| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Per Stadel | 18/8-2010 | NWZ | Meddelelse |
|
Grunden til at jeg spørger er, at man har indhegnet foreløbig hele den nordlige del af naturområdet 'Korevlerne' med henblik på et EU-støttet Natura 2000-projekt, hvor en horde kvæg vil blive sluppet løs på området for delvist at citat: bide det helt ned..<br> Hvis man læser plejeplanen, som meget let kan findes på kommunens hjemmeside, så fremgår det, at græsningen primært er for et bekæmpe rynket rose, hvilket man haft stort held med i Tyskland med nogle særlige kreaturer. Der står desuden flg: Afgræsning Life projektet bygger på, at der etableres afgræsning hele året med såkaldt robust kvæg. Hensigten er, at buske og træer skal holdes i ave, og at urter og græsser skal græsses helt ned om vinteren i nogle områder. Derved får rosetplanter og andre lave vækster mulighed for at gro om foråret og engfugle og padder får mulighed for at yngle. Ved et meget lavt græsningstryk på 0,25 til 0,5 storkreatur pr. hektar vokser urter og græs så hurtigt i forsommeren, at nogle arealer gror til i høje urter og græs. Det giver mulighed for at planterne kan blomstre, og for at der stadig er levesteder for sommerfugle og andre insekter. Om efteråret stopper græsser og urter væksten, og så græsser kvæget i bund på større arealer. Helårsgræsning kan blive problematisk, fordi størstedelen af arealerne bliver oversvømmet ved stormflod. Det skete to gange i vinteren 2007-08, og er måske noget som vil ske lige så tit fremover. Desuden forudsætter afgræsning i vinterhalvåret, at der føres et nøje tilsyn med dyrenes sundhedstilstand, så utrivelige dyr straks bliver fjernet fra arealerne. Alternativet kunne være at øge græsningstrykket efter juli måned og tage dyrene hjem omkring 1. november. Men i en mild vinter fortsætter græsvæksten så græsset er højt om foråret, samtidigt med at buskene bliver ikke bidt så meget. Med øget græsningstryk om efteråret bliver græsset desuden bidt helt ned over større arealer. Det kan gå ud over køllesværmere og andre insekter som har pupper i græsset. Det vurderes desuden, at et lavt græsningstryk vil være hensigtsmæssigt for at undgå for meget slid på den sårbare flora i den grå klit. Konflikterne med publikum bliver også færre med et lille antal dyr. Den nordlige fold dækker ca. 52 ha landjord, hvoraf ca. 25 ha kan være udgangspunkt for beregning af græsningstrykket. Baseret på helårsgræsning kan antallet af dyr i den nordlige fold være 7-13 stk. Den sydlige fold dækker ca. 43 ha landjord, hvoraf ca. 20 ha kan være udgangspunkt for beregning af græsningstrykket. Antallet af dyr i den sydlige fold kan altså være 5-10 stk. baseret på helårsgræsning. Det vil være hensigtsmæssigt, at det ophobede førne-lag af vissent græs bliver omsat i løbet af det første eller de to første år ved efterårs eller vintergræsning. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at starte afgræsningen med et højere græsningstryk end ovennævnte. Jeg synes intentionerne med plejen er helt OK, om det så kan/bliver overholdt, må man selvfølgelig stole på. Det ville være rart, om sagerne blev undersøgt bare lidt nøjere, før der blæses i trompet! Hilsen, Per Skrevet d. 18/8-2010 | Klaus Hermansen | 8/8-2010 | Meddelelse |
|
Til lykke med livornica Bjarne og Carsten, ja det vælter ind med trækdyr i disse dage ... Skrevet d. 8/8-2010 | Thomas Stenild | 6/8-2010 | Meddelelse |
|
Jeg skal en tur til Læsø imorgen Lørdag den 7/8 og kunne godt tænke mig at se sørgekåbe. Er der nogle der har nogle gode steder. Mvh Thomas acidtechnothomas@hotmail.com Skrevet d. 6/8-2010 | Anandi Kristensen | 26/7-2010 | Meddelelse |
|
I juli måned er observeret mange blodplet-larver på engbrandbæger ved et nyt område ved Halgård Bæk. For et par år siden blev der etableret en ny sø i området, og på de nye flader kom en masse engbrandbæger, hvorpå der vrimlede med blodplet-larver. I dag er der spredte engbrandbæger med en del larver på. Skrevet d. 26/7-2010 | Ida Mikkelsen | 23/7-2010 | SZ | Meddelelse |
|
Jeghar i min have fundet en del Blodpletsommerfuglelarver,de sidder alle på den vilde plante Stolt Henrik. Jeg bor i Hårlev på Stevns. Skrevet d. 23/7-2010 | Ida Mikkelsen | 23/7-2010 | SZ | Meddelelse |
|
Jeghar i min have fundet en del Blodletsommerfuglelarver,de sidder alle på den vilde plante Stolt Henrik. Jeg bor i Hårlev på Stevns. Skrevet d. 23/7-2010 | Hanne Madsen | 19/7-2010 | Meddelelse |
|
Mange Blodplet-larver på Livø på Eng-Brandbæger. Nogle af planterne var helt spist op (Fundet dem den 12.07.2010). Over 500 larver. Det virket som om de kom i "konflikt" med hinanden, når de kom for tætt på hinanden - de reagerte ihvertfald... Har også fundet Blodpletlarver i Eskær Skov og Mosbjerg Landbrugs- og landskabsmuseums område ved siden af Eskær Skov (Hjørring kommune) idag og i går. Her er kun få planter spist opp men der er også mange Blodpletlarver. Men oftes bare et par stykker på hver plante. Her observerede jeg at larverne flytter sig aktivt fra plante til plante. Skrevet d. 19/7-2010 | Bjarne Skule | 16/7-2010 | Meddelelse |
|
Årets fangster af natdyr giver lidt stof til eftertanke. Fx er albipuncta og ambigua på Lolland/Falster extremt fåtallige - beyder vores kolde vinter, at mange af de nyindvandrede er presset tilbage? Til gengæld har fx Z. pyrina og S. ligustri hyppighedsår på same kanter, men også E. virgo (der jo er en ægte fastlandsklimaart) er talrig netop nu. Det bliver spændende at se M.l-album, N. jantina m.fl. efterhånden som sæsonen skrider frem. Skrevet d. 16/7-2010 | Martin Bjerg | 16/7-2010 | NEZ | Meddelelse |
|
Hej Peder. Jo de sugede lidt, men mest fór de bare rundt i træet og jagede hinanden, men det var måske antallet, der fik det til at gå jagt og gang i den i stedet for skafning. Har faktisk set det en enkelt gang før, i en af de kæmpestore linde i Løgnor, hvor der også var et mylder af paphia'er. Skrevet d. 16/7-2010 | charlotte | 12/7-2010 | Meddelelse |
|
Fundet to seksplettet køllesværmer ved Nyborg den 12 juli 2010 Skrevet d. 15/7-2010 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |