| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Birgit Nielsen | 17/5-2008 | LFM | Meddelelse |
|
Hej alle. Hvor er det dejligt at så mange er engagerede i sommerfuglenes ve og vel. Jeg havde ikke til hensigt at lave røre i andedammen, men var blot nervøs for at have overset et frivilligt indsamlingsstop. Jeg fandt de angivne steder, tak,for det, og havde den dejlige oplevelse at se 3 silvicolus( sortplettet bredpande ) på blomstrende hejrenæb. Efter at min mand havde fotograferet og filmet dem, snuppede jeg 1 eksemplar af det smukke dyr, jeg vedkender mig et vist slægtskab med jægere og samlere. Civilisationener kun et tyndt lag fernis over urmennesket. Jeg tror dog ikke, at jeg har bidraget væsentligt til artens udryddelse. Af aegeria (skovrandøje) så jeg 32+, dertil 1 levana ( nældesommerfugl). Mange venlige hilsener til alle, samlere som fotografer Birgit Skrevet d. 17/5-2008 | P. Stadel | 17/5-2008 | Meddelelse |
|
Ja, man kan jo altid diskutere hvem der reagerer mest forurettet. Men mon ikke det var mere givtigt at rette forargelse og frustrationer mod mere vigtige, men vanskelige, mål: På Østmøn i Borre, kun 2700 m vest for Høvblege, ligger der nu en svinefarm med 13.000 slagtesvin årligt. Kommunen er ved at udarbejde en miljøvurdering, og personer der har forstand på den slags, mener ikke svinefarmen får betydning for overdrevene på Klinten. Den øgede N-belastning vurderes til 0,5-1 kg N/ha/år i Høvblege og da overdrev har en tolerance på 10-15 kg N/ha/år og da Østmøn, takket være fravær af svinefarme, har en ret lav N-belastning på 12-13 kg N/ha/år, så anses den nye svinefarm ikke for at blive et problem for klintens overdrev. Med andre ord, svinefarmen får nok sin tilladelse selvom den er opført og taget i brug uden myndighedernes tilladelse. Bedre bliver det ikke, at der nu er kommet yderligere en ansøgning om opførelse af en svinefarm til 10.000 svin årligt, kun et par km vest for Jydelejet! se www.risbaekvej.dk Men så længe reglerne bliver fulgt, må vi bare pænt finde os i det! I det perspektiv forekommer det uendelig ligegyldigt, om der indsamles et par eksemplarer af en art, de skal såmænd nok forsvinde alligevel... Skrevet d. 17/5-2008 | Thomas Møller | 17/5-2008 | NEZ | Meddelelse |
|
Jeg forstår ikke helt den lidt forurettede tone, der næsten altid kommer fra samlere, når der stilles spørgsmål til det formålstjenlige/forsvarlige vedr. indsamling - underforstået indsamling af lokale eller sjældne sommerfugle. Jeg synes næsten alle tilkendegivelserne vedr. silvicolus har været sobre og fornuftige nok. Det må i sidste ende være et samvittighedsspørgsmål, om man vil indsamle en art som denne. Jeg mener personligt, at man skal nøjes med at fotografere /observere en fåtallig og lokal art som denne. - Uanset hvad man iøvrigt kan sige om lokale og fåtallige arters chancer, så bliver de med garanti ikke større af at der kommer samlere fra nær og fjern! Jeg vil også tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved hvor mange samlinger, der ender på museum, og som sådan kan bruges til DNA-sammenligninger m.m. Jeg mener at kunne huske, at man for længst har frabedt sig flere private samlinger fra Zoologisk Museums side, da der allerede er fyldt godt og vel op i magasinerne. Jeg er ikke helt med på, hvade der menes med at det måske "gik galt" med Stoltzes ankomst på scenen, men hvis der dermed menes, at der blev åbnet for en debat om indsamling i almindelighed, så synes jeg ærligt talt, at det var på tide. I England har man øjensynligt en mere nuanceret interesse for dagsommerfugle, og der er det almindeligt at interessen udmønter sig i beskyttelses- og naturgenopretningsprojekter og ikke blot til trofæer i kassen.. Skrevet d. 17/5-2008 | Anders Rousing | 17/5-2008 | LFM | Meddelelse |
|
Enig,.. moderat indsamling skader ikke det mindste, og lad os så se om vi kan finde nye lokaliteter og ikke holde dem hemmelige.God fornøjelse til Birgit, nu skal du jo ikke blive skræmt helt væk, snup et par til din samling. Skrevet d. 17/5-2008 | P. Stadel | 17/5-2008 | NEZ | Meddelelse |
|
Vi har fået to henvendelser fra studerende på Skovskolen angående insektinteresser i to skove/områder i Nordsjælland. De skal udarbejde en forvaltningsplan som led i deres studie. Det er dels Laveskov lige nord for Nivå Havn og dels naturområdet syd for Sjælsø, dvs. Ravnsnæs og Eskemose Skov. Vi har desværre ingen oplysninger af betydning om sommerfugle fra disse to lokaliteter, så hvis nogen kender til interessante sommerfugle eller andre insekter, så kontakt mig via formularne på http://www.lepidoptera.dk/mailedit.htm Hilsen Per Stadel Skrevet d. 17/5-2008 | P. Stadel | 17/5-2008 | LFM | Meddelelse |
|
Vedr. silvocola osv. Jeg kan kun citere Kungfutze (eller hvordan han nu staves): Den der går i andres fodspor kommer aldrig foran! M.a.o. tag dog for pokker og søg efter arten andre steder, der er jo intet nyt i, at alle render nøjagtig det samme sted hen. Og så havde jeg hellere set en masse indlæg om, hvad de mange bekymrede har gjort for at bevare arten og dens levesteder... Det er nemlig ikke så nemt, som bare at skyde på hinanden. Men det er det det drejer sig om. Skrevet d. 17/5-2008 | Bjørn Baungaard | 17/5-2008 | Meddelelse |
|
Når man skal melde et set eller fanget dyr, hører det under natsommerfugle eller dagsommerfugle. Hvis man har lyst til at give sin mening til kende eller andet, så hører det under meddelelser. Skrevet d. 17/5-2008 | Bjørn Baungaard | 17/5-2008 | Meddelelse |
|
Ja jeg kan kun give Klaus Hermansen ret. Der skal være plads både til samler og foto folk. Det skulle jo ikke ende med at samlere holder alt deres info for dem selv. Det har der desværre været en tildens til på grund af, at andre skal stille sig op som dommere. Så længe at man følger regler for Lepidopterologiske foreninger, Zoologisk museum og Skov & Naturstyrelsen og bruger sin sunde fornuft, så kan jeg ikke se noget problem i det. Skrevet d. 17/5-2008 | Klaus Hermansen | 17/5-2008 | Meddelelse |
|
Angående silvicola i Søholt. Som Lepidopterolog med et ben i hver lejr, vil jeg sige følgende: Jeg er kommet i Søholt og omegns skove siden 1995, og HVERT år fulgt populationen af silvicola nøje. Der har været svingninger i populationen/populationerne. Men der er intet belæg for samleres negative indflydelse. Det er samlere, der i sin tid opdagede lokaliteten. Der er efter min mening indsamlet moderat. Det har intet af betydning for udsving. Tænk på at populationer uddør og genopstår naturligt også uden menneskers indflydelse. Jeg har tænkt lidt på hvornår det "gik galt". Men mener bestemt Stoltze har været "medskyldig" og senere andre sammen med ham ved at sige, at i dag samler man på fotos af sommerfugle, han fraråder indsamling udover af fx alm. blåfugl. Jeg synes bestemt han som "fagmand" begår en fejl her. Den systematiske indsamling er en meget vigtig dokumentation, bl.a. når vi skal til videnskabeligt at studere DNA i forsk. populationer. De fleste samlinger ender jo også på museerne. Hvis man bliver ved med skyttegravskrig mellem fotografer og samlere, kommer man jo aldrig på talefod og lokaliteter bliver holdt hemmelige. Skrevet d. 17/5-2008 | Anders Rousing | 17/5-2008 | LFM | Meddelelse |
|
Når nu jeg er i gang har jeg hørt fra en lokal billesamler at han er sikker på Rødlig Perlemorsommerfugl flyver i Kristiansædeskov, det lyder jo spændende. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv får tid til at se efter der i denne weekend, men har nogen tid og lyst kunne det jo være sjovt og glædeligt at få oplysningen bekræftiget. Skrevet d. 17/5-2008 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |