Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Morten K-Hansen 20/5-2008 Meddelelse
Hej igen - jeg kan se at mit indlæg til Birgit Nielsen har skabt reaktioner.
Indlægget var et udtryk for min personlige holdning til det spørgsmål, Birgit stillede og var derfor formuleret som en bøn. Jeg skal ikke være dommer over hvordan folk dyrker deres interesse - det kan jo ret beset heller ikke lade sig gøre. Men jeg vil gerne have lov at ytre min mening. Om indsamling af en given art har indflydelse på en bestand er for så vidt ikke relevant for mig. Det er mere en principsag..om man går ind for "unødvendig" (min egen holdning!!)aflivning af dyr eller ej. Ligesom jeg heller ikke går ind for spredehaglsjagt.
Og ligegyldigt hvordan det vendes og drejes er en given bestand blevet mindre for hvert dyr der fanges - det er vel logik. Guderne skal vide at det i forvejen ikke går så godt for vores fåtallige dagaommerfugle, så derfor vil jeg igen opfordre til at skifte kloroformglasset ud med et kamera. Sommerfuglene falmer heller ikke på et foto.

mvh
Morten

Skrevet d. 20/5-2008

P. Stadel 20/5-2008 NEZ Meddelelse
Hej alle der kommer på Stubben, Kbh. Havn:
Jeg ser tilfældigvis, på en iøvrigt sjov side med kort og luftfotos, at der åbenbart er et eller andet stort igang på Stubben. Det ser ud til, at hele den yderste del er jævnet med jorden for ganske nyligt!!
gå til http://www.multimap.com/maps find Danmark, København, og vælg birds eye i menuen, så kan I se hvad der foregår i fugleperspektiv!
Ved nogen hvad der skal ske?
Skrevet d. 20/5-2008

Bjarne Skule 18/5-2008 LFM Natsommerfugle
Bøtø, 16.-17.5.2008 - kolde og klare nætter med ringe flyvning: dromedarius, curtula, gnoma, exclamationis, trigrammica, nana - kun exclamationis i mere end 1 stk: 7 - ak, to lamper, 2 nætter.
Skrevet d. 18/5-2008

Bjarne Skule& Niels Rasmussen 18/5-2008 LFM Dagsommerfugle
Bøtø, 18.5.2008: På diget pamphilus, rhamni og selene i den kolde nordlige vind.
Skrevet d. 18/5-2008

Henrik Mathiassen 18/5-2008 NEZ Dagsommerfugle
Melby Ovedrev:
Ca 6 Okkergul pletvinge (cinxia), 4 Okkergul randøje (pamphilus), 1 Vejrandøje (megera), 2 Lille ildfugl (phlaeas), 2 Alm blåfugl (icarus), 1 stor kålsommerfugl (brassicae) 1 Grønåret kålsommerfugl(napi) samt en del Grøn busksommerfugl (rubi). Desuden 2 Lyngugler (myrtilli), myriader af Lyngmåler (atomaria), en del Okkergul ringspinder (neustria) larver, en enkelt Egespinder (quercus) larve og en Hedenonne (fascelina) larve. Endelig en meget lille Brun sandspringer.
Frank Desting og Henrik Mathiassen
Skrevet d. 18/5-2008

Thomas Stenild 18/5-2008 EJ Dagsommerfugle
Lysnet ved Vissing:
2 malvae, 2 napi, 1 icarus og 1 pamphilus.

Laurbjerg i noget skov lige øst for byen på en lille lun skovvej. Mindst 4 malvae, 2 levana og 6 aegeria.
Skrevet d. 18/5-2008

Thomas Møller 18/5-2008 NEZ Meddelelse
Ja, fred være med alle fornuftige samlere såvel som observatører og fotografer :-)
Vedr. Høvblege og svinefarme lavede jeg sidst i '90erne en rapport, hvor jeg sammenlignede historiske og nye beskrivelser af plantesamfundet på denne bakke. - Til min vejleders overraskelse kunne jeg faktisk påvise, at der allerede på daværende tidspunkt var sket en vis forskydning mod mere næringskrævende arter. Så "baggrunds"-forureningen med kvælstof har efter alt at dømme påvirket plantesamfundet allerede inden svinefarmene er kommet til. Med disse i nærheden vil det næsten helt sikkert blive værre :-(
Skrevet d. 18/5-2008

Birgit Nielsen 17/5-2008 LFM Dagsommerfugle
Det var altså i Søholt Storskov, jeg fandt de omtalte dyr:3 silvicolus, 32+ aegeria og 1 levana.
Skrevet d. 17/5-2008

Birgit Nielsen 17/5-2008 LFM Meddelelse
Hej alle.
Hvor er det dejligt at så mange er engagerede i sommerfuglenes ve og vel. Jeg havde ikke til hensigt at lave røre i andedammen, men var blot nervøs for at have overset et frivilligt indsamlingsstop. Jeg fandt de angivne steder, tak,for det, og havde den dejlige oplevelse at se 3 silvicolus( sortplettet bredpande ) på blomstrende hejrenæb. Efter at min mand havde fotograferet og filmet dem, snuppede jeg 1 eksemplar af det smukke dyr, jeg vedkender mig et vist slægtskab med jægere og samlere. Civilisationener kun et tyndt lag fernis over urmennesket. Jeg tror dog ikke, at jeg har bidraget væsentligt til artens udryddelse. Af aegeria (skovrandøje) så jeg 32+, dertil 1 levana ( nældesommerfugl).
Mange venlige hilsener til alle,
samlere som fotografer
Birgit
Skrevet d. 17/5-2008

Kaj Dahl 17/5-2008 NEZ Dagsommerfugle
Melby Ovedrev:
1 tages, mindst 3 malvae, mange cinxia og pamphilus, 2 megera, 3 phlaeas, 3 icarus, samt en del rubi.
Skrevet d. 17/5-2008

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste