Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Birgit Nielsen 28/10-2011 NEZ Natsommerfugle
På min gårdsplads syd for Frederikssund på de hvidkalkede mure oplyst af sparelamper 8 stk poecilocampa populi sammen med 3 stk brumata. Førstnævnte ser bare så hyggelige ud sådan som de putter sig i alt deres pelsværk.
Skrevet d. 28/10-2011

Ole Fogh Nielsen 2/10-2011 EJ Natsommerfugle
1 stk. fin og nyklækket Lille Køllesværmer (Z. viciae) fundet og indsamlet ved Salten Profilet vest for Gl. Ry. Det må vist siges at være et temmelig godt stykke uden for den normale flyvetid!!!!
Skrevet d. 3/10-2011

Svend Kaaber 2/10-2011 EJ Natsommerfugle
I disse smukke sensommerdage er dagsommerfuglene på ny ved at vise sig på min parcel i udkanten af Aarhus.I dag har der været besøg af både nældens takvinge, det hvide c og et par dagpåfugleøjer.Selv er jeg fortsat stærkt handicappet efter mit slagtilfælde den 8.maj og har først i går fået ryddet op i det indsamlede materiale af galler o.l. som jeg indsamlede i april før sygdommen overrumplede mig. Den 18. april var jeg ved Øer s.f.Ebeltoft, hvor jeg på de blomstrende krybepil fandt en galle, som blev bestemt til Synanthedon flaviventris, som fra fra det jyske område kun er kendt fra Anholt.På grund af de efterfølgende begivenheder fik jeg først set til gallen i går. Den var tørret helt ind, men inden i den lå (og ligger stadig)en lille nydelig S. flaviventris, som ikke har haft kræfter til at sprænge sit exuvium, da den klækkede engang i sommer. Men fundet er altså godt nok, og forhåbentlig lever jeg længe nok - til om to år at finde arten igen derude.Men det bliver nok mit eneste bidrag i 2011 til det funistiske arbejde, bortset fra den bog om NATIONALPARK MOLS BJERGEs sommmerfuglefauna, som p.t.er på trapperne og forhåbentlig udkommer inden årets udgang.

Med ønsket om en fortsat smuk oktober til alle.
Skrevet d. 2/10-2011

Erik Steen Larsen 26/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Min lille dumme rækkehushave i det velfriserede Hørsholm har ikke skuffet de sidste par dage: 24/9: Eremita 1, sertata 1. 25/9: C-album 1 og så til aften 26/9: Virgo 1.

Nu behøver jeg snart ikke køre ud på tur længere!...
Skrevet d. 27/9-2011

Per Stadel 27/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Lidt status for salatuglen Hecatera dysodea og tanker efter at have (mere eller mindre) befundet mig som fange midt i cykelgedemarkedet!

Arten har denne sommer tilsyneladende haft det ret skidt. I min have (midt mellem Holte, Nærum og Virum), hvor der ellers har været rigeligt med larver de senere år, har jeg kun fundet ganske få halv- eller helstore larver, og det kun i de sidste par uger. Der blev lagt rigeligt med æg på planterne fra først i august og enkelte grupper af bitte små larver kunne efterfølgende findes, men de forsvandt meget hurtigt. Antagelig har de kraftige regnskyl spulet larverne af planterne?

Men man kan vel ikke tilskrive vejret eller klimaforandringerne, at der nu er sat ny rekord (?) i at tage hul på jule-gejlet: Aldi kørte i sidste uge pebernødder, brunekager, marcipan og andet julesnask i stilling! Så er vi da sikre på, at når vi når til december, så er kvalmegrænsen nået indtil flere gange (please, ikke brunekager og pebernødder til julemødet ;-) ). Ak ja, glædelig jul...
Skrevet d. 27/9-2011

Bjarne Skule 17/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Veksø, Sjælland. Primo sept. 2011. Der er jo ikke meget gang i natsommerfuglene for tiden. Tre nætter i den forløbne uge gav 1 vårflue og 1 ådselsbille på lys i haven.

Ti gengæld er der larver mange steder, og bemærkelsesværdigt er det, at der er larver på planter, man ikke normalt ser blive spist: Estragon (Artemisia dracunculus) og Tamarix (gallica, tror jeg) - i begge tilfælde en del larver i forskellige stadier - men i alle tilfælde af Melanchra persicariae (pileurtugle - sic!). Biston betularia (birkemåler)på ildtorn (Pyracantha coccinea).
Skrevet d. 17/9-2011

Magnus Vest Hebsgaard 6/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Dryobotodes eremita har tilsyneladende fået gang i en fast bestand på Melby Overdrev, idet der de seneste par dage er observeret mindst 8 eksemplarer på lokaliteten.
Skrevet d. 6/9-2011

Bjarne Skule 3/9-2011 Natsommerfugle
European Moth Nights er overstået for i år.

Allerede nu har 19 samlere bidraget med præcist 700 records fordelt på 183 arter - spændende bliver det at se, hvor høje tal vi i år kan nå op på.

Desværre var vejret jo ikke overvældende fint de fleste af nætterne - men der er sikkert mange flere sommerfugle-entusiaster, der har gjort blot få observationer (dagflyvende arter, fx. gamma-ugler, bør også registreres).

Taster du ikke selv ind i Bugbase, kan oplysninger mailes til undertegnede.

På forhånd tak.

Bjarne

e-mail: uglebo(snabela)mail(punktum)dk
Skrevet d. 3/9-2011

Bjarne Skule 28/8-2011 Natsommerfugle
8. European Moth Nights 2011



25.-29. august



er godt i gang - desværre har jeg været på lejrskole og har ikke kunnet fungere som "chef-indpisker" i perioden.



Men overvej om du i aften eller i morgen aften ikke skulle have mulighed for at tænde lys eller hænge sukkerlokning ud, iagttage de lokkede dyr og gøre notater. Og selvfølgelig: ser du "natdyr" - fx gamma-ugler om dagen, er disse også gode "records".



Der kan læses meget mere om projektet, og der kan downloades et regneark til brug for indrapportering af fund via Lepidopterologisk Forenings hjemmesides forside.



Men allerbedst og allernemmest:

Tast dine oplysninger ind i foreningens database (Bugbase) - så kommer data også vores egen vidensbank til gode. Herfra kan vi let fremdrage data til EMN, så du kun skal skrive tingene een gang.



På forhånd tak og god "arbejdslyst"



Bjarne Skule

Dansk EMN ambassadør


Skrevet d. 28/8-2011

Jan Trepax 28/8-2011 F Natsommerfugle
Sorry, fik tastet forkert UTM på Gulstav, ville ikke lave dem om da jeg er usikker på om de så står der to gange, det er mine første tastninger nogensinde, så jeg er lidt grøn, håber i finder ud af det
Skrevet d. 28/8-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste