| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 25/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 3 dage: 23/4: NEZ Havde et møde i Heatherhill ved 13-tiden, så kunne inden da lige nå en runde i Asserbo. Det blæste dog en halv pelikan, så resultaterne var små. Melby Overdrev gav lidt lathonia og rubi, men ellers ikke meget at finde. Brugte en del tid i Ellemosen, hvor der var læ, i håb om at se store takvinger, hvilket ikke blev i dag. Under mødet i Heatherhill lykkedes det i læhjørner at finde 4 rubi. 24/4: NEZ Vejret var igen blæsende, og samtidig var der ikke udsigt til ret meget sol. Men for ikke at spilde tiden, valgte jeg noget nemt, og tog en tur i Kirkemosen for at få lukket det af. På trods af at det var koldt og gråt, kunne jeg da gå og kigge ned i vegetationen og finde 3 rubi'er der sad stille. Ellers en jævnt kedelig tur, som jeg mest af alt bare så frem til var overstået. 25/4: NEZ Startede med at gå grundigt til værks i Store Dyrehave, hvor jeg i 2015 så mange xanthomelas i den sydlige del af skoven. De helt sjove dyr udeblev herfra, men fandt da nogle potentieller malvae-lokaliteter, som jeg vil tjekke senere på sæsonen. Herefter kørte jeg til Gribskov, men desværre skyede det mere til. Det blev dog trods alt til et par rubi i Maglemosen. Dejligt at høre malvae og armoricanus er kommet i gang! Skrevet d. 25/4-2019 | Klaus Hermansen | 25/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
NWZ Var en lille tur rundt i NWZ i det fine vejr, da jeg havde fri kl. 10. Først besøgte jeg Røsnæs, hvor jeg fandt en enkelt nyklækket armoricanus og en frisk pamphilus. Derpå gik turen videre til Vesterlyng. Området virkede både mere nedgræsset og tørkeramt end tidligere set. Efter længere tids vandring fik jeg dog sparket en enkelt malvae op. Kørte lidt rundt ved bl.a. Havnsø, hvor der kravlede en cinxia-larve rundt midt på kørebanen - den blev flyttet. I Magleby Skov sås på 10 km-løbeturen min første brassicae i år - endvidere var der hele 5 atalanta. Skrevet d. 25/4-2019 | Emil Bjerregård | 22/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter fra de sidste par dage: 21/4: NEZ Brugte hele dagen i Arresødal fra kl. 8-17 i håb om at polychloros skulle vise sig. Det gjorde den ikke, det tocifrede antal tossers indsats til trods. Dog mange dyr i luften alligevel, bl.a. min første argiolus i år. 22/4: NEZ Måtte ud og lede efter polychloros og xanthomelas igen. Startede i Brødeskov som er et rigtig godt sted at eftersøge dem, hvor jeg senest i 2016 har haft 1 stk. xanthomelas. Giv rimelig grundigt til værks, men heldet udeblev. Heller ikke i Børstingerød Mose var der gevinst. Kørte herefter til Tibirke Bakker og Ellemosen, men inden jeg nåede så langt fik jeg også lige atalanta på listen i år. Det var min dagsommerfugleart nr. 17 i år, hvad imago'er angår. Kunne være sjovt at nå 20 inden 1. maj, som både Martin og Klaus nåede i 2007. Det mest interessante det blev til i Ellemosen var 1 stk. Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Det er blot 2. gang jeg ser rubi i Ellemosen - første gang var i 2017 med Martin Bjerg. Om den lever i Ellemosen er bestemt muligt, omend jeg ikke ved med sikkerhed hvad den lever på derinde. Ved Tibirke Bakker blæste det for meget til flyvning. Tjekkede herefter Arenakke ganske kort, men også her var der for meget blæst. Brugte de sidste timer ved Arresødal i håb om polychloros, men den viste sig ikke. Dog fløj der lidt c-album, aegeria, argiolus m.fl. Og nu ser vejret ud til at skifte inden for de kommende dage. Skrevet d. 22/4-2019 | Jørgen Krogh | 19/4-2019 | WJ | Dagsommerfugle |
|
Der tikker næsten ingen observationer ind fra det vestlige Jylland, så: Et par dage i den fantastiske natur øst for Ulfborg gav cardamines, napi, rhamni i stort tal, io og urticae. En lille brunlig sag var sandsynligvis en rubi, men jeg nåede ikke tæt på den. Så desværre ingen særlige fund (jeg gad også godt have set polychloros!). Største naturmæssige kuriosum var at det løb jeg deltog i måtte justeres efter at et, formentlig ynglende, ulvepar er set husere i området.... Skrevet d. 20/4-2019 | Emil Bjerregård | 20/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Puha...jeg ved næste ikke hvor jeg skal begynde, og hvad jeg skal skrive. Men nu forsøger jeg. Det har virkelig været en speciel dag. D. 20. april 2019 vil fremover altid stå som noget særligt og mindeværdigt for mig. Planen var som udgangspunkt igen "bare" et rubi-raid i NEZ. Tog tidligt afsted fra Hvidovre med bøvlet offentlig transport til Hillerød, hvorfra jeg cyklede ud i Gadevang. Her ligger nogle gamle flotte tørvemoser af forskellig karakter, som altid er et besøg værd for en ægte tørvemose-fanatiker. Her fandt jeg 1 rubi ved Hjortesøle, 3 rubi i Nørresø og 2 rubi i Hovmosen. Fint. Herfra var planen at rykke mod Asserbo. Tænkte lige om jeg ikke kunne score en malvae eller en antiopa. Startede i brandbæltet ved Melby Overdrev, men fandt ikke rigtig noget. Til gengæld blev jeg lettere chokeret da en melding om 1 stk. Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) tikkede ind på telefonen fra Røsnæs. "Ej, mand, hvor er jeg uduelig. Jeg kan ikke engang finde en dansk antiopa i år uden for Pinseskoven". Lidt frustrerende når jeg havde forberedt mig og holdt mig godt opdateret med alle meldingerne i landene omkring os. Måske fatalt jeg brugte for mange dage dette forår i Skåne og Blekinge på polychloros og xanthomelas. Nå, men blev hooked på noget mere takvingelusk, og droppe rubi-planerne. Melby Overdrev gav kun et par rubi, og i Bølleljungen var der ligeledes et par rubi, men ingen antiopa. Jeg var under pres, og måtte simpelthen tage mig sammen, og finde et hit! Besluttede mig derfor at køre sydpå fra Asserbo, for at tjekke gode lune hjørner ved Arenakke, Arresødal og Sonnerup Skov. Alle supergode steder, hvor der blev fundet en del xanthomelas i forbindelse med invasionen 2014/2015. Ved Arenakke blev det sommerfuglemæssigt ikke til ret meget. Det bedste var en lathonia, men til gengæld fik jeg en flot Sort Glente lige i hovedet, så det var da meget godt. Tjekkede efterfølgende lidt lune hjørner omkring Vinderød, men kun ganske overfladisk, og det gav da heller ikke noget. Herefter var Arresødal målet. Gik det hele igennem, men fandt ikke noget på de sædvanlige lune hjørner inde i parken. Jeg rykkede videre i retningen af Frederiksværk Station. Undervejs da jeg kommer cyklende ved krydset hvor Hillerødvej krydser Torvegade/Arresødalvej, spotter jeg ud af øjenkrogen på venstre side af vejen (dvs. mange meter væk) en ensfarvet relativt stor takvinge jeg ser i et splitsekund dykke ned i en lille firkant med en smule tørt græs. Stopper op, kigger mig lige for, og kører på tværs af vejen, når bilerne er passeret. GIIIIIISP! Opdager den siddende i vegetationen på afstand, og det er kraftedeme en af de sjældne. For fanden dag også! Desværre ser jeg dyret så kort, dårligt og på for stor afstand, at jeg faktisk troede det var en xanthomelas i første omgang. Desværre tager den hurtigt STOR højde, og JERNER derudaf i nordlig retning. Var ikke helt glad for den. Var sgu lidt usikker på om det var den ene eller den anden, og begyndte at få fornemmelsen af at jeg lige havde smidt et hit væk, og at dette bare måtte gå som en sp. Men tog en meget hurtigt beslutning, og forlod vejkrydset, og cyklede ned til Arreøsdal, da jeg havde set dyret nogenlunde havde fløjet i den retning. Måske håbløst, men det var nu engang det bedste sted jeg i denne meget stressede situation kunne komme i tanke om. Jeg vidste der var nogle gode muldvarpeskud, hvor især Martin Bjerg har haft stor succes med at luske adskillige xanthomelas op gennem tiden. Pust pust, den fik alt hvad den kunne trække i pedalerne - Lance Armstrong ville have haft svært ved at følge med. Og jeg når knap nok at komme ind i Arresødal før jeg genfinder dyret, og får endelig set den ordentligt - FOR F***** I H****** DA OGSÅ MAND! DET ER SIMPELTHEN BARE F****** LØGN! En klar, klassisk Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros! Intet at tage fejl af! Utroligt jeg kunne fejlvurdere den i første omgang, men det var også en meget dårlig obs. For dyrets identitet var jo nem nok. Ringede lidt rundt, 5 mand fik set den, og alle fik ny art og en stor oplevelse. For især Martin Bjerg, der kommer adskillige gange årligt i Arresødal, og har haft store traumer med netop polychloros et par gange(særligt husker alle vel Hornbæk-tragedien i 2004...), så jeg var særligt glad for, at han også fik den at se. Han havde ledt sammen med Kaj Dahl hele dagen i Helsingør-området, og bl.a. fundet en antiopa, så en fed afslutning for dem. Kaj hentede ovenikøbet øl til os alle, tak for det! :-) Martin var så heldig at den ovenikøbet satte sig på både på hans hat og hans ryg. Det er del ikke mange der kan prale af i DK! Dette har længe været min drømmeart #1, og har brugt så godt som hver eneste dag i det tidlige forår det var muligt på at luske rundt på alle de gode lokaliteter i NEZ, i mange år efterhånden, og blive ved, ved og ved med at tjekke mit lokale patch! Og at det så ENDELIG lykkedes med en polychloros blandt de mange xanthomelas jeg har fundet gennem tiden, er næsten ikke til at fatte. Nå, men hvis vi lige skal tilbage til det seriøse - Nymphalis polychloros har været en særdeles stor sjældenhed i Danmark siden år 2000. Dette er det 14. danske sikre fund siden årtusindskiftet. Fundene fordeler sig således: 1 eks. 6/8 - 2000, Snogebæk (B), 1 eks. 6/5 - 2004, Egebæksvang (NEZ), 1 eks. 9/5 - 2004, Borrelyng (B), 1 eks. 26/7 - 2008, Brattingsborg Skov (EJ), 1 eks. 26/7 - 2010, Brattingsborg Skov (EJ), 1 eks. 9/5 - 2011, Kongelunden (NEZ), 1 eks. 11/5 - 2011, Hydeskov (LFM), 1 eks. 21/5 - 2011, Hydeskov (LFM), 1 eks. 17/6 - 2013, Jydelejet (LFM), 1 eks. 26/4 - 2014, Vallø Storskov (SZ), 1 eks. 29/5 - 2014, Tversted Klitplantage (NEJ), 1 eks. 6/4-8/4 - 2015, Gerlev (SZ), 1 dødt eks. 22/4 - 2015, Gammel Holte (NEZ), 1 eks. 6/4 - 2019, Bodilmølle (EJ) og nu 1 eks. 20/4 - 2019, Arresødal (NEZ). Så de bliver da fundet jævnligt, men man skal sgu selv finde dem i hovedreglen, da de ikke bliver det samme sted alt for længe af gangen som regel - og derfor en meget svær art i Danmark som mange mangler. Men nu er der altså nu fundet 2 polychloros og 1 xanthomelas i Danmark dette forår, med Brian Kristensens strålende xanthomelas-fund fra Røsnæs her til eftermiddag. Holland har under denne invasion af begge arter nu tocifrede antal xanthomelas, og afsindigt mange polychloros oveni. England har også budt sig til med mange polychloros og en enkelt xanthomelas. Det hele er et resultat af det supertræk der kom fra Ukraine, og måske længere østpå, tilbage i primo juni 2018. Så der er alt grund til at komme ud i disse dage, og luske de rigtige steder, både efter den ene og den anden! Nu vil jeg køle lidt ned med diverse indtastninger og efterarbejde fra denne vidunderlige dag og en kold øl. Det har været en mindeværdig dag. Skål! Skrevet d. 20/4-2019 | Emil Bjerregård | 19/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag d. 19/4: Måtte lige ud igen på et lille moseraid i mit lokale NEZ. Dagens første mose blev Bøllemosen i Jægersborg Hegn. Dejligt ekstremfattigkær, fordelt på 3 åbne moseflader, med en fortsat pæn bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Flyvningen startede ved 10:30-tiden, hvor i alt 3 eksemplarer lod sig opspore. Fint. Dagens næste mål var Lyngby Åmose. Endelig var rubi også kommet i gang her. En runde gav 4 eksemplarer. Hernæst kørte jeg til Malmmosen ved Holte på næsset ved Furesø. I vestenden af mosen ved Luknam, findes der en ret pæn hængesæk som både holder en del planter og rubi. Dog var rubi også kun lige akkurat kommet i gang her; 2 individer sværmede rundt i det varmeste hjørne på hængesækken. Herfra faldt valget på Farum-kanten, hvor man stadig kan finde flere spændende tørvemoser af vekslende kvalitet. Inden jeg skulle besøge disse kunne jeg dog lige fornøje mig med at bruge 100 år på at vikle min trøje (som var monteret på mit bagagebære grundet varmen) ud af kæden, efter mit ærme havde sat sig godt og grundigt fast på vej ned af en bakke. I det mindste faldt jeg ikke ned af bakken, omend det var tæt på, men trøjen røg direkte i den nærmeste skraldespand jeg lige kunne finde, efter at den havde fået en ordentlig tur med kæden, og lignede noget der var løgn. Den første mose i området der skulle besøges var Præstemosen ved vestenden af Farum Sø. Blandt et større intensivt gravet moseområde fuld af åbne tørvegrave, findes der stadigvæk en meget fin åben hængesæk af fin karakter. Ovenikøbet klarer rubi sig ret godt endnu, og denne dag blev det da også til 5 eksemplarer af arten. Kørte efterfølgende mod sydvest, for at aflægge Farum Sortemose et besøg. Her finder man et gammelt fattigkær på vel 150x150 meter, der muligvis endda er en gammel højmoserest. Mosen er i dag noget tilgroet, men fremstår stadig delvist åben, bevokset med store gamle fyrretræer. Heldigvis har rubi stadigvæk en fortrinlig bestand, men grundet det fortsat tidlige tidspunkt, blev det denne dag kun til 2 rubi i Farum Sortemose. Trods mosens forarmede tilstand, er den nu alligevel meget charmerende. Den minder lidt om en typisk palaeno-lokalitet fra Mellemsverige. Den sidste lokalitet jeg havde planlagt i dagens anledning var Sækken. Her finder man en gammel højmoserest gemt godt væk af en bred og dyb lagg-zone, hvilket naturligvis også bevirker et meget lavt besøgsantal i denne mose. Faktisk kommer her stort set aldrig et øje. Heller ikke nemt at komme herind i dag. Vandstanden var højere end den plejede, men heldigvis fandt jeg et par halvsolide væltede træstammer jeg kunne gå på over lagg-zonen. Én af den lå godt nok under vandoverfladen, så ikke ligefrem bekvemt ikke at kunne se hvor man går, men jeg kom da igennem. Her er det virkelig en fordel at være let og væver. Besøget gav da også 2 rubi, som holder ud på en lille smal stribe af Tranebær på vel 5x20 meter, hvor planterne stadig står uden for meget opvækst omkring. Herfra troede jeg egentlig dagen var overstået, og havde sat retningen mod Værløse station. Undervejs kørte jeg dog lige forbi en navnløs mose ved Ryget, der kunne ses fra cykelstien, som jeg har besøgt én gang tidligere for mange år siden i halvsløjt vejr. Kiggede lidt ind på den og overvejede om jeg nu orkede tjekke den, for som jeg huskede det var den plantemæssigt ikke superspændende. Men jeg tænkte, at det uanset hvad kunne være meget godt lige at se hvad der var af planter på den, så jeg valgte at gå derind. Heldigvis. Det meste af mosen var decideret uinteressant og alt for tør, men fandt et hjørne, hvor der faktisk stod ganske pænt med Tranebær. Mere end jeg lige regnede med. Desværre var det blevet noget sent til flyvning, og kunne ikke umiddelbart ikke lige se andet end et par io'er der holdte deres egen fest. Besluttede mig derfor at baske lidt til træerne, i randen af mosefladen hvor der stod Tranebær, og værsgo; 1 fin rubi fløj op. Dejligt med en ny lokalitet for den i NEZ. Den slags hænger sgu ikke på træerne mere. Bare p****irriterende at min telefon lige akkurat nåede at gå død, inden jeg fik taget et lokalitetsbillede af mosen. Sux. En vældig god tur, især med denne afslutning, bortset fra DSB's uendelige sporarbejde, så man kan komme dejligt sent hjem fra tur, og som virkelig bare gør hvad de kan, for at forsure ens tilværelse. Men det er der jo selvfølgelig heller ikke noget nyt i. Skrevet d. 19/4-2019 | Emil Bjerregård | 18/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag d. 18/4: Denne dag faldt valget på en heldagstur fra morgen til aften ved Nordsjælland østkyst. Mit første udgangspunkt var nogle lokaliteter omkring Vedbæk, i håb om at luske lidt sjove takvinger op på nogle gode østkystnære lokaliteter. Først besøgte jeg Maglemosen (som der jo er nogle stykker af i NEZ), hvor det dog ikke lepi-mæssigt blev til noget særligt. En enkelt udtrækkende Fiskeørn blev det dog til. Kørte efterfølgende nordpå i retningen af Rungsted, hvor jeg undervejs ville luske lidt ved Sandbjerg Østerskov og Folehave. Der var nu kommet mere gang i flyvningen, og det gav en del almindelige arter, bl.a. c-album, men ikke noget vildt at skrive hjem om trods alt. Nu meget sjovt at besøge Folehaven alligevel, hvilket faktisk var første gang nogensinde for mit vedkommende. Folehaven var jo tidligere en kendt lokalitet for den nu, på verdensplan, uddøde Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi. Arten blev sidst fundet i Folehaven i 1922 af den berømte storsamler Sofus Hornung, som dengang var ganske aktiv i dette område. Herefter var kursen sat mod Teglstrup Hegn. Undervejs kom jeg tilfældigvis forbi Rungsted Golf Klub, hvor Torben W. Langer i 1954 fangede et eksemplar af Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) midt på golfbanen! Stoppede kort op, og tog et par lokalitetsfotos bare for sjov. Den første lokalitet ved Teglstrup Hegn der skulle tjekkes, var det fine lille overgangsfattigkær Pindemosen. Efter området blev ryddet omkring år 2000, hvor det ellers var ved at gro slemt til, har tørvemosen egentlig stået meget pænt siden da. En pæn bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) overlever endnu, og det lykkedes da også at finde 2, måske 3, eksemplarer, hvilket er meget godt grundet det stadigt tidlige tidspunkt, især for moserne, som er kolde og fulde af vand, og fænologien derved her halter lidt efter, sammenlignet med artens varme og tørre lokaliteter. Herfra kørte jeg lige forbi Langemosen for at se om der skulle sværme en antiopa rundt, eller det der var bedre, men det gjorde der naturligvis ikke. Efterfølgende var det Skidendam det gjaldt. Den ene af nu kun to tilbageværende højmoser på Sjælland. Gik hele mosen igennem, og en optælling gav i alt 16 individer af Callophrys rubi. Bestanden er enormt talstærk, så om bare en uges tid flyver de helt sikkert derude i hundredevis. Fint rubi fortsat klarer sig godt i Skidendam, med tanke på at det jo er sket med optilete, aquilonaris og tullia. Næste lokalitet der skulle besøges, var det fine navnløse ekstremfattigkær ved Skindersø nær Ålsgårde (har selv "navngivet" mosen som "Skindersø Mose", men det er naturligvis ikke noget officielt navn). Mosen, der ikke er meget større end 15x40 meter, er trods sine ringe størrelse faktisk et rigtig pænt ekstremfattigkær. Magnus Vest Hebsgaard og undertegnede fandt også en lille bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) i mosen tilbage i 2017, efter vi havde fundet tørvemosen på KRAK's satellitfotos, dengang de stadig var brugbare. Der er dog stort set aldrig nogen der besøger mosen, og det er der en grund til. "Skindersø Mose" er omgivet af en meget bred, stor og dyyyyb lagg-zone. Den korteste afstand fra det umiddelbare fastland og ind i selve mosen, er vel i hvert fald 5 meter. Alligevel har jeg dog været derinde 2 gange, som følge af en selvbygget pindebro, kombineret med lidt akrobatik og en smule frygtløshed. Jeg gik derfor straks i gang med, som jeg har gjort før, at bygge en halvustabil pindebro over den første del af lagg-zonen, og videre til en lille platform midt ude i lagg-zonen, hvor man kan stå i nogenlunde "sikkerhed". Det lykkedes fint at passere første del af den flere meter dybe lagg-zone, og herfra skulle jeg bare passere det sidste stykke lagg-zone for at nå ind til selve hængesækken. Desværre var vandstanden noget højere omkring de tuer jeg før har hoppet rundt på, for at komme ind i selve tørvemosen. Måske kunne det godt lade sig gøre, men jeg måtte erkende, at det ikke var forsvarligt at prøve. Hvis det gik galt, og jeg sank igennem denne lagg-zone, ville jeg muligvis aldrig nogensinde komme op igen, og den chance ville jeg ikke tage. Heldigvis regner jeg med vandstanden er faldet om en uges tid eller to, og så burde det bestemt være muligt. Den nye pindebro er ikke bygget forgæves! Næste mose blev "Fuglefængerhuse" længere sydpå i Teglstrup Hegn. Heller ikke ret velbesøgt. Ellers et nydeligt fattigkær med en fin bestand af Callophrys rubi. Bestanden her er dog meget spinkel, så det var lige tidligt nok at finde den her i dag. Ingen eksemplarer observeret. Dagens sidste lokalitet blev Langesø ved Tikøb. Dette flotte lyngbeklædte ekstremfattigkær er altid en fornøjelse at besøge, men desværre var det blevet ret sent da jeg ankom, så der fløj ikke meget. Dog dejligt at se en bl.a. stor bestand af Rosmarinlyng på stedet. Efter at have gået det hele igennem uden at se noget til rubi, besluttede jeg for at gå og slå lidt med ketcheren på nogle af de, om aftenen, solbeskinnede træer og buske der stod i randen af mosen, for om jeg på den måde kunne jage en rubi op. Og mindsandten; skulle lige finde det rigtige træ, og her var der 4 rubi. Fint den også er startet her. Rubi-raid i moserne d. 18. april. Verden er af lave. Men det var nu en dejlig tur alligevel i de nordsjællandske tørvemoser. I toget på vej hjem til København, kunne jeg ovenikøbet nyde en smuk FCK-sejr i den så vigtige direkte guldduel. Så alt i alt en rigtig god dag. Skrevet d. 18/4-2019 | Martin Bjerg | 18/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En kort tur rundt i omegnen af Tisvilde Hegn/ Melby Overdrev fik lige phlaeas, rubi, aegeria og lathonia på årslisten. Skrevet d. 18/4-2019 | Emil Bjerregård | 17/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 3 dage: 15/4: NEZ Vejret var ikke prangende, men en runde i Lyngby Åmose og omkringliggende skove blev det til inden arbejde. Desværre ingen Callophrys rubi på vingerne her endnu. Eneste flyvende dyr var lidt rhamni, io og urticae. 16/4: NEZ Trodsede blæsten og kørte til Melby Overdrev for at se om rubi var kommet i gang. Det var den sikkert, men så ikke nogen, da vejret ikke var helt optimalt. Til gengæld kunne jeg glæde mig over 5 finde larver af Hyphoraia aulica. Var også et smut i Bølleljungen, men heller ingen rubi her. 17/4: NEZ I dag kom temperaturen noget højere op, og vinden stilnede heldigvis lidt af. Startede om morgenen ved Heatherhill, men undervejs på cykelruten fra Vejby station, fik jeg set min første cardamines i år. I Heatherhill blev det endelig til mine første 3, måske 4, eksemplarer af rubi i år. Også en phlaeas blev set. Kørte videre til Holløse Bredning og Ellemosen. Her blev det til rigtig mange io og rhamni, en enkelt urticae, 1 c-album, endnu en cardamines, min første aegeria i år mv. Herefter var planen at køre fra Bækkebro videre ind i Tisvilde Hegn, og ad den vej fortsætte mod Asserbo Plantage og Melby Overdrev, og tjekke udvalgte steder undervejs. I Karsemosen blev det til min første lathonia i år, og i Bølleljungen lykkedes det at finde 3 rubi'er, men desværre hverken antiopa eller versicolora, som man ellers havde sat næsen op efter. På Melby Overdrev gav en kort runde 4 rubi som det mest nævneværdige, og til sidst sluttede jeg af i Lyngby Åmose for at se om rubi ikke også var kommet i gang her. Desværre sås ingen eksemplarer, men undervejs derned af, blev det til lidt rapae, napi, cardamines m.fl. Skrevet d. 17/4-2019 | Martin Bjerg | 9/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
Ja Emil. Kender godt følelsen ..... Skrevet d. 9/4-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |