Skule Skrevet d. 12/6-2012 Skrevet d. 12/6-2012 | Peder Skou | 4/6-2012 | F | Natsommerfugle |
|
HJÆLP I forbindelese med en natsværmertur som jeg laver sammen med Svendborg Kommune når de danske natsværmernætter finder sted, så mangler vi til en pressemeddelelse et foto af lyslokning. Hvis nogen kan hjælpe mig med et sådant så send det straks til info@apollobooks.dk Jeg har brug for billedet allerede i dag. Mange hilsner Peder Skrevet d. 4/6-2012 | roland jacobsen | 2/6-2012 | EJ | Natsommerfugle |
|
Her på Samsø er der larvespind af ringspinder mange steder, men jeg har ikke regnet den for interessant. Jeg besøgte Hjortholm i Stavnsfjord for at kigge efter lanestris-larver, fordi Skat Hoffmeyer fandt arten der i 1950érne. Lanestris fandt jeg ikke, men der var larvespind af ringspinder overalt i slåenbuskene. Det foregik fredag d.25.05.2012. Også i Møgelsskår i Nordby Bakker er der mange larvespind. Det var der også sidste år. Skrevet d. 2/6-2012 | Per Stadel Nielsen | 27/5-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
D. 27/5 var jeg en cykeltur rundt på Vestamager for at lede efter larver af ringspinderen Malacosoma neustria. Det lykkedes at finde en larvekoloni i den vestlige del på gråpil samt 3 kolonier på tjørn i Pinseskoven. Formodentlig findes arten mange steder på Vestamager også den nordlige del ved vandrerhjemmet. Jeg vil opfordre andre til at se efter larverne, som lige nu er ret iøjnefaldende, hvis man ved, hvad der skal ses efter. Se vores lille side om arten på www.lepidoptera.dk/neustria.htm Prøv også at lede efter larverne andre steder i Danmark, der er tidligere fundet larvekolonier i Jægerspris og ved Skagen. Der er også fundet mange hanner i fx Frøslev Mose, Mols Bjerge og på Bornholm, men fra disse steder er der ikke meldt om larver eller hunner, de bør dog være der. Larverne lever på mange løvtræer og buske, mest på buske, der står soleksponeret. I øvrigt fandtes en koloni larver af Orthosia miniosa i Bakkeskoven ved Hvidovre. Det er en ganske ung skov, kun 6 år gammel, med en masse forskellige træarter plantet, bl.a. en masse lindetræer. Skrevet d. 2/6-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |