| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 8/5-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporet for i dag d. 8/5: Vejret så igen godt nok sølle ud, som vanligt her for tiden, men det så dog ud til der kunne blive nogle solhuller hist og her på Midtsjælland, så valgte at fokusere på at lave en ordentlig optælling af Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) ved Store Bøgeskov nord for Tingsted, og sætte tilpas med timer af til dét. Vejret var noget blandet; der var da en del solhuller, men desværre dominerede skyerne lige lovlig meget. Det kostede formentlig noget på optællingen, men ikke desto mindre lykkedes det på systematisk optælling at nå op på +53 euphrosyne i dag i skoven, ved at tjekke alle skovveje, diverse lysninger, rydninger og mindre lommer; 2 eks. i smålommer syd for Procesvejen, 19 eks. Lerbæks Mose, 4 eks. i ny rydning nord for Lerbæks Mose, 1 eks. på Risbjergvej lige øst for Jødehul, 3 eks. i smålommer øst for Risbjergvej lige syd for Gl. Kildevej og 24 eks. på det "superhemmelige" sted sydligt i skoven. Under optimale vejrforhold tror jeg, at jeg kunne have nærmet mig de 100... Så arten flyver stadigvæk meget spredt i skoven, både i de store lysninger og langs skovveje, men også i mindre lommer rundt omkring. Super! Altså stadigvæk én rigtig god lokalitet tilbage i DK. ...og endelig ser det ud til at vejret nu vender her i weekenden, så man kan komme ud på nogle kombi-ture. Skrevet d. 8/5-2019 | Emil Bjerregård | 8/5-2019 | Dagsommerfugle |
|
Godt nok ikke sjovt vejr for tiden, men her er lidt smårapporter fra det sidste: 3/5: NEZ 1 stk. Callophrys rubi i Malmmosen ved Holte i gråvejr. 5/5: NEZ 25 rubi, 5 lathonia og 1 phlaeas på Melby Overdrev, og +15 rubi i Bølleljungen. Desværre fandt jeg hverken tages eller malvae ude på overdrevet, trods fine mængder sol, men det blæste for meget til det projekt. 6/5: NEZ 1 rubi i Nørresø, Gadevang. 7/5: LFM Dårligt nyt fra Falster! Med udsigt til bare en smule sol, valgte jeg at fokusere på det østlige Falster, for at lave en optælling af de 3 tilbageværende populationer på øen af Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne). Det viste sig dog at der ikke skulle blive ret meget "optælling" over det. Startede mod nord i Corselitze Østerskov. Gennemsøgte i første omgang hele det gamle kerneområde ved den store lysning omkring Fyrvejen-Forreste Vej-Batterivej minutiøst, hvor jeg for bare to år siden d. 25/5 - 2017 noterede +20 euphrosyne, og stadig havde et par dyr i 2018 i den østlige ende, men jeg tvivler på den stadig er i det gamle kerneområde af Corselitze Østerskov. Jeg fandt absolut intet, og de burde sgu have været der. Suk. Tjekkede efterfølgende den nordlige ende af Corselitze Østerskov, hvor John Faldborg i weekenden fandt en helt ny rydning NV for krydset Forreste Vej-Hejrelinien, som der fløj euphrosyne på, og vha. hans positionsangivelse lykkedes det da også til allersidst at finde én (1!) sølle euphrosyne. Så den er altså stadig i Corselitze Østerskov, men det hele hænger i en meget tynd tråd. Efter Corselitze Østerskov kørte jeg sydpå til Mellemskoven, hvor der stadig er en meget lille bestand af euphrosyne inde i Donnemosen, som i historisk forstand mest er kendt for sin exceptionelle forekomst af Slåensommerfugl (Satyrium pruni) tilbage i 1942. Desværre havde jeg ikke held med at støve euphrosyne op i Mellemskoven i dag, men det var også blevet lidt småsent, da jeg havde brugt for meget tid i Corselitze Østerskov, og blæsten havde taget til. Men arten er stadigvæk i Mellemskoven, da John så ét enkelt individ i weekenden. Sluttede dagen ved Corselitze Hovedskov. Her fløj euphrosyne strålende talrigt for bare 5 år siden (noterede +85 individer d. 17/5 - 2014), men er gået markant tilbage siden. Dengang fløj den talstærkt på 3 rydninger i området, men forsvandt mere eller mindre fra den ene i 2016, den anden i 2017, således at den hovedsageligt i hvert fald, de senere år kun har været at finde på én eneste rydning i skoven. Her fløj den forsat i pænt antal i 2017, men i 2018 så jeg kun ét individ her, og i dag fandt jeg INGEN euphrosyne; NUL, ZERO, ZERO. Vejforholdene var blevet ret gode igen, så det var godt nok skuffende, omend det var forventet. Og John havde heller ikke heldet med sig i denne skov i weekenden. Det er også fuldkomment ødelagt af tilgroning herinde, så jeg frygter virkelig den er væk fra Corselitze Hovedskov, men jeg bør naturligvis komme forbi om en uges tid i godt vejr, og lige tjekke op igen. Skulle jeg finde et dyr eller to, er det teknisk set egentlig lidt ligegyldigt, da den alligevel er færdig her. Mine optællinger fra Corselitze Hovedskov siden atlas-projektets begyndelse ser således ud: 17/5 - 2014: 85 eks. fordelt på 20 eks. ved Lysning-I, 25 eks. ved Lysning-II og 40 eks. ved Lysning-III. 20/5 - 2015. 31 eks. fordelt på 7 eks. ved Lysning-I, 4 eks. ved Lysning-II og 20 eks. ved Lysning-III. 22/5 - 2016. 12 eks. fordelt på 3 eks. ved Lysning-I, 2 eks. ved Lysning-II og 7 eks. ved Lysning-III. 25/5 - 2017. 8 eks. fordelt på 0 eks. ved Lysning-I, 7 eks. ved Lysning-II og 1 eks. ved Lysning-III. 18/5 - 2018. 1 eks. fordelt på 0 eks. ved Lysning-I, 1 eks. ved Lysning-II og 0 eks. ved Lysning-III. 7/5 - 2019. 0 eks. Så...turen varede i alt 15 timer og resultatet blev én euphrosyne. Det var godt nok sølle. Det er ved at være hélt slut. Jeg regner bestemt med at arten forsvinder fra Falster engang i begyndelsen af 20'erne. Det er en skandale at det kan få lov til at ske. Skrevet d. 8/5-2019 | Jørgen Krogh | 5/5-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
I Kårup Skov ved Ordrup så jeg mine første megera og phlaeas i år. Desuden aegeria, cardamines og rapae. Skrevet d. 5/5-2019 | Emil Bjerregård | 1/5-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for d. 1/5 (NWZ): Med udsigt til gråvejr og storm valgte jeg at tage en runde på Røsnæs. Startede ved Vindekilde mod vest. Vejret var udueligt, men armoricanus kan man altid finde, så det lykkedes at få trampet et enkelt eksemplar op. Også min første icarus i år blev det til, i form af en hun. Herefter kørte jeg til Horsedalen. Godt nok var der kommet lidt sol, men vinden tog yderligere til og der fløj nærmest intet, men alligevel var der en armoricanus jeg fik sparket op. Ved Timeglas Klint sås der intet rigtig næveværdigt, men ved Kongstrup Klint fandt jeg gode læhjørner, hvor der trods alt fløj 3 armoricanus, 1 icarus, 1 pamphilus m.v. Sluttede ved Nostrup hvor det blev til 2 armoricanus. Så det lykkedes da at finde lidt dyr denne dag trods det var kold, gråvejr og storm. Skrevet d. 2/5-2019 | Klaus Hermansen | 30/4-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Store Bøgeskov (30.4.2019) Var på et kort besøg i Store Bøgeskov efter arbejde sidst på dagen. Det lykkedes at se og fotografere enkelte euphrosyne. Dejligt den stadig holder stand her. I øvrigt har jeg aldrig set så mange atalanta i april før dette år. Jeg nåede 20 arter igen inden 1. maj. Skrevet d. 1/5-2019 | Emil Bjerregård | 30/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
Rapporter fra de sidste 2 dage: 29/4: NEZ Det gode vejr skulle udnyttes til et grundigt rubi-raid i moserne mellem Fredensborg og Helsingør. Startede tidligt om morgenen ved Pindemosen, hvor 15-20 Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) åbnede dagen. På en tilfældig skovvej ikke langt herfra sås endnu en rubi, som sikkert var en strejfer fra Pindemosen. Herfra gjaldt det Sortesø Mose. Fint fattigkær i Teglstrup Hegn som de færreste har besøgt. Mosen er meget lille, men det lykkedes at finde en enkelt rubi på den. Dejligt, har ikke set arten i Sortesø Mose siden 2016. Næste mål var Skindersø Mose. En modbydelig mose at komme ind i. Sidst jeg var heroppe omkring 11 dage tidligere, måtte jeg opgive at komme ind i mosen. Men i dag skulle det altså lykkes, koste hvad det vil. Jeg havde bygget en fin pindebro fra sidst over ca. halvdelen af lagg-zonen, og denne benyttede jeg mig også af i dag. Desværre var vandstanden fortsat meget høj herfra. Lignede en umulig opgave, men vha. en kæp kunne jeg mærke mig frem til nogle grene der lå under vandets overflade ude i lagg-zonen, som man ikke kunne se, men stadig træde ned på, omend det var noget nervepirrende. Men på den måde lykkedes det mig at gå henover lagg-zonen, ved at træde de rigtige kvadratcentimeter, hvor jeg ikke sank igennem. Det viste sig heldigvis også. at det var indsatsen værd, da der fløj mindst 6 rubi rundt i mosen. Fint. Næste mose blev et fint lille overgangsfattigkær ved Fuglefængerhuse i den vestlige del af Teglstrup Hegn. Her blev det i hvert fald til 4 rubi. Rykkedes videre til de to moser ved Nygård. Den store åbne var som altid umulig at komme ind til, grundet den brede og dybe lagg-zone. Og den er så dyb at jeg ville skulle svømme over. Men i den mindre tilgroede mose mod nord, blev det heldigvis til 2 rubi'er. Næste stop blev Tinkerup Mose. Et fint lille ekstremfattigkær af fin karakter, der husede Agriades optilete (Bølleblåfugl) helt frem til 1992. I dag blev resultatet 2 rubi, så her overlever den da stadig. Kørte videre til Danstrup Mose, hvor målene var Store Torpensmose & Uglesø Mose. Ved Store Torpenmose fandt jeg ingen rubi, men har heller ikke set den her siden 2016, og efterhånden eftersøgt den forgæves ca. 10 gange siden vil jeg skyde på, så frygter den er væk herfra. Ved Uglesø Mose fandt jeg heller ikke rubi. Arten var meget talrig her helt frem til 2015, men året efter var den næsten så godt som uddød her lige pludselig, efter jeg så arten talrgit i mosen i både 2014 & 2015. Har været her ca. 10 gange i rubi-flyvetid i årene efter, dvs. 2016, 2017, 2018 og 2019, og set 1 sølle eksemplar i 2017. Om der stadig er en utrolig individfattig population, eller om den vitterligt er uddød, er svært at svare på med 100 % sikkerhed, men omend der i bedste fald stadig skulle skjule sig en mikroskopisk lille bestand, vil den alligevel nok være endegyldigt væk om et par år eller fem. Trist. Sluttede i Gammelmosen ved Vangede, men det var sent, og rubi er meget fåtallig her, så ingen eksemplarer i dag. God tur alligevel. 30/4: NWZ & NEZ Vejret så noget blandet ud på Sjælland, så valgte at fokusere på Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) som er god at gå efter i dårligt vejr. Dagen forinden var der meldt de første to euphrosyne fra Store Bøgeskov, så tænkte at jeg nok godt kunne sparke en enkelt eller to op i gråvejret. Det viste sig dog at det både blev grå-OG regnvejr. Men alligevel lykkedes det at få talt +23 euphrosyne! Syret at se den i så pænt antal i april. Danske april-fund siden år 2000 har der ikke været mange af, efter arten har været rigtig sjælden i Danmark. Peter Møllmann & Lars Andersen så 1 eks. d. 29/4 - 2007 i Krageskov ved Køge (hvor arten i dag er uddød), og John Faldborg så 1 eks. d. 30/4 - 2014 i Søholt Storskov (hvor arten i dag næsten er uddød) og herefter også 2 eks. i går af Jan Gregor d. 29/4 - 2019 i Store Bøgeskov. Så hele 23 eksemplarer i dag d. 30/4 var noget af en fænologisk historisk observation! Havde jeg tjekket de sidste hjørner, jeg manglede i dag, og haft endnu bedre vejrbetingelser, kunne jeg givetvis have nået endnu højere op i antal. World gone wrong. Efter jeg forlod Store Bøgeskov blev vejret pludselig dejlig pænt, typisk, og kørte mod Ny Krogtrup Mose, eller Magnus-mosen som jeg foretrækker at kalde den, men det blev dårligt vejr, da jeg nåede ind i mosen. Typisk igen. Men alligevel var 1, måske 2, rubi på vingerne. Så det var vel ok. Skrevet d. 30/4-2019 | Klaus Hermansen | 29/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Lille tur rundt på "Sjælland". Ny Krogstrup Mose gav en enkelt rubi. Ved stranden på Melby Overdrev sås en lathonia. I Heatherhill så jeg min første agestis i år samt 1 pamphilus og 2 rubi. Ved Vinderød sås bl.a. en argiolus. Skrevet d. 29/4-2019 | Emil Bjerregård | 26/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag: Startede i Tisvilde-området. Melby Overdrev først på dagen gav bedst 1 stk. Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) og 12 stk. Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl). Derudover lidt lathonia, phlaeas, piniaria m.fl. Herefter var det Bølleljungen det gjaldt. Havde håbet en enkelt Nymphalis antiopa (Sørgekåbe) ville sværme forbi, men den udeblev. Fik dog set 10 rubi'er, så ok alligevel. Kørte lidt overfladisk rundt i Asserbo Plantage, efter både antiopa og versicolora (Birkespinder). De dukkede ikke op, men det var også et halvhjertet forsøg. Hernæst Karsemosen. Fandt en enkelt rubi i resterne af den gamle hedemose, så den overlever da, på trods af at de lokale ellers gør hvad de kan for at smadre mosen, som altså er resterne af Sjællands sidste hedemose! Rykkede til Tibirke Bakker, og her var rubi også stadig intakt - 4 individer fløj rundt. Fint. Herefter var det Allerød-området jeg ville satse på, omend jeg måtte cykle hertil hele vejen fra Hillerød, grundet signalproblemer. Suprise. Alligevel meget hyggeligt at køre turen for første gang i mange år; det har jeg ikke gjort siden "gamle dage", dengang man var barn og ikke havde råd til en togbillet, men cyklede i stedet herud og fandt nu forsvundne dagsommerfugle fra området. Tider. Startede i Kattehale Mose. Her finder man resterne af en afgravet højmose. Her kan man finde nogle fine hængesække, etableret på gamle tørvegrave, samt nogle fine gamle plantemæssigt interessante bænke. En gåtur rundt i mosen gav 4-5 rubi. Sluttede dagen i Allerød Sortemose. Et fænologisk interessant sted, da rubi har en ekstrem sen flyvetid hér, og starter typisk et par uger senere end alle andre steder. Der havde nu godt nok været varmt i dag, så tjekkede alligevel for god ordens skyld, men der var vitterligt ikke nogen rubi på vingerne, i hvert fald ikke af hvad jeg kunne se. Det mest interessante var lidt sjov rhamni-adfærd, med en 7-8 hanner der jagtede en åbenbart meget populær hun. Tog lidt video. Har i år snart været rundt på alle rubi-lokaliteter i Nordsjælland, og alle er intakte i forhold til sidste år, så det er da meget dejligt, at der i hvert fald ikke røg nogle i denne omgang. Bestemt ikke nogen selvfølge, med de efterhånden mange rubi-bestande der er forsvundet herovre fra, bare i min levetid (dvs. siden slut-1990'erne). Skrevet d. 26/4-2019 | Emil Bjerregård | 25/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 3 dage: 23/4: NEZ Havde et møde i Heatherhill ved 13-tiden, så kunne inden da lige nå en runde i Asserbo. Det blæste dog en halv pelikan, så resultaterne var små. Melby Overdrev gav lidt lathonia og rubi, men ellers ikke meget at finde. Brugte en del tid i Ellemosen, hvor der var læ, i håb om at se store takvinger, hvilket ikke blev i dag. Under mødet i Heatherhill lykkedes det i læhjørner at finde 4 rubi. 24/4: NEZ Vejret var igen blæsende, og samtidig var der ikke udsigt til ret meget sol. Men for ikke at spilde tiden, valgte jeg noget nemt, og tog en tur i Kirkemosen for at få lukket det af. På trods af at det var koldt og gråt, kunne jeg da gå og kigge ned i vegetationen og finde 3 rubi'er der sad stille. Ellers en jævnt kedelig tur, som jeg mest af alt bare så frem til var overstået. 25/4: NEZ Startede med at gå grundigt til værks i Store Dyrehave, hvor jeg i 2015 så mange xanthomelas i den sydlige del af skoven. De helt sjove dyr udeblev herfra, men fandt da nogle potentieller malvae-lokaliteter, som jeg vil tjekke senere på sæsonen. Herefter kørte jeg til Gribskov, men desværre skyede det mere til. Det blev dog trods alt til et par rubi i Maglemosen. Dejligt at høre malvae og armoricanus er kommet i gang! Skrevet d. 25/4-2019 | Klaus Hermansen | 25/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
NWZ Var en lille tur rundt i NWZ i det fine vejr, da jeg havde fri kl. 10. Først besøgte jeg Røsnæs, hvor jeg fandt en enkelt nyklækket armoricanus og en frisk pamphilus. Derpå gik turen videre til Vesterlyng. Området virkede både mere nedgræsset og tørkeramt end tidligere set. Efter længere tids vandring fik jeg dog sparket en enkelt malvae op. Kørte lidt rundt ved bl.a. Havnsø, hvor der kravlede en cinxia-larve rundt midt på kørebanen - den blev flyttet. I Magleby Skov sås på 10 km-løbeturen min første brassicae i år - endvidere var der hele 5 atalanta. Skrevet d. 25/4-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |