Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Mikkel Fiil Iversen 2/9-2009 NEZ Natsommerfugle
Tirsdag d.01-09

En tur til V.Amager, på jagt efter Blåt Ordensbånd Catocala fraxini gav 2 stk. meget flotte, men så blev det regnvejr, (nøjagtigt som de havde lovet) "dame it" og så var det slut, på en ellers dejlig mild aften
Skrevet d. 2/9-2009

Erling Krabbe 1/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Det var et forsøg værd at bruge en af sine resterende feriedage og tage på sommerfugletur på denne måske årets sidste sommerdag. Var med Mikkel Lausten endnu engang på Hyllekrog på Sydlolland samt rundt på Stevns til lucernemarker efter høsommerfugle og hvad der ellers måtte dukke op. På Stevns fandt vi fem lucernemarker - nogle har været slået, men er atter ved at komme i blomst, mens enkelte var i fuldt flor. På en af dem fløj tre Orange Høsommerfugle (Colias croceus) hanner - to af dem godt affløjne, men de er her endnu!

Desuden 50 rapae, 1 rhamni, 2 io, 15 cardui, 10 urticae og en enkelt icarus.

Hastigt videre til Hyllekrog, som vi nåede frem til ved 13-tiden. Stor var vores skuffelse, da vi erfarede at digerne med det flotte blomsterflor lige var blevet slået, så alt sommerfugleliv var borte. Man må undre sig over at digelauget slår vegetationen så tidligt - det kunne vel sagtens vente et par uger endnu. Det er i hvert fald ikke særligt naturvenligt!

Heldigvis var der ikke blevet slået på selve Hyllekrogtangen, så vi tog en lang tur ud langs den. Høgeurterne er ved at går i frø, men der er stadig mange blomster, også andre arter. Der var stadig masser af tidselsommerfugle (Cardui), ca. 200, og Lille Kålsommerfugl (rapae), også ca. 200. Derudover 1 stk helt frisk c-album, som havde forvildet sig langt ud på tangen og sad på en strandsennep på sandstranden og sugede nektar. Højst usædvanligt - kunne det mon være en tilflyver syd fra?

Desuden stadig mange phlaeas (40) og lathonia(20) i sandet, samt 15 napi, 2 io, 15 atalanta, 40 urticae, 15 pamphilus og en enkelt icarus.

På hjemturen slog vi et smut omkring lucernemarken ved Øster Ulslev på Lolland, men den var lige blevet høstet og barberet helt ned, så det var slut med høsommerfuglene der.

Nåede derudover lige en kæmpe lucernemark i fuldt flor på Stevns på vej hjem, men det var sent på dagen, så det gav ikke rigtigt noget.

Hvis vi får et godt og varmt septembervejr er det nok værd at følge om der begynder at flyve en ny generation af hyale og croceus i midten af september.
Skrevet d. 1/9-2009

Svend Kaaber 1/9-2009 EJ Dagsommerfugle
Nationalparken Mols bjerge 1.september 2009

I det smukke sensommeragtige vejr kunne vi til morgen følge, hvordan Admiralerne allerede fra kl. 09 tankede op til rejsen på den forsinket blomstrende buddleyabusk i haven her i Århus V.,hvor der for første gang i år var 3-4 eksemplarer mellem de mange Nældens takvinger. Artens ophold varede kun 3-4 minutter, hvorefter den blev afløst af nye tilflyvere.

På Mols var der effter kl. 12 kun få Admiraler i den gode luzernemark, som endnu ikke er blevet høstet. Den rummede mest Store kålsommerfugle og Nældens takvinger, samt fortsat en del (10-20) Tidselfugle,fra ganske nyklækkede til totalt affløjne.De fleste var næsten lige så mørke i farve- og tegningsmønstret som Nældens takvinge. I alt var der 14 arter på vingerne i dag.

Den hyppigste var Storplettet perlemorfugl, som lokalt fløj i snesevis på en mark med 3-årige Nordmannsgraner. Marken var i foråret sprøjtet med 'Round-up', men rummede i dag en frodig vækst af enårige markukrudtsplanter, herunder et stort antal Alm.Stedmoder- og Ager-stedmoderblomst, men også meget Filtet Kongelys. Måske kan denne tidstypiske og oversete habitat tiltrække mere interessante sommerfuglearter i løbet af de 7-8 år, der går før granplanterne skygger denne underbevoksning væk. Måske overlever Clossiana dia på sådanne habitater på Lolland og Falster? Jeg tvivler på, at der er blevet ledt efter arten på dén slags steder.
Skrevet d. 1/9-2009

Steffen Johansen 1/9-2009 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse By. Så kom den første efterårsbebuder til haven. På sukkerlokningen sidder 1 frisk klækket det hvide C ( C-album) i selskab med 4 admiraler (atalanta). På havens blomster ses 32 nældens takvinge (urticae) - 1 dagpåfugleøje (io) - 3 tidselsommerfugle (cardui).
Skrevet d. 1/9-2009

Jørgen Krogh 1/9-2009 NEZ Dagsommerfugle
Flot septemberdag ved Dyndet nær Borup med frokost blandt rhamni, levana, atalanta og lathonia.



Lucernemarktip (selvom høsommerfuglesæsonen åbenbart går stærkt på hæld): Mark mellem Osted og Bregnetved/Borup v. kilometersten 1,8. Pænt stor mark, men "desværre" uden ret mange blottede/tynde partier.
Skrevet d. 1/9-2009

P. Stadel & Hans Peter Ravn 1/9-2009 LFM Natsommerfugle
Vi har i perioden 9/8-30/8 har feromonfælder til egeprocessionsspinderen T. processionea ophængt i Fanefjord Skov, Hannenov Skov, Korselitze Østerskov, Mellemskoven, Maltrup Skov og Kristianssæde Skov på egnede steder med egebevoksning. Desværre (eller heldigvi?) var der ingen hanner i nogen af fælderne, så det tyder på, at arten i hvert fald ikke er etableret i de pgl. skove. Men det er jo også en slags information.

Arten angives nu at være et problem i Hamborg-området og i London og omegn, bl.a. i parkerne, hvortil den menes at være indslæbt.
Skrevet d. 1/9-2009

Allan Bornø Clausen 31/8-2009 Dagsommerfugle
Omkring hyale fouragering: Godt I spørger til planten for det kan ikke nytte noget at jeg bare slynger upræcise sandheder ud. Ved nærmere eftertanke og syn må jeg indrømme at der er tale om Høstborst som stå i blomstrende tæpper herude.

En naktarplante som mange dagsommerfugle søger til og som jo holder langt ud i efteråret. Den smalbladede høgeurt stå gerne på mere sandet mager bund og er efter min erfaring knap så attraktiv for dyrerne med mindre den som på Lollandsdiget var næsten enerådig. Her kunne den trække bla. coliasarterne som jeg så ved selvsyn først i august.

Hilsen

Allan
Skrevet d. 1/9-2009

Klaus Hermansen 31/8-2009 SZ Dagsommerfugle
Ang. hyale - jeg har faktisk set de fleste hyale i år i de "forhutlede" lucernemarker, ligesom croceus. Jeg har også set hyale flyvende over tætte lucernemarker, som jeg "er vant til". Begge arter kan formodentlig bedst lide marker med bare partier, der giver et varmt mikroklima.
Skrevet d. 31/8-2009

Jan Fischer Rasmussen 31/8-2009 Dagsommerfugle
Allan: når du siger i høgeurten, mener du så smalbladet høgeurt? Det er i hvert fald i den man ser de fleste crocea på diget på Lolland.
Skrevet d. 31/8-2009

Allan Bornø Clausen 29/8-2009 NEZ Dagsommerfugle
Fredag 28 aug kl. 10.30, Slangerup Ås:

1 stk gul høsommerfugl, C hyale. Ikke i lucernen men i høgeurterne !
Skrevet d. 29/8-2009

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste