Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Knud Bech 21/7-2007 Dagsommerfugle
Færøerne
Har du mulighed for at tage med på Lepidopterolgisk Foreningsekskursion med afgang fra Kastrup Lufthavn kl. 12.30 i morgen søndag den 22. juli 2007 og med hjemkomst den 31.juli 2007, så kontakt snarest muligst og senest søndag den 22-07-2007 kl. 8.30 undertegnede for at høre nærmere om turen og prisen.
Jeg er desværre blevet forhindret i at tage med, da jeg er kommet til skade med min fod.
Med venlig hilsen
Knud Bech
mail: karenogknud@webspeed.dk
telf. 47 74 99 84


Skrevet d. 21/7-2007

Anders Terman Olsen 19/7-2007 LFM Dagsommerfugle
Marielyst.
Gik tur hen over diget og observerede på fem mnutter to - tre Boloria Dia. Desværre tillod tiden ikke yderligere eftersøgning.
I det gamle kirsebærtræ på sommerhusgrunden befandt sig ca. 50 Vanessa atalanta - et flot syn.
Skrevet d. 21/7-2007

Erling Krabbe 21/7-2007 EJ Dagsommerfugle
Glatved Strand og Grene Sande:
Var på én-dags Jyllandsturné fra Helsingør i håb om at få set Komma-Bredpande og Ensian-Blåfugl. (PS. Jeg er ikke samler – kun iagttager).
Glatved Strand på sydkysten af Djursland var en stor oplevelse. En meget speciel lokalitet, både botanisk og entomologisk. Giver med sin blomsterrige kalksteppe associationer til et ”mini Ølands-alvar”. Brugte 3½ time på stedet, fra ca. 10.30 til 14.00. Selvom ikke-annoncerede skyer drillede en del var der gang i sommerfuglene: Måske 200 Sandrandøjer (H. semele) udgjorde karakterdyret på lokaliteten. Derudover masser af Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae) og Almindelig Blåfugl (P. icarus), men til min store glæde også mange Dværgblåfugl (C. minimus), måske 80 dyr. Herudover 4 Skråstregbredpande (T. sylvestris), 1 Stregbredpande (T. lineola), en del Stor Kålsommerfugl (P. brassicae) lagde æg på Strandkål (meget autentisk!), enkelte Lille Kålsommerfugl (P. rapae) og Grønåret Kålsommerfugl (P. napi), samt to friske Citronsommerfugle (G. rhamni) hanner. Enkelte Nældens Takvinge (A. urticae), Dagpåfugleøje (I. io), samt ca.10 Okkergul Randøje (C. pamphilus) og 4 Lille Ildfugl (L. phlaeas). Mange Græsrandøje og Engrandøje (jurtina og hyperanthus), sidstnænte dog ret lasede. Dog en helt frisk fløjlsbrun-sort Engrandøje med hvide frynser og lyse øjenringe, siddende på en nyudsprungen Gul Evighedsblomst, var et flot syn. Gammaugler fløj talrigt.
Trods intens eftersøgning i timevis fandt jeg ikke comma – det var nok for optimistisk at håbe på den allerede den 20. juli, på trods af at meget er tidligt på færde i år.

Hedemoselokaliteten Grene Sande i Gyttegård Plantage ved Billund nåede jeg frem til kl. 16.00, og brugte 2½ time på. Et langt strøg langs nordsiden af søen med et gult og lyserødt ”tæppe” af blomstrende Benbræk og Klokkelyng var åbenbart ”alcon-trail”, for her fandt jeg snart 3-4 flyvende Ensian-Blåfugl (M. alcon), to hunner og 1-2 hanner. Hvilken prægtig sommerfugl. De to hunner havde flotte sorte pletter på oversiden og brede sorte vingekanter. Vingeundersider meget markant plettet, næsten som arion. Hunnerne var lidt slidte, men det er vist også ved at være halv-sent i flyvetiden for den i år.
Herudover fløj der en enkelt Dukatsommerfugl (L. vigaureae) han forbi, samt Sandrandøje (H. semele), og en del flotte, store Egespindere samt mange Gammaugler.
En enkelt Moserandøje (C. tullia) var et sent dyr, og ved P-pladsen sås Skov-Blåfugl (C. argiolus).

En begivenhedsrig og lang dag.

Skrevet d. 21/7-2007

Birgit Nielsen 20/7-2007 EJ Dagsommerfugle
I dag i Palsgård Skov, Hampen Sø, jeg tror det hører til EJ, 14 Dukatsommerfugl (virgaureae), han og 1 hun, meget smukt syn på skovengene og lysningerne, jeg har aldrig set så mange før. Dertil +50 T. lineola. Af napi så jeg +50, en enkelt A.prorsa og 2 urthicae.

Hilsen
Birgit
Skrevet d. 20/7-2007

Kent Bovin 20/7-2007 F Dagsommerfugle
Snarup mose: 1 stk. iris-hun, mange levana, friske rhamni hanner og en enkelt hun. Og dagens bedste fund: 1 stk. paphia-hun, fouragerende på tidsel.
Snarup have: 1 stk. iris-hun, flere atalanta, io, icarus, levana og 2 stk. minimus.
Skrevet d. 20/7-2007

Thomas Stenild 20/7-2007 NWJ Dagsommerfugle
Hanstholm Vildtreservat:
Ca 20 niobe, 10 idas, 2 semele, 10 pamphilus, og 5 jurtina. Så ingen alcon, ledte ellers en del efter dem og også ensian men fandt heller ikke noget. Er der nogle der kender et sikkert sted at finde dem udover Grene Sande?
Skrevet d. 20/7-2007

Klaus Hermansen 19/7-2007 SZ Dagsommerfugle
Flere friske cardui ved Vallø og 2 paphia af valesina-formen
Skrevet d. 20/7-2007

P. Stadel 19/7-2007 LFM Dagsommerfugle
Møns Klint, Høvblege: Stadig nogle få, mest meget slidte sortplettet blåfugl (M. arion) en enkelt timiankøllesværmer (Z. purpuralis). Derimod store mængder friske admiraler (V. atalanta) og dagpåfugleøje (I. io), og ikke mindst uhyre mængder af gammaugler (P. gamma). Larverne af tidselsommerfugl (V. cardui) er væk og forpuppet, så vi kan glæde os til masser af den om 1-2 uger. Desuden set flere skovblåfugl (C. argiolus) og kejserkåber (A. paphia).
I Jydelejet i det fantastiske blomsterflor var der rigtig mange friske admiraler og dagpåfugleøje, og gammauglen fløj nærmest i sværme på blomster, især oksetunge, merian, hjortetrøst og brombær. I en brombærbusk på ca. 1x3 m sad vel 30-40 admiraler + dagpåfugleøje og op mod 100 gammaugler! Flot syn.
Skrevet d. 20/7-2007

Kr. Knudsen 20/7-2007 NEJ Natsommerfugle
NEJ - Tofte Skov - 19.vii. 07

Vi er ikke døde i Nordjylland, men fangstmæssigt er det temmelig dødt.
Dog lige denne melding fra en nat (19.vii. 07) i Tofte Skov.
Sammen med Uffe Terndrup havde vi fået tilladelse til fangst inde i skoven. Vi opsatte 6 Hg-lamper og havde vel godt 200 snore oppe.
Ved to-tiden pakkede vi, da var temperaturen nået ned på 6 grader, den minimale flyvning var helt stoppet.
Hvad fik vi så: I alt registrerede vi 45 makrosarter, hvoraf det bedste var: 1 sæk af D. laichhartingella, 3 c. lichenaria samt 1 R. simulans.

Se det er sommer i Danmark

Uffe Terndrup & Kr. Knudsen.
Skrevet d. 20/7-2007

Jørgen Wiemann 19/7-2007 NEZ Natsommerfugle
Brandbjerg ved Kulhuse: 1.virgo og 1 P.sticticalis og på min grund i kulhuse fløj 1 A. paphia.
Skrevet d. 20/7-2007

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste