Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
P. Stadel 17/5-2008 LFM Meddelelse
Vedr. silvocola osv.
Jeg kan kun citere Kungfutze (eller hvordan han nu staves):
Den der går i andres fodspor kommer aldrig foran!
M.a.o. tag dog for pokker og søg efter arten andre steder, der er jo intet nyt i, at alle render nøjagtig det samme sted hen.
Og så havde jeg hellere set en masse indlæg om, hvad de mange bekymrede har gjort for at bevare arten og dens levesteder...
Det er nemlig ikke så nemt, som bare at skyde på hinanden. Men det er det det drejer sig om.
Skrevet d. 17/5-2008

Bjørn Baungaard 17/5-2008 Meddelelse
Når man skal melde et set eller fanget dyr, hører det under natsommerfugle eller dagsommerfugle.

Hvis man har lyst til at give sin mening til kende eller andet, så hører det under meddelelser.

Skrevet d. 17/5-2008

Bjørn Baungaard 17/5-2008 Meddelelse
Ja jeg kan kun give Klaus Hermansen ret.

Der skal være plads både til samler og foto folk.

Det skulle jo ikke ende med at samlere holder alt deres info for dem selv.
Det har der desværre været en tildens til på grund af, at andre skal stille sig op som dommere.
Så længe at man følger regler for Lepidopterologiske foreninger, Zoologisk museum og Skov & Naturstyrelsen og bruger sin sunde fornuft, så kan jeg ikke se noget problem i det.

Skrevet d. 17/5-2008

Klaus Hermansen 17/5-2008 Meddelelse
Angående silvicola i Søholt.

Som Lepidopterolog med et ben i hver lejr, vil jeg sige følgende: Jeg er kommet i Søholt og omegns skove siden 1995, og HVERT år fulgt populationen af silvicola nøje. Der har været svingninger i populationen/populationerne. Men der er intet belæg for samleres negative indflydelse. Det er samlere, der i sin tid opdagede lokaliteten. Der er efter min mening indsamlet moderat. Det har intet af betydning for udsving. Tænk på at populationer uddør og genopstår naturligt også uden menneskers indflydelse.

Jeg har tænkt lidt på hvornår det "gik galt". Men mener bestemt Stoltze har været "medskyldig" og senere andre sammen med ham ved at sige, at i dag samler man på fotos af sommerfugle, han fraråder indsamling udover af fx alm. blåfugl. Jeg synes bestemt han som "fagmand" begår en fejl her. Den systematiske indsamling er en meget vigtig dokumentation, bl.a. når vi skal til videnskabeligt at studere DNA i forsk. populationer. De fleste samlinger ender jo også på museerne.

Hvis man bliver ved med skyttegravskrig mellem fotografer og samlere, kommer man jo aldrig på talefod og lokaliteter bliver holdt hemmelige.

Skrevet d. 17/5-2008

Anders Rousing 17/5-2008 LFM Meddelelse
Når nu jeg er i gang har jeg hørt fra en lokal billesamler at han er sikker på Rødlig Perlemorsommerfugl flyver i Kristiansædeskov, det lyder jo spændende. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv får tid til at se efter der i denne weekend, men har nogen tid og lyst kunne det jo være sjovt og glædeligt at få oplysningen bekræftiget.
Skrevet d. 17/5-2008

Anders Rousing 17/5-2008 LFM Meddelelse
Lige en kommentar fra en "lokal-indianer" fra Maribo, som endnu ikke har blandet sig i debatten om den i år så populærer Søholt skov. Til Birgit vil du se Sortplettet-Bredpande og Rødlig perlemorsommerfugl,skal du gå ind i skoven ved det skarpe sving til højre lige efter Søholt gods, eller kør videre af asfaltvejen over det åbne stykke med marker og Røgbøllesø på højre hånd, når skoven begynder igen, går du op af første skovvej på venstre hånd. Først er der et mørkt stykke med gran og derefter er der lys og de to arter. Hvad angår fangst, så er Silvicolus ikke så talrig mere som den var for blot 5 år siden,så hvad med blot at tage et foto.
Skrevet d. 17/5-2008

Bjørn Baungaard 16/5-2008 Meddelelse
Ja naturligvis er det i orden, at Birgit
tager et par stykker.

Ellers må du lige sige til, så har jeg
et par lok i ærmet.
Skrevet d. 16/5-2008

B.J.K.Nielsen 16/5-2008 Meddelelse
Nu findes silvicolus jo andre steder end lige i Søholt, så mon ikke det er iorden at tage et belægseksemplar til samlingen.
Skrevet d. 16/5-2008

Morten K.Hansen 16/5-2008 Meddelelse
Hej Birgit. Jeg HÅBER at du vil nøjes med at filme og nyde denne fåtallige danske sommerfugl. Vi er nogle stykker der påtænker at besøge lokaliteten snart for at fotografere, og vil blive noget fortørnede hvis sommerfuglene er fanget væk.
med venlig hilsen
Morten K.Hansen og Mikkel Høgh Post
Skrevet d. 16/5-2008

Michael Kavin 16/5-2008 Meddelelse
Danmarks Naturfredningsforening er ved at igangsætte et projekt om overvågning af dagsommerfugle og vil gerne gennemføre dette i samarbejde med Dansk Entomologisk Forening - et initiativ som fortjener vores støtte. Der søges i den forbindelse frivillige medarbejdere - dels til at overvåge transekter og dels til at fungere som lokale/regionale supervisere.
Der vil blive afholdt 3 informationsmøder hhv. i Jylland, på Fyn og på Sjælland.
Har du mod på at deltage, så henvend dig snarest og gerne inden for en uges tid til DN's projektkoordinator Bo Håkansson på boh@dn.dk og oplys i hvilket omfang du gerne vil deltage i projektet.

I forbindelse med henvendelsen bedes du referere til mig og gerne sætte mig på mailen som CC, kavin(at)stofanet.dk

Jeg håber rigtigt mange har lyst til at deltage.
Skrevet d. 16/5-2008

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste