| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 23/7-2019 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag, d. 23/7 (SZ): Med udsigt til træk måtte jeg sydpå. Valget denne dag stod mellem Stevns eller Sydhavsøerne. Sidstnævnte var nok bedst, især til superdyr, men tænkte det ville være meget godt lige at få set hyale på Sjælland. Plejer jo altid at eftersøge træk på LFM, hvor jeg ser mange Colias og den slags hvert år, men det er faktisk nogle år siden jeg har set hyale på Stevns, så det ville nok være klogest at få "lukket det af", inden det bliver alt for vildt med træk på LFM. Således tog jeg toget til Stevns, hvor planen var at luske lidt rundt på gode lokaliteter for træk. Startede på en stor lucernemark, hvor jeg ankom lidt over 9, og besluttede at tage mig god-god tid. Og ved 10-tiden spotter jeg pludselig en kålfugl i infight med et underlig mindre hurtigtflyvende dyr, afstand 200 meter, og løber ud efter kræet. Hunner af hyale kan nogen gange drille lidt på afstand når de ses i dårligt lys, men da jeg kom tættere ind på den, var sagen klar; flot frisk hun af hyale - kanon! Så ikke mere træk på stedet. Mødte også Klaus Hermansen i marken, som var så flink, at han gerne ville køre lidt rundt med mig på Stevns - superflinkt af Klaus med lift. Vi tog til Holtug Kridtbrud. Et rigtig fint træksted hvor jeg har set hyale senest i 2014. Ret hurtigt fandt vi flere viriplaca, som der er stor indflyvning af for tiden - i alt 4 stk. blev spottet - mindst. Ved 12:30-tiden, mens vi står og snakker oppe på plateauet midt i kridtbrudet, kommer der lige pludselig et gult lyn lige forbi os, i høj fart, alert - flot frisk han af hyale. Sætter sig kortvarigt, men pisker afsted ned af klinten, og forsvinder... Hermansen genfinder den dog nogle få minutter senere, hvor han ser den flyve stik syd - og væk. Men fed obs! Herefter kørte vi videre til andre steder på Stevns, for at tjekke nogle nye marker. Og på en meget lille lucernemark, hvor vi virkelig ikke forventede at se noget, finder Klaus nærmest for fødderne af os, en meget nydelig hun af hyale - nr. 3 i dag - tog en lille skodvideo af den. Next stop - Boesdal Kalkbrud. Også godt træksted. En enkelt viriplaca blev det til. Vi kørte videre til nogle andre mindre marker, men fandt ikke flere Colias'er. Men alt i alt en god start med lidt hyale og viriplaca. Der er vel ingen tvivl om, at vi kommer til at vadde i hyale nede på trækstederne den kommende tid. Og med arbejdsindsats skal det nok også være muligt at finde lidt crocea, edusa og måske en Svalehale - men det hélt store spørgsmål i denne omgang er så om vejrforholdene er gode nok til at der kommer superhits herop. Jeg tror det sgu, men de skal også lige findes - som er kunsten! Så tjek blåfuglene for argiades og coridon, tjek kålfuglene for mannii, tjek alle jurtina for lycaon, hold øje med galathea og podalirius, tjek perlemorsommerfugle for laodice and so on! Vi går en sjov tid i møde. Skrevet d. 23/7-2019 | Emil Bjerregård | 21/7-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Til Bjarne: Som nævnt i nedenstående rapport, har jeg også set tityrus på diget her i sommergenerationen. Dit antal af H. morpheus i selve skoven kan jeg ikke overgå for i år, men d. 28/6 så jeg +60 morpheus lige bag ved skoven, ude i Bøtø Nor, efter at have besøgt stedet med adgangstilladelse. Og der kunne let have fløjet >100. Skrevet d. 21/7-2019 | Emil Bjerregård | 21/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Lidt rapport fra Danmark på det sidste (ikke noget vildt), efter at have raidet sommerfugle i Sverige, Albanien og Montenegro de første 2 uger af juli. En minirapport fra sidstnævnte to lande, kan læses i følgende link, hvis nogen skulle have interesse: https://www.facebook.com/groups/518057098321479/?multi_permalinks=2053647601429080¬if_id=1562968950123521¬if_t=feedback_reaction_generic D. 16/7 valgte jeg at tage en hyggetur i Pinseskoven, dels grundet det dårlige vejr fyldt med skyer og småregn, samt jeg lige var landet aftenen forinden i Kastrup. En tur rundt i skoven gav 2 ilia og 1 iris, men skulle kæmpe lidt for det, og finde dem på alternative måder grundet regnvejret. D. 17/7 havde jeg nogle pligter at klare sidst på eftermiddagen, men nåede alligevel en tur i Heatherhill og Valby Hegn. Ved Heatherhill blev det af nævneværdige observationer til 2 argus, 8 idas, +20 agestis og 7 minos. Ved Valby Hegn skulle jeg lige samle lidt årsarter, som jeg ikke havde set i DK endnu grundet det lange udlandsophold. En lille rundtur i skoven gav 2 paphia, 1 camilla, 1 iris, 10 w-album, 5 quercus m.fl. D. 18/7 kørte jeg til Sydfalster i håb om at se lidt træk. Startede på kløver-og lucernemarker ved Idestrup, men ingen sjove trækdyr på disse kanter. Efterfølgende gik jeg en god tur fra Sildestrup Strand, videre ned mod Marielyst Strand, og videre til Bøtø Strand. Desværre er selene fortsat underligt fraværende hernede. Enten har den fået et gevaldigt knæk, så man stadig kan håbe den kan komme op igen, eller også er den helt væk herfra. Samme tendens i år på Lolland-diget. Til gengæld sås lidt tityrus, agestis og aglaja, så det var vel ok. Ikke noget vildt træk; havde jeg dog ikke dummet mig og gået 200 meter yderligere syd for parkeringspladsen ved Bøtø Strand, havde jeg formentlig set den viriplaca som Lars Andersen fandt dagen forinden, og faktisk var stationær dernede i nogle dage. Dumhed bliver straffet. Ærgerligt, det er efterhånden nogle år siden jeg sidst har set viriplaca på diget. Det ser dog ud til der er en del i luften for tiden. Efterfølgende en lille kort aftenobs i Bøtø Nor, hvor en enkelt morpheus lod sig observere, som nød dagens sidste solstråler. D. 19/7 var vejret ikke super fantastisk, men lidt bedre om formiddagen, så tog en lille runde på Hillerød-kanten i Nordsjælland. Ved Skansebakken sås ikke noget særligt først på dagen, men en rundtur i Gribskov omkring Burevang, og senere længere sydpå ved Odderdam Vang, gav lidt virgaureae og paphia. Så lidt flyver der da endnu i Gribskov, selvom det efterhånden er en jævnt kedelig sommerfugleskov. Ledte også en del efter idas som sidst er fundet i skoven i 2006, men det lykkedes desværre ikke at genfinde den, omend jeg heller ikke havde forventet det. Den er nok forsvundet fra Gribskov. D. 20/7 var det Stevns det gjaldt. Først brugte jeg et par timer på en stor fed lucernemark, men ingen Colias'er eller andre rare sager, var i sigte. Efterfølgende kørte jeg til Holtug Kridtbrud inden vejret blev dårligt. Men heller ikke noget træk at melde herfra. Men der har da allerede været lidt trækdyr i luften hist og pist, men ikke noget helt vildt endnu. Det satser vi dog på ændrer sig i næste uge! Skrevet d. 21/7-2019 | Bjarne Skule | 21/7-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Bøtøskovens naturpark: Fredag formiddag så jeg Lycaena tityrus (sort ildfugl) - en superfrisk han. Er det første "record" af sommerkuldet? Forårskuldet var talrigt inde i skoven - mon sommerkuldet bliver lige så talrigt? Det kan kun indtastninger i "Bugbase" vise - vær rare at indberette jeres iagttagelser. Dette gælder selvfølgelig også iagttagelser af H. morpheus (spejlbredpande)- mit max. inde i skoven er 10 eksemplarer på 1 dag. Alle data er med til at sikre, at naturplejen i Bøtøskovens Naturpark under Den danske Naturfond, målrettes netop de spændende arter af dagsommerfugle i området. På forhånd tak Bjarne Skrevet d. 21/7-2019 | Gitte Rønsholdt | 21/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Blodplet larver fundet i vor have i Holstebro. Skrevet d. 21/7-2019 | Marina | 21/7-2019 | F | Dagsommerfugle |
|
Blodplet larver i vores have i Berlin 5463 Skrevet d. 21/7-2019 | Elise Mortensen | 20/7-2019 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Blodplet larver (mange) set på Ventrupparken ved søen ca. 100 meter fra Silvan. Skrevet d. 20/7-2019 | Betina Juhl | 19/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Her hos os vrimler det med Blodplet larver. 6753 Agerbæk Skrevet d. 19/7-2019 | Ann Joensen | 18/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Hej, vi har set larver af Blodplet sommerfuglen. Ved Grønbæk put & take, under postnr. 8643 Ans Skrevet d. 18/7-2019 | Bent Sloth Larsen | 13/7-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En hurtig tur i Sperrestrup Skov afslørede de forventede arter på denne tid af året. Det mest bemærkelsesværdige var dog antallet af Tidselfugle, vel at mærke nyklækkede og fantastiske i farverne og især at disse næsten uden undtagelse var mindre i størrelse end den gennemsnitlige størrelse på "forældrene", altså indvandringsbølgen. Øvrige observerede arter: Atalanta, Rhamni, Brassicae, Rapae, Jurtina, Hyperantus Skrevet d. 14/7-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |