Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Martin Bjerg 6/4-2021 NEZ Dagsommerfugle
Så kom årets sjette art på listen; en cardamines-hun på matriklen i dag i Frederiksværk i 5 graders varme og kuling lige på kanten af en haglbyge. Ellers startede dagsommerfuglesæsonen med urticae og c-album den 22. februar efterfulgt af rhamni den 25. marts, rapae den 30. marts og io den 31. marts.
Skrevet d. 6/4-2021

Arne Viborg 30/3-2021 NEZ Dagsommerfugle
En tur i Lyngby Åmose resulterede i 2 det hvide c (P. c-album), 4 nældens takvinge (A. urticae) og 6-7 citronsommefugle (G. rhamni).

Ellers mange frøer, et par af hvinand, lidt spætmejser, og flagspætter samt en enkelt træløber.
Skrevet d. 6/4-2021

Jan F. Rasmussen 0/0-0000 LFM Dagsommerfugle
En tur til Falster (Horreby Lyng og Borremosen/Listrup Lyng/Hannenov Skov) gav masser af rhamni (30+), 1 urticae, 1 c-album (Hannenov) og enkelte parthenias i både Horreby Lyng og Listrup Lyng. Derudover bl. a. alle 5 danske krybdyr: Hugorm og skovfirben i Horreby Lyng, snog i Hannenov, stålorm i Listrup Lyng, mens markfiben måtte findes på Sydsjælland, da det er forsvundet fra Falster.
Skrevet d. 6/4-2021

Jørgen Krogh 30/3-2021 EJ Dagsommerfugle
På påskeferien gav min tur i Mols Bjerge ca. et dusin rhamni, knap så mange urticae, en io, en (slidt) c-album samt - som dagens største overraskelse - en delikat og (naturligvis) dugfrisk argiolus, vel et par uger tidligere end jeg plejer at begynde at se den. Ingen antiopa, som jeg ellers havde drømt lidt om. 5 arter på en tur, inden marts er helt slut - det har jeg ikke været vant til. God sæson til alle derude ...
Skrevet d. 30/3-2021

Steffen Johansen 28/3-2021 NEZ Dagsommerfugle
Farum Stationstorv 25-03-2021. Ved kejserbuske 8 nældens takvinge (urticae). 2 citronsommerfugl (rhamni).

26-03-2021. Ganløse Ore 1 citronsommerfugl (rhamni) - 1 nældens takvinge (urticae). Dagens overraskelse 1 admiral (atalanta)nød solen langs en skovvej.
Skrevet d. 28/3-2021

Jørgen Krogh 25/3-2021 NEZ Dagsommerfugle
I Himmelev Skov ved Roskilde så jeg min første c-album i år. Tænk at den trods alt kan have så flotte farver efter en lang overvintring. Desuden myriader af urticae, på et tidspunkt havde jeg 4 flyvende omkring mig på en græsmark.
Skrevet d. 25/3-2021

Bjarne Skule 25/3-2021 Meddelelse
Bortgives:

Min gode, gamle HONDA EM500 har ikke kørt, siden jeg investerede i en i1000 for en del år siden.

Jeg rydder op og ønsker af forære den til et medlem, der kunne få gavn af den.



Der er gnist på tændrøret, og der burde ikke være noget galt med den, men startet, den har jeg ikke.

Da foreningens Forum ikke længere er i drift, vælger jeg at skrive disse linier her på obs. siden.



Mvh

Bjarne mobil 2232 1678


Skrevet d. 25/3-2021

Bjarne Skule 25/3-2021 NEZ Dagsommerfugle
Veksø, Sjælland.

Endelig dagdyr også her i haven. På de blå botaniske Crocus var der to urticae og en rhamni. Desuden året første honningbi her og adskillige fluer.

Super herligt.

Behøver jeg at nævne, at på de flotte, store Crocus var der intet liv?



Jeg ønsker alle en god sæson


Skrevet d. 25/3-2021

Bjarne Skule 22/3-2021 Meddelelse
Kære alle,

de fleste af os fortæller sikkert jævnligt om sommerfugle til "udenforstående".

De fleste synes, de store sommerfugle er fantastiske - men hvad med de små? Derfor er der her et link til "verdens mindste sommerfugle" - en ny videnskabelig artikel:

https://www.researchgate.net/publication/350019216_What_are_the_smallest_moths_Lepidoptera_in_the_world



God læse- og lærelyst

Bjarne
Skrevet d. 22/3-2021

Kasper Nyberg 21/3-2021 B Natsommerfugle
Jeg har i dag været i Paradisbakkerne for at fortsætte min søgen efter s. melanocephela der ikke har været fundet i dette område i flere år. I dag lykkedes det endelig, jeg fandt 3 larver og flere gamle flyvehuller i et lille krat hvor der var ryddet en pyntegrønts plantage. godt at vide at arten stadig er tilstede i Paradisbakkerne. fotos mv. findes på min side på Facebook https://www.facebook.com/Themacroverse
Skrevet d. 21/3-2021

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste