Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erling Krabbe 25/7-2007 LFM Dagsommerfugle
Marielyst, Bøtø og Gedser, onsdag den 25. juli 2007:

På tur med Uffe Gjøl Sørensen og Mikkel Lausten, for at lede efter Violet Perlemorsommerfugl (Boloria dia) på Marielystdiget. Vi gennemgik minutiøst lange strækninger af diget – både mod syd og nord - igennem 5½ time i fin sol fra kl.10.15 til 16.00. Den kraftige vind fra vest var ikke noget væsentligt problem, da diget ligger i læ. I blomsterfloret myldrede det med sommerfugle, fordelt på ikke mindre end 21 arter: Ca. 50 Stregbredpande (T. lineola), 4 Stor Bredpande (O. venata), 5 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae), 150 Lille Kålsommerfugl (P. rapae), 30 Dagpåfugleøje (I. io), 30 Admiral (V. atalanta), 250 Tidselsommerfugl (C. cardui), 2 Nældens Takvinge (A. urticae), 1 Markperlemorsommerfugl (M. aglaja), 10 Storplettet Perlemorsommerfugl (I. lathonia), 15 Brunlig Perlemorsommerfugl (C. selene), 10 Sandrandøje (H. semele), 75 Engrandøje (A. hyperanthus), 200 Græsrandøje (M. jurtina), 30 Okkergul Randøje (C. pamphilus), 30 Lille Ildfugl (L. phlaeas), 3 Sort Ildfugl (2 hanner og en hun, meget friske) (L. tityrus), 25 Skovblåfugl (C. argiolus) (i skovbrynet langs diget) , 15 Almindelig Blåfugl (P. icarus), 4 Rødplettet Blåfugl (A. agestis) og 3 Argusblåfugl (P. argus).

Samtlige perlemorsfugle blev tjekket i glasset, så der blev ikke overladt noget til tilfældighederne! Der var ingen dia, desværre.

Et kort besøg ved fugletårnene i Bøtø Nor tilføjede to ekstra sommerfugle, et fint Hvidt C (P. c-album) på vejen i solen, og tre Skovrandøjer (P. aegeria). Desuden et smukke par traner ude i Noret.

Kysten ved Gedser omkring fyret og radarstationen tjekkede vi også – mest i håb om at genfinde Grønbroget Kålsommerfugl (P. daplidice) fra forleden (set af Jan Fischer Rasmussen). Men blæsten var simpelthen for hård, og det blev kun til nogle Tidselfugle.

Erling Krabbe


Skrevet d. 26/7-2007

Birgit Nielsen 25/7-2007 NEZ Dagsommerfugle
I dag i min have syd for Frederikssund +10 Admiral (atalanta), +5 Dagpåfugleøje (io), +10 Grønåret kålsommerfugl ( napi), i Lille kålsommerfugl ( rapae), dertil 3 meget slidte Nældens takvinge ( urthicae). Mine staudebede har nærmest junglekarakter af al den væde, det generer ikke lepidoptera.

Hilsen
Birgit
Skrevet d. 25/7-2007

Thomas Stenild 25/7-2007 EJ Dagsommerfugle
Lisbjerg Skov nord for Århus.
Mange icarus, 2 agestis, 3 quercus, en del phlaeas, ca 10 virgaureae, 8 aegeria, 10 jurtina, 2 pamphilus, en del levana, 1 cardui, 1 c-album, 1 iris, 10 atalanta, mange io og 2 paphia.
Skrevet d. 25/7-2007

Valther Hansen 25/7-2007 EJ Meddelelse
Hej Alle.

Jeg står og mangler 11 stk. Insektkasser, det skal være størrelse 35x45cm.I kan kontakte mig på min mail vbhansen@egevanget1-29.dk

På forhånd tak.
MVH. Valther
Skrevet d. 25/7-2007

Morten Top-Jensen 25/7-2007 B Natsommerfugle
Ølene
Fik i forgårs endnu en albovenosa i havefælden + årets første torva.
Skrevet d. 25/7-2007

P. Stadel 23/7-2007 NEZ Dagsommerfugle
Så er et nyt indfødt kuld admiraler (V. atalanta) på vej, fandt idag i østkanten af Geelsskov nord for Kbh. adskillige 1/2 cm lange larver af arten mellem sammenspundne blade (lukket som en muslingeskal) af nælder. Arten kan altså sagtens formere sig, selvom det er indfødte dyr. Hvem fotograferer en parring?
Skrevet d. 23/7-2007

Peder Skou 23/7-2007 LFM Meddelelse
Under besøg i dag i Nakskov har min bedre halvdel Anne-Grete Klausen set ikke mindre end 2 stellatarum (duehale) flyve rundt. Det har næppe drejet om det samme eksemplar idet der er et par km mellem det to observationer. Måske er disse og andre fund og iagttagelser i de seneste dage begyndelsen til en større flyvning, måske som efterkommere af overvintrende individer.
Skrevet d. 23/7-2007

Flemming Vilhelmsen & Bjarne Skule 23/7-2007 LFM Natsommerfugle
Vest- og Sydlolland gav i perioden 15.-21. juli 1 stk. virgo, 1 stk. fraudatrix, 1 stk. albovenosa samt 2 stk. brevilinea som de nævneværdigste dyr.
Skrevet d. 23/7-2007

Carsten Hviid & Bjarne Skule 23/7-2007 LFM Natsommerfugle
Bøtø: perioden 15.-21. juli gav i ordets egentlige forstand spandevis af dyr - men 99% pronuba - blandt den sidste procent var 1 stk. virgo.
Skrevet d. 23/7-2007

Morten Top-Jensen 22/7-2007 B Dagsommerfugle
Grundet mangel på tid har jeg slet ikke nogen fælder kørende på øen pt.
Men en havefælde skal man ikke lade være utændt.
Har de sidste to nætter fået:
1 stk albovenosa ( har i de sidste 21 somre ikke set dem på grunden i Ølene), 1 stk virgo og sidst men ikke mindst 1 stk interposita ny for min samling.
Skrevet d. 22/7-2007

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste