| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Morten S. Mølgaard | 31/7-2018 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Til Emil: I er fantastisk skrappe til jeres dagsommerfuglearbejde. God arbejdslyst med det hele inkl. afrapporteringen, og stor ros herfra. Tilbagegangen er uhyggelig. "Klassiske" faktorer som landbrugets kvælstofudledning, luftforurening, biotopsødelæggelse osv. er jo alment kendte. Men for mig at se skyldes de senere års tilbagegang lige så meget klimaændringerne. Skrevet d. 31/7-2018 | Jan Trepax | 31/7-2018 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Mht. megera kan jeg oplyse at den i starten af halvfjerdserne fløj mange steder langs skovveje , i grusgrave og vejkanter når man efter skoletid cyklede ud med nettet. Der var bl.a. Haraldsted grusgrav, Vigersted grusgrav og Kværkeby grusgrav, samt langs vejene i Ortved skov( i nærheden af kødfoderfabrikken, Føj!). Jeg ved ikke hvordan stederne ser ud idag, men jeg tror den altid har holdt en del populationer i området Skrevet d. 31/7-2018 | Emil Bjerregård | 30/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
Hvor meget går vores dagsommerfugle egentlig tilbage? Der er gennem årene blevet efterspurgt data på hvor slemt det egentlig står til, og jeg vil i dette indlæg fokusere på tingenes tilstand for følgende 7 arter, inden for området Sjælland, Lolland, Falster og Møn: Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe) Bølleblåfugl (Agriades optilete) Isblåfugl (Polyommatus amandus) Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene) Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris). Tilsammen har de 7 udvalgte arter i dag i 2018 ca. 64 helpopulationer på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Da atlasprojektet begyndte for lidt over 4 år siden, havde disse arter ca. 93 helpopulationer i dette område, og derved giver dette en tilbagegang på 32 %. På bare 5 år er altså ca. 1/3 af bestandene for disse arter forsvundet! Mange ville mene man i sådan en statistik burde tage højde for bestandsudviklinger for de enkelte populationer for år til år. Dog ville det for det første være et større arbejde, og desuden kan det være særdeles misvisende. Mange individer på en lokalitet et givent år, kan skyldes hyppighedsår grundet fremragende vejrforhold i klækningsperioden (som f.eks. i år), hvorefter en population næste år kan være neutraliseret til populationsloftet en given lokalitet kan rumme. For nogle arter klækker hele populationen inden for kort tid, mens for andre arter vil man oftest se forskudt klækningstid. Bl.a. derfor har jeg ikke valgt at tage højde for dette. Desuden betyder en arts antal på en lokalitet ikke nødvendigvis sige noget om artens forgodtbefindende. Arterne lever forskelligt - visse arter trives i små individfattige populationer, mens andre arter bygger store populationer op. I 1992 fløj Bølleblåfugl i Skidendam ved Teglstrup Hegn i 1000-vis, hvor man for hvert skridt kunne jokke adskillige eksemplarer op. 2 år senere var arten uddød uden lokaliteten havde ændret sig. På selvsamme lokalitet forsvandt Moseperlemorsommerfugl tilsyneladende for to år siden, uden nogen synlig forklaring. Kigger vi lidt længere tilbage end ved atlasprojektets begyndelse i 2014, ser det endnu voldsommere ud. De nævnte arter havde mere end 150 helpopulationer i år 2000 på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, og således er mindst 60 % af arternes bestande forsvundet siden da. I virkeligheden drejer det sig nok om 70-75 %. Siden 1990 har de 7 arter mistet mindst 80 % af deres populationer på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. I virkeligheden drejer det sig nok om 85-90-95 %. Dette er blot overordnede linjer for kun 7 arter, men Magnus og jeg arbejder pt. på en afrapportering i samarbejde med EFU (Entomologisk Fagudvalg), Lepidopterologisk Forening og Schjøtz-Christensens Mindefond, der gerne skulle være færdig til september, hvor detaljegraden er væsentligt højere end i dette indlæg. Rapporten indeholder beskrivelser af alle dagsommerfuglelokaliteter på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, og vil forhåbentlig give et bedre indblik i arternes skrækkelige masseuddøen. Skrevet d. 30/7-2018 | Erik Carstensen | 28/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
En Duehale (Macroglossum stellatarum) var i vores Agapanthus blomst. Den 28. juli 2018 på Eskemosegyden 66, 5600 Faaborg. https://www.facebook.com/erik.carstensen.5/videos/2223148561046060/ Skrevet d. 28/7-2018 | Jørgen Krogh | 28/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Jørgen Verner, ang. Vejrandøje, Jeg ved ikke hvor meget den har bredt sig på Sydsjælland, men kan dog berette at jeg i år har set den i Jyllinge og Roskilde, og for et par år siden også i Hedeland, mellem Roskilde og Greve/Karlslunde. Jeg er overbevist om at den må findes en hel del steder længere sydpå på Sjælland. Skrevet d. 28/7-2018 | Jørgen Verner Hansen | 27/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Vejrandøje, L. megera, på Køge Ås. Jeg har interesseret mig for sommerfugle i snart 60 år, men har aldrig før set megera på Køge Ås, hvor jeg ellers har haft min base i de fleste af årene. Jeg ved, det er barnemad for alle jer i Nordsjælland, men for mig er det årets fund sammen med den sørgekåbe, jeg så i foråret på Åsen. Jeg kan se, at Martin Bjerg så en megera sidste år ved Fakse Ladeplads, og Flemming Johansen en i går i Ringsted. Den er måske ved at blive en sydsjællandsk art. Skrevet d. 27/7-2018 | Steen Bork Christensen | 27/7-2018 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Svalehale ved Saltum Strand, NEJ I dag her ved Saltum Strand gik min kone i forvejen ned til stranden fra vores sommerhus, der ligger 700 m. fra havet. Da hun kom over den sidste store klit før stranden ca. kl. 15.30 var der læ for den friske østenvind. Pludselig kom en svalehale sejlende! Hun havde god tid til at iagttage den, da den fløj lidt rundt i klitgryden, hvor hun stod. Hun ringede begejstret til mig, mens hun stadig kunne se den store gule sommerfugl med "øjnene" på bagvingerne, som hun sagde. Da jeg ankom var dyret selvfølgelig fløjet videre (: Skrevet d. 27/7-2018 | Allan Bornø Clausen | 27/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
Hej Steffen - omkring hårede larver Jeg havde en 2 klasse på rundtur på gården for nogle år siden og lidt naivt tog jeg en stor A. potatoria larve op for at vise den til ungerne. Inden længe havde en pige grebet kræet og hurtigt gik den på omgang mellem en lille flok piger før jeg kom på faren for eksem. Men for sent. alle tøserne småklynkede og pev af udslet i håndfladerne. Mine garvede næver lod åbenbart ikke hårene trænge igennem, så jeg fik ingen reaktion. Alt er relativt , men naturen er dog farlig blev vidt lærens triste konklusion ! Hilsen Allan Skrevet d. 27/7-2018 | Bjarne Skule | 26/7-2018 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Bøtø - strand og skov - tak til Emil for de lange vandringer på Falster med noter om dyrene. Selv gør jeg det i mindre omfang, da jeg specielt i år ikke kan afse meget tid. Men: Der er sommerfugle, dog ekstremt koncentreret til steder med nektarplanter. En eneste frisk brombærblomst i midten af Bøtøskovens naturpark var stedet for min første hun af sort ildfugl (L.tityrus) inde i skoven. Ellers er der få tidsler til slidte lineola, icarus, jurtina og phlaeas. De ellers så givtige brombærkrat er tørret væk. Ude på diget er der ud for Bøtøskoven Naturparks sydlige del klumper af rejnfan, der på utroligst vis formår at blomstre selv på digekronen. Her gav en tur mandag måske 50 stk. tityrus, lidt flere hanner end hunner, desuden icarus, phlaeas, rapae, jurtina, lineola - og de allesteds nærværende gamma-ugler. I Bugbase har jeg skrevet 20 hanner og 15 hunner. Så er jeg på den sikre side. For observationer viste, at dyrene flyver fra blomstergruppe til blomstergruppe, så det er ikke muligt at lave en mere præcis optælling. Med hensyn til at notere observationer fra Bøtøskoven, beder jeg atter om, at markøren sættes så præcist som muligt på kortet i Bugbase. Det er vigtigt for at skovfolkene kan se, om der er effekt af naturplejen. På forhånd tak. I øvrigt er det hyggeligt at følge 3 hanner og 1 hun af tityrus ved sommerhuset. Fra terrassen kan jeg se, at der er territoriekamp om formiddagen, mens dyrene sidder side om side på blomstrende origano om eftermiddagen. Skrevet d. 26/7-2018 | Uffe Terndrup | 25/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
Hej Steffen similis -larver giver kraftigt udslet, i sær hvis det er varmt, og man har bar overkrop. Alle langhårede kan give udslet, når hårene i forpupningsfasen bliver frie. Elmer Petersen var i sin tid til lægen med kraftigt udslet, da han passede P. machaon larver måske en kombination af larver og pastinak, Leif Bloss Carstensen var fornylig ved lægen (han er fluemand) med udslet han fandt larver i pastinak. O.S.V Skrevet d. 25/7-2018 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |